Flere banker investerer danskernes børneopsparinger i ekspansive kulselskaber, oliegiganter og andre af verdens værste CO2-udledere, som fortsætter jagten på klimaskadelige fossile energikilder.
Det viser en undersøgelse, som Danwatch har lavet, og som Politiken også omtaler i dag.
Investeringerne harmonerer ikke med FN’s Børnekomité, som i sin seneste fortolkning af Børnekonventionen anbefaler den finansielle sektor at stoppe investeringer i klimaskadelige projekter.
“Det er tydeligt, at FN i deres seneste bemærkninger er opmærksom på den finansielle sektors rolle, når det gælder sammenhængen mellem investeringer og børns rettigheder i forhold til konsekvenserne fra klimakrisen”, vurderer Christoffer Badse, juridisk seniorrådgiver hos Unicef Danmark.
Christoffer Badse er forfatter til rapporten “Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark“, som UNICEF udgav i juni 2023. Rapporten dokumenterer et internationalt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til klimaforandringer.
Investeringer i selskaber, der udvikler nye fossile energikilder kan ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) ikke forenes med målet om et CO2-neutralt samfund i 2050 – det såkaldte Net Zero Emissions by 2050 Scenario (NZE). Fossil ekspansion medfører stigende CO2-udledninger, som øger den globale opvarmning.
FAKTA
Nedenstående lister – opdelt på banker – er ikke fuldstændige men resultat af en bred søgning på kendte fossile selskaber. Når et selskab optræder flere gange, er det fordi selskabet indgår i flere forskellige fonde. På den måde kan en bank godt have for eksempel fire investeringer i det samme selskab.
Mere end 500 millioner børn lever allerede i områder med ekstrem høj risiko for oversvømmelser som følge af global opvarmning. I Danmark har mere end hvert tredje barn og ung bekymringer om klimaforandringerne. Det viser en undersøgelse, som UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder har gennemført blandt skolebørn.
Alligevel investerer danske banker børneopsparinger i fossile selskaber som ExxonMobil, Coal India og tjæresandsselskabet Cenovus, der alle udvider produktionen. Danskerne har indbetalt 12 milliarder kroner på børneopsparinger, hvoraf bankerne investerer fire millarder. Danwatch har i alt fundet 237 fossile selskaber, som bankerne investerer pengene i.
Jyske Bank har bl.a. Coal India, China Coal Energy, ENI, BP og ExxonMobil på beholdningslisten. Jyske Bank afviser, at fossile investeringer strider mod Børnekonventionen.
“Vi har i Jyske Bank et stort fokus på klima og CO2-reduktion i vores investeringsløsninger på tværs af kundesegmenter. Vi har noteret os udmeldingerne fra FN’s børnekomité omkring børns ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø. Det er vores vurdering, at vi med vores investeringsløsninger understøtter disse udmeldinger”, siger Flemming Larsen, Kundedirektør hos Jyske Capital.
Men det har Christoffer Badse svært ved at se.
FNs Børnekomité skriver nemlig, at staterne bør stoppe med at gøre det attraktiv at investere i fossile selskaber, f.eks gennem subsidier. Og det er netop hvad Danmark gør, for når forældre i Danmark indbetaler penge på børneopsparingerne og via ordningen, opnår de et skattefrit afkast
“Muligheden for skattefrit afkast kan karakteriseres som at subsidiere eller i det mindste være et stærkt incitament til at investere. Når bankerne sender nogle af disse penge videre via investeringer til fossile selskaber udnyttes denne skattemæssige mulighed, og dette støtter ikke formålet med bemærkningen fra august”, siger Christoffer Badse.
En gruppe portugisiske børn og unge har anklaget Danmark og 32 andre lande for at krænke deres rettigheder, fordi et stigende antal skovbrande i Portugal forårsaget af klimakrisen forværrer deres muligheder og helbred. Det krænker deres og andre børns rettigheder, lyder argumentet i anklagen.
Anklagen følger logikken i det velkendte udtryk om, at en sommerfugls vingeslag på den ene side af kloden kan starte en storm på den anden side.
I Duarte Agostinho sag skal det nemlig retligt afgøres, hvorvidt CO2-udledninger i Danmark kan krænke børns rettigheder andre steder i verden. Det er det retlige centrale punkt i sagen og har betydning for, hvordan domstole i fremtiden vil vurdere klimakrisen og børns rettigheder.
“Sagen er interessant på mange punkter, bl.a. fordi Danmark, hvis de unge vinder sagen, vil blive holdt ansvarlig for klimamæssige skader, som sker i udlandet, altså uden for Danmarks territoriale grænser, som er den normale grænse og udgangspunktet for dansk menneskeretligt ansvar. Desuden vil der være tale om et fælles menneskeretligt ansvar, idet det er en akkumuleret effekt af landenes samlede CO2-udledning”, vurderer Christoffer Badse.
Hvorvidt lande kan gøres ansvarlig for skader fra klimaforandringerne uden for egne territoriale grænser afvises af den danske regering.
”Den danske regering erkender, at klimaændringer er et globalt problem, der også påvirker børn (…). Imidlertid finder den danske regering det vigtigt at bemærke, at en medlemsstats jurisdiktion primært er begrænset til statens territorium”, skriver regeringen i et høringssvar til FN’s Børnekomité.
Duarte Agostinho sagen forventes at blive afgjort til næste år. Taber Danmark og de øvrige lande sagen, betyder det et nybrud i forståelsen af børns rettigheder og klimakrisen. Danmark kan blive tvunget til at revurdere klimaindsatsen, og det kan få konsekvenser på en lang række konkrete områder i samfundet, for eksempel investeringer, som vedrører børns fremtid.
”Falder sagen ud til de unges fordel, vil Danmark pludselig stå en ny menneskeretlig og børneretlig situation. Børn vil anses som ofre for en menneskeretlig krænkelse grundet i menneskeskabte klimaforandringer. Danmark vil bl.a. skulle tage højde for klimaskader i udlandet i sin børneretlige konsekvensanalyse, samt eksplicit anerkende at børn i Danmark har ret til et rent, sundt, og bæredygtigt miljø, bl.a. som del af retten til privatliv og hjem”, siger Christoffer Badse.
Børnekonventionens fokus på børns rettigheder, klima og den finansielle sektors ansvar er blevet højaktuelt med Duarte Agostinho sagen.
“Ved en ordentlig efterlevelse af en dom vil Danmark også skulle tage højde for børns inddragelse i beslutningsprocesser og adgang til effektive nationale retsmidler, samt en national retlig beskyttelse – dette har Danmark ikke på plads i dag”, siger Christoffer Badse.
Danmark er det eneste nordiske land, hvor Børnekonventionen ikke eksplicit er formuleret i lovgivningen. Det lyder måske ikke alvorligt, men ifølge Christoffer Badse betyder det, at klimakrisen ikke anerkendes som en børnerettighedskrise.
Den vurdering bakkes op af NGO´en Red Barnet.
“Vi er i Danmark bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, som alle har sørget for inkorporering af konventionen – både Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Det her er ikke bare en juridisk øvelse. For det har konsekvenser for børn og deres rettigheder, om Børnekonventionen er indskrevet i dansk lov eller ej”, siger Amalie Bang, børnerettighedsjurist hos Red Barnet.
Børnekonventionen er tæt forbundet til menneskerettigheder og bygger på de samme grundlæggende principper.
AkademikerPension, AP Pension og 45 andre institutionelle investorer har underskrevet en erklæring, der kritiserer bankers arbejde med menneskerettigheder. Kritikken er baseret på en rapport fra ngo’en BankTrack, der konkluderer, at bankerne ikke i tilstrækkelig grad har politikker og procedurer på plads til at sikre menneskerettigheder.
Rapporten fra BankTrack konkluderer, at 38 af de 50 undersøgte banker har implementeret under halvdelen af FN’s vejledende retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Det gælder blandt andet Nordea. Ingen af bankerne i undersøgelsen har implementeret alle principperne. Ingen danske banker er ikke med i undersøgelsen.
Selvom Nordea investerer i børneopsparinger i en række fossile selskaber, oplyser Nordeas chef for investeringsprodukter, Kerstin Lysholm, at de “tager højde for diverse konventioner – herunder FN’s Børnekonvention – i alle vores produkter og services, og vi arbejder for at fremme ESG-agendaen”.
Ifølge Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i AkademikerPension, skal bankerne generelt oppe sig væsentligt for at leve op til de internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det siger han til Økonomisk Ugebrev, som har belyst BankTracks kritik af bankerne.
”Da banker gennem finansiering og investering har mulighed for at påvirke markedet, er det vigtigt, at bankerne tager højde for menneskerettighedsrisici som en del af deres forretning. Vi har derfor underskrevet investor-erklæringen for at sætte fokus på bankernes ansvar”, siger Troels Børrild.
Joachim Kattrup
