Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflådens lejesoldater
- Russiske lejesoldater er blevet sat ombord på skyggeflåden for at overvåge og kontrollere besætningen på skibene og tvinge dem til at modsætte sig anmodninger fra NATO.
- Danwatch har sammen med internationale medier i samarbejdet Shadow Fleet Mercenaries gennemgået over 2000 besætningslister og lavet interviews med lejesoldater på skjult kamera.
- Mindst 83 russere med militær- og efterretningsbaggrund har sejlet på 65 forskellige skibe, hovedsageligt fra maj 2025 til februar 2026.
- Soldaterne kommer blandt andet fra Wagner-gruppen, som er kendt for ekstrem voldsparathed og har efterladt sig et spor af menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser.
Russiske lejesoldater, sikkerheds- og efterretningsfolk sejler rundt på tankskibe fra skyggeflåden gennem Østersøen.
Mindst 83 russiske lejesoldater med baggrund i private militærgrupper, hæren samt statslige og private sikkerhedstjenester har sejlet gennem Danmark 140 gange på 65 forskellige skibe.
Og ni ud af ti af skibene har den store fællesnævner, at deres last er ejet af den russiske stat.
Nu kan Danwatch gennem det internationale samarbejde Shadow Fleet Mercenaries afsløre, hvordan særligt skibe med olie fra det russiske statsselskab Rosneft har haft lejesoldater ombord.
En gennemgang af eksportdata fra analysevirksomheden Kpler viser, at 58 ud af 65 af lejesoldat-skibene er blevet lastet med olie fra Rosneft.
Flere skibe har også sejlet med olie solgt af Redwood Global Supply i Dubai, der menes at være en front for Rosneft.
Begge selskaber afviser at have noget at gøre med lejesoldaterne.
Olie udgør op mod halvdelen af hele det russiske statsbudget. I 2025 omsatte Rosneft for 653 milliarder kroner ifølge det russiske statsmedie Tass.
En analyse, som Danwatch fik lavet i december, viste desuden, at Rusland fra 1. januar til 1. december 2025 sejlede olie for 420 milliarder kroner gennem Østersøen.
Afviser kendskab til soldater
Seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel mener, at sammenhængen mellem lejesoldaterne og russiske statsselskaber understreger én ting: Den russiske stat styrer soldaterne.
“Jeg vil sige, at lejesoldaterne må være en statsoperation. De er kun på skibene, hvis staten vil have det, og forbindelsen til Rosneft peger endnu mere i den retning”, siger han.
I et skriftligt svar til Danwatch og vores internationale mediepartnere siger Rosneft, at de ikke har noget at gøre med lejesoldaterne.
“Som svar på din forespørgsel kan vi meddele, at alle de heri angivne oplysninger ikke har nogen relation til Rosneft”, skriver olieselskabet.
Også repræsentanter fra Dubai-virksomheden Redwood Global Supply afviser ethvert kendskab til soldaterne og siger, at de ikke kan tage ansvar for eller kommentere på historien.
De siger dog, at “generelt er det ikke rutine, at der anvendes sikkerhedspersonale ombord på forsendelser”.
Desuden tilføjer Rosneft, at de forbeholder sig retten til at “beskytte sine aktionærers interesser ved en domstol” i tilfælde af, at medierne “bevidst offentliggør falske og æreskrænkende oplysninger vedrørende Rosneft”.
Peger på køber
Omfanget, formålet og identiteten på de mange lejesoldater, der sejler rundt på skyggeflåden, er allerede blevet kortlagt af Danwatch og flere internationale medier. Soldaterne skal i korte træk sørge for, at tankskibenes besætning ikke taler med eller tager ordrer fra NATO-landene i Østersøen.
Flere tankskibe fra skyggeflåden er allerede blevet beslaglagt af Sverige, Frankrig, Finland og Tyskland, og soldaterne er der derfor for at forhindre, at det sker igen ifølge deres egne forklaringer.
Rosneft mener ikke, at ansvaret for soldaterne på skibene ligger hos dem, selvom de ejer olien – i stedet ligger det hos dem, der køber olien.
“Virksomheden er ikke involveret i fragt; ansvaret for levering ligger hos køberne”.
Rosneft understreger, at alle deres handler laves på såkaldte ‘Free On Board’-principper. Det betyder kort sagt, at Rosnefts ansvar for lasten stopper, så snart olien er kommet på skibet, og at køberen juridisk set overtager ansvaret fra dét øjeblik.
Flemming Splidsboel peger dog igen på, at intet af det her kan foregå, uden at den russiske stat er involveret.
For de russiske private militærgrupper – såkaldte private military companies, ofte kaldet ‘PMC’ – reelt er blevet overtaget af Kreml efter Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigosjin, forsøgte at begå oprør mod Vladimir Putin i 2023.
“Der findes ikke længere private PMC’er. De er statsstyrede og tjener Ruslands interesse. Det kan være, at Rosneft på grund af de amerikanske sanktioner frygter, at der er en stor risiko for dem, at der er nogle ekstra øjne på skibe med deres last”, siger han.
Sælger olie til sit eget selskab
I flere tilfælde har Rosneft også solgt olien til et selskab, som Rosneft selv ejer størstedelen af.
Det er raffinaderiet Nayara Energy, der ligger i den indiske havneby Vadinar, som Danwatch har skrevet om før.
Raffinaderiet er ejet 49,13 procent af Rosneft og knap 25 procent er ejet af en russisk oligark med tråde til Rosneft, som fik støtte af den russiske statsejede bank VTB til at finansiere sin investering.
Omkring tre fjerdedele af alle oliesejladserne er enten endt hos Nayara Energy eller selskabet Reliance Industries i nabobyen Sikka, som har en fast leverandøraftale med Rosneft.
Derfor sælger Rosneft reelt set olie til et selskab, de selv ejer halvdelen af, og hvor de også har monopol på at underbyde alle andre olieleverandører.
Rosneft er blevet konfronteret med deres ejerskab af Nayara Energy og leverancerne dertil, men har ikke svaret på spørgsmålet.
Vil stoppe beslaglæggelser
Rusland har senest i marts 2026 genbekræftet offentligt, at de er villige til at beskytte skibe med russisk last med militær magt, hvis det er nødvendigt.
Derfor skal soldaterne på skibene også ses som en del af det russiske militærs hybride værktøjskasse, mener lektor ved Forsvarsakademiet Amelie Theussen.
“Det passer sammen med det billede, at Rusland bruger mere militær magt til at beskytte skyggeflåden. Rusland har været mere fremtrædende militært for at sende et signal om, at ingen skal stoppe de her skibe”, siger hun.
Hver eneste gang et NATO-land tilbageholder et skib med russisk olie, koster det Rusland dyrt, forklarer hun.
“Det virker til, at det er beskyttelse. Skyggeflåden transporterer jo olie og gas, som er meget vigtigt for Ruslands økonomi. Hvis man kan tvinge sådan et skib til at ignorere vestlige myndigheders ordre og sejle videre, så kan det måske føre til mere indtægt”.
En anden mulighed er, at lejesoldaterne nærmest præventivt skal skræmme NATO-landene i Østersøen fra at prøve at borde skibe af frygt for en konfrontation, mener Flemming Splidsboel.
“Ideen er, at de her lejesoldater skal afskrække. Vesten går hårdt efter Ruslands energisektor, og derfor er russerne meget villige til at beskytte den. Der er set mange beslaglæggelser i Europa, og det vil Rusland gerne sætte en stopper for med sådan nogle her soldater”, siger han.
Omvendt kan brugen af lejesoldater også betyde, at skibene fremstår mere mistænkelige set fra vestlige øjne. Derfor kan det faktisk også skabe uønsket opmærksomhed for de skibe, der har lejesoldater med, mener Flemming Splidsboel.
I sidste ende kan situationen derfor ende med at eskalere yderligere.
“Næste skridt kunne være følgeskibe fra Ruslands flåde. Og til sidst kan det være, at der helt åbent er russiske soldater på skibene”, siger han.
