Den danske solcelleindustri står i en “vanskelig” situation, når det kommer til både at overholde menneskerettighederne og levere solceller til den grønne omstilling.
Sådan lyder det fra Danmarks grønne brancheorganisation Green Power Denmark, der for nylig mødtes med de tre flygtede uighurer Qelbinur Sidik, Ahmedjan Kasim og Enwer Memet for at tale om tvangsarbejde i den kinesiske solcelleproduktion, i et interview til Danwatch.
På den ene side er Green Power Denmark ikke blinde for, at der er store problemer med tvangsarbejde i Kina. På den anden side er Kina på nuværende tidspunkt ikke til at komme udenom:
“Det er jo et ægte dilemma, for der er på nuværende tidspunkt ikke et alternativ til Kina. Hvis vi vender ryggen til på grund af tvangsarbejde, så vil det være på bekostning af den grønne omstilling, som vi også har brug for”, siger afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark, Camilla Holbech.
“Det er blandt andet derfor, at vi har sat gang i det her projekt med Institut for Menneskerettigheder og haft den dialog med de tre uighurer for at adressere problemet og se, hvad vi kan gøre for at løse det”.
Ifølge flere analyser har Kina i dag de facto monopol på verdens produktion af solceller. Det internationale energiagentur, IEA, estimerede eksempelvis i 2022, at over 80 procent af alle solceller kom herfra, og de konkluderede samtidig, at landet inden for de næste par år vil sidde på næsten 95 procent af industrien.
Det er til trods for, at den kinesiske regering samtidig er blevet mødt af adskillige anklager om en massiv undertrykkelse af etniske minoriteter i Xinjiang. Det indebærer ikke mindst tvangsarbejde i solcelleindustrien via særlige arbejdsprogrammer, der forflytter minoriteter fra deres hjem til store industrizoner.
Danwatch og TV2 kunne i 2022 knytte danske solcelleparker til kinesiske solcelleproducenter, hvis underleverandører dengang brugte de kontroversielle arbejdsprogrammer.
Ikke en mulighed
I forbindelse med Green Power Denmarks møde med Qelbinur Sidik, Ahmedjan Kasim og Enwer Memet – faciliteret af Institut for Menneskerettigheder – kom de tre uighurer med et opråb til den samlede danske solcelleindustri om at stoppe al import af solceller fra Kina.
De mente blandt andet, at det strider mod europæiske værdier at opstille solceller, der er lavet på tvangsarbejde, mens de kaldte det “skuffende” og “skræmmende”, at europæiske virksomheder aktivt deltager i de kinesiske arbejdsprogrammer.
Men det er ikke en muligt med en fuld opbremsning, vurderer Green Power Denmark:
“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi tager stærk afstand fra enhver form for tvangsarbejde, og vi anerkender fuldstændig, at der er udfordringer af den karakter i Kina. Men lige nu sidder Kina på næsten hele forsyningskæden for solceller, så vi er helt afhængige af dem”, siger Camilla Holbech.
Har I så i stedet lavet nogle konkrete initiativer eller forpligtet jer til målsætninger, der tilsiger, at I om fem eller ti år har udfaset al solcelleimport fra Kina?
“Der er allerede et måltal i Europa om, at vi skal kunne producere 30 eller 40 procent af de centrale grønne teknologier selv, så vi retter gradvist søgelyset andre steder hen. Når det er sagt, så har vi i Danmark ikke et decideret mål for, at vi i 2030 skal være så og så meget mindre afhængige af Kina”.
Camilla Holbech peger desuden på, at lovgivning i USA og EU, der har til formål at hindre adgang for produkter lavet på tvangsarbejde, også er med til at presse Kina og vestlige virksomheder til at finde andre leverandører.
“USA’s Uyghur Forced Labor Prevention Act (lovgivning mod kinesisk tvangsarbejde, red.) har tilbageholdt laster af en voldsom værdi, fordi man ikke har kunnet bevise, at produkterne ikke var lavet på tvangsarbejde. Så det amerikanske pres imod den slags produkter har en effekt”, siger Camilla Holbech.
EU har i år vedtaget en lignende lov, den såkaldte Forced Labour Ban, der træder i kraft i 2027.
Øget gennemsigtighed
Ifølge Green Power Denmark er spørgsmålet i stedet, hvad man som branche kan gøre for at sikre, at de ikke understøtter tvangsarbejde i den kinesiske solcelleproduktion.
En stor udfordring er, at tvangsarbejde især foregår i produktionen af de råmaterialer, der indgår i solceller, herunder polysilicium.
“Det betyder jo, at problemet med tvangsarbejde oftest sker langt tilbage i produktionen, hvor det er sværere at holde opsyn med”, siger Camilla Holbech, der derfor mener, at en stor del af løsningen er at arbejde for en øget gennemsigtighed i forsyningskæden:
“Det er et arbejde, vi er i gang med både nationalt og internationalt. Konkret betyder det, at vi arbejder med tiltag som brugen af code of conducts, audits (kontrolbesøg, red.) og tredjepartsverificeringer. Formålet er at anspore til et øget pres for at stoppe tvangsarbejde”.
Taget i betragtning af, at Kina slet ikke anerkender, at der foregår en undertrykkelse i Xinjiang, og at kinesisk lov (den såkaldte anti-foreign sanctions law, red.) forbyder kinesiske virksomheder at udtale sig kritisk om Xinjiang, er det så overhovedet muligt at stille sådanne krav?
“Vi ser det som en bevægelse, der skal lægge et pres på Kina, mens vi også kigger efter andre alternativer. Vi håber, at presset får Kina til at indse, at en øget gennemsigtighed i forsyningskæden er en god ide, hvis de i fremtiden gerne vil være en del af den globale forsyningskæde”, siger Camilla Holbech.
“Men det kommer til at tage tid, fordi det i bund og grund handler om et helt andet menneskesyn.”.
Minedrift i EU
En anden udfordring er, at Europa i alt for høj grad har outsourcet minedriften til det globale syd, forklarer Camilla Holbech.
“Man har i årevis accepteret, at råstoffer udvindes i andre dele af verden, fordi man ikke ønskede minedrift i Europa. Men det har medført, at vi i dag er helt afhængige af Kina, når det kommer til udviklingen af grønne teknologier. Det er jo i virkeligheden det største problem”, siger afdelingschefen for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark.
Set i det lys er det nødvendigt at hjemtage minedriften, mener Camilla Holbech.
“Vi skal kunne klare os selv. Dels på grund af faren for tvangsarbejde og menneskerettighedskrænkelser, men også for at sikre de centrale forsyningskæder, vi har brug for at nå den grønne omstilling”, siger hun. “Det er et arbejde, der allerede er begyndt i Europa, og som vi bakker op om”.
Fra Europa får etableret minedrift, til vi har skabt vores egen forsyningskæde, kan der snildt gå 10 – 15 år. Skal vi indtil da acceptere, at der er nogle andre, der betaler prisen?
“Problemet er, at vi starter fra nærmest ingenting. Den minedrift, vi har i Europa, udgør simpelthen kun en meget lille procentdel af det behov, vi har brug for. Så derfor sidder vi between a rock and a hard place lige nu”, siger Camilla Holbech og tilføjer:
“Det er dog et problem, der gælder for næsten alle globale forsyningskæder. Det er ikke for at forklejne, hvad der sker med solceller, men for at sige, at det har været konsekvensen af, at vi har valgt at outsource produktionen af teknologier til andre lande”.
