Efter Danwatch undersøgelse: Befriede slavearbejdere i Brasilien klager til OECD over McDonald's, Dunkin' Donuts og Nestle

Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
Branche
Land
Vi har undersøgt dette
Undersøgelse

Bitter kaffe

Seks multinationale virksomheder er indberettet til OECD på baggrund af Danwatchs undersøgelse, der i 2016 afslørede slavelignende arbejdsforhold på kaffeplantager i Brasilien.
Amalie Linde

Journalist



Nestlé, JDE, Starbucks, McDonald’s, Dunkin Donuts, og Illy bliver nu anklaget for ikke at have gjort nok for at undgå tvangsarbejde hos deres kaffeleverandører.

Anklagen kommer fra to brasilianske organisationer for arbejdstagerrettigheder, Adere og Conectas Human Rights, som har klaget til OECD’s nationale mæglings- og klageinstitution i Brasilien, der nu vil vurdere, om sagen skal tages op.

Hvis OECD vælger at acceptere sagen, vil organisationen mægle mellem virksomhederne og arbejderne, som måske kan se frem til en form for kompensation for de slavelignende forhold på kaffeplantagerne.

Klagen kommer på baggrund af Danwatch

I 2016 dokumenterede Danwatch, at arbejdsforholdene på nogle af de kaffeplantager i Brasilien, som leverer kaffe til blandt andet Nestle og JDE, er så farlige, at myndighederne i Brasilien karakteriserer dem som slavelignende.

Det er blandt andet på baggrund af denne rapport, at klagen er indgivet, skriver organisationen OECD Watch.

Nestlé indrømmede dengang over for Danwatch at have købt kaffe fra to plantager, hvor de brasilianske myndigheder i juli 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold - i strid med Nestlés egne etiske retningslinjer.

Sammen med Jacobs Douwe Egberts (JDE) sidder Nestlé på ca. 40 procent af det globale kaffemarked og står bag mærker som Nescafé, Nespresso og Gevalia. Også JDE indrømmede, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold kunne være endt i deres kaffe.

Andre store, internationale spillere på kaffemarkedet er Starbucks, Illy, McDonald’s og Dunkin’ Donuts, der bekræftede over for Danwatch i 2016 at have købt kaffe via kooperativer eller mellemhandlere, som har handlet med brasilianske plantager, hvor myndighederne har befriet arbejdere fra slavelignende forhold.

Starbucks og Illy oplyste - uden dog at fremlægge dokumentation -, at de kunne garantere, at deres kaffe ikke kom fra de konkrete kaffeplantager med slavelignende arbejdsforhold.

Kampen mod slaveri svækkes

Det er ikke kun kaffeindustrien, som har alvorlige problemer i Brasilien. Også på savværker i Amazonas lever arbejderne uden adgang til rent drikkevand. De er indkvarteret i kummerlige skure uden adgang til toilet og bad, eller de får taget deres identitetspapirer fra sig for blot at nævne nogle få ulovlige forhold, som Danwatch beskrev i maj 2018.

Derfor har myndighederne forsøgt at slå ned på problemet ved i 2003 at vedtage en lov, der definerer slavelignende arbejde forholdsvist bredt. Inspektører fra forskellige ministerier har siden da udført inspektioner, hvor de redder arbejdere fra disse forhold.

Fra 2003-2017 er op mod 35.000 mennesker i Brasilien reddet fra slavelignende forhold, skriver organisationen Global Slavery Index.

De seneste år er antallet af inspektioner faldet i Brasilien markant. I 2017 var antallet halveret i forhold til 2013, og i 2017 blev der kun frigivet 341 mennesker fra degraderende arbejdsforhold sammenlignet med næsten 6.000 mennesker i 2007, skriver avisen The Washington Post.

Men de færre inspektioner af kaffeplantagerne er ikke et udtryk for, at forholdene er forbedret, vurderer Jorge Ferreira dos Santos Filho, som er leder af organisationen Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere). Organisationen  hjælper migrantarbejdere med at melde sager om slavelignende forhold til myndighederne, og de står bag klagen til OECD

“Det lave antal, som Arbejdsministeriet har reddet, betyder ikke at forbrydelsen med slavearbejde er formindsket i kaffe-plantagerne”, skriver Jorge Ferreira dos Santos Filho i en mail til Danwatch.

“Det betyder blot, at budgetterne til monitorering er skåret, og derfor udfører vi færre”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.

 

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load