I morgentimerne den 3. maj måtte indbyggerne i flere landsbyer i Bago-regionen i det sydlige Myanmar atter en gang flygte mod junglen, da lyden fra militærjuntaens fly kom nærmere.
Mindst otte civile blev dræbt, da flyene ifølge øjenvidneberetninger cirklede på himlen og kastede bomber rundt omkring.
Angrebet er bare et ud af adskillige luftangreb mod civile i de senere år, hvor landets militær har holdt et hårdt greb om magten. Samtidig har flere store danske virksomheder fortsat sine forretninger i landet efter militærkuppet.
Danwatch giver her et portræt af det sydøstasiatiske land med cirka 55 millioner indbyggere.
Landets moderne historie er præget af borgerkrig og konflikt, hvor landets militær gennem flere militærkup har slået hårdt ned på demokratiforkæmpere og etniske mindretal.
I årene omkring og efter 2011 blev der næret store forhåbninger om en mere demokratisk udvikling i Myanmar, efter at landet fik et delvist civilt parlament med blandt andet den tidligere vinder af Nobels Fredspris Aung San Suu Kyi.
Det fortæller Helene Maria Kyed, Myanmar-forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
“Man satte Aung San Suu Kyi fri fra husarrest, og hun blev valgt ind i parlamentet, og det gav omverdenen en stor tro på, at Myanmar var på vej i en demokratisk retning, og at man var på vej væk fra et lukket – også økonomisk lukket – og diktatorisk styre. Man var også ved at åbne en dansk ambassade, og danske firmaer var på vej ind i Myanmar”, fortæller Myanmar-forskeren.
I 2015 anerkendte militæret et valg, hvor Aung San Suu Kyis parti vandt, og det blev endnu en bekræftelse på den positive udvikling.
“Militæret beholdt fortsat indflydelse, men det var trods alt et stort skridt. Man viste tegn på, at man gerne ville fred.”
Så vendte den positive udvikling med militærets forfølgelse af Rohingyaerne, der er et muslimsk mindretal i Myanmar og betragtes som en af verdens mest forfulgte befolkningsgrupper.
Landsbyer blev brændt ned, hundredtusindvis blev ledt på flugt, og forfølgelsen blev af FN karakteriseret som etnisk udrensning.
“I 2017 fik vi overgrebet på rohingya-befolkningen, og det vendte bøtten, hvor tilliden – og
også tilliden til Aung San Suu Kyi, der ikke åbenlyst ville kritisere militæret – vendte. Troen på den demokratiske åbning led et knæk, men på daværende tidspunkt havde det ikke så store økonomiske konsekvenser. Der var enkeltpersoner, der blev sanktioneret, men der blev ikke indført generelle sanktioner. Og den økonomiske vækst fortsatte”, siger Helene Maria Kyed.
Den 1. februar 2021 tog Myanmars militær magten i landet ved et blodigt kup, der satte et tydeligt punktum for den demokratiske udvikling. Situationen i landet har i dag udviklet sig til en væbnet konflikt mellem militærjuntaen og forskellige oppositionelle grupper.
“Så faldt det hele sammen med kuppet i 2021, hvor Aung San Suu Kyi og medlemmer af den civile regering blev fængslet. Den unge generation ville ikke tilbage til militærstyret, så der var voldsomme protester fra både de unge og fra forskellige etniske grupper. Og det slog militæret hårdt ned på, og det har siden udviklet sig til væbnet kamp”.
I dag er der ifølge FN 3,6 millioner mennesker, som er internt fordrevne i Myanmar, mens 12 millioner mangler mad. Og militærets brutalitet fortsætter, fortæller Helene Maria Kyed.
“Militæret går efter civile mål, og definerer alle, der lever i områder kontrolleret af modstandsgrupper, som terrorister, som de frit kan slå ihjel”, siger hun.
“I dag er der ved at ske et skift, hvor militæret er ved at genvinde territorier fra oprørsgrupper, blandt andet fordi det er lykkedes militæret at få tilgang til våben og brændstof fra lande som Kina og Rusland, der ikke har indført sanktioner”, fortæller Helene Maria Kyed.
