Soleventyrets skyggeside: Dansk solenergi kan være bygget på kinesisk tvangsarbejde

Lidt vest for den sønderjyske by Aabenraa ligger Hjolderup. En lille landsby bestående af et dusin husstande, der er omkranset af åbne vidder, så langt øjet rækker. 

Men hvor der før var grønne og gule marker med rug, majs og græs, er der nu i stedet et sort hav af solpaneler på meter høje stålstativer. Hele 340 hektar er afsat til tusindvis af solceller, som tilsammen kommer til at udgøre Nordeuropas største solcellepark. 

Solcellerne har sit formål: For at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark uafhængig af russisk gas, vil politikerne firedoble produktionen af dansk sol- og vindenergi.

Men solcellerne, der omkranser Hjolderup, kommer med en skyggeside. Mere end 5.000 kilometer væk fra den lille sønderjyske landsby, i Xinjiang-provinsen i Kina, kan solcellernes essentielle råmaterialer være produceret af virksomheder, der benytter tvangsarbejde.

Og det er solcelleparken i Hjolderup ikke alene om. Flere store danske solcelleparker har de samme forbindelser. 

Det viser aktindsigter og en kulegravning af energiselskabernes leverandører og underleverandører, som Danwatch har foretaget i samarbejde med TV 2.

Af Danwatch og TV 2’s undersøgelse fremgår det, at det især er de to store danske energiselskaber Better Energy og European Energy, som får deres solceller fra kinesiske virksomheder, hvis underleverandører bruger kontroversielle kinesiske arbejdsprogrammer i Xinjiang

Forskere har dokumenteret, at arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde og er en del af Kinas systematiske undertrykkelse af det muslimske folkeslag uighurerne. 

De danske energiselskaber anerkender, at uighur-befolkningen udsættes for menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, som de beskriver som forfærdelige. Alligevel kan der være en risiko for, at råmaterialerne i European Energys solceller er lavet på tvangsarbejde, siger pressechef i European Energy Thomas Beck Sørensen i et interview til Operation X, som Danwatch har arbejdet sammen med. 

“Jeg anerkender fuldstændig den risiko, der er for det”. 

Better Energy forklarer derimod, at de stoler på deres leverandører, når de siger, at der ikke er materialer fra Xinjiang i deres solceller.

Hverken de kinesiske leverandører eller Better Energy kan dog garantere, at det er tilfældet. 

“Det er pt. umuligt for os at skaffe dokumentation, men qua vores grundige gennemgang af bill-of-materials og tætte dialog med vores leverandører, så føler vi os sikre på, at der ikke er råstoffer fra Xinjiang i produkterne, vi indkøber”, siger kommunikationschef i Better Energy, Christian Bergmann Mølgaard.

Tvangsarbejde i solcellernes mekka 

Solcellernes land er i dag Kina. På bare 15 år har landet gået fra at have stort set ingen produktion til at have overtaget hele forsyningskæden af en solcelle i sådan en grad, at det i dag dominerer markedet totalt. I 2019 var fire ud af fem solceller produceret i Kina.

Især de sidste fem år har Kinas magtovertagelse af solcelleindustrien accellereret med turbofart. Fra udvinding og bearbejdning af materialer til produktionen af selve solcellen – Kina er den, der kan forsyne. 

Spørgsmålet er til hvilken pris. 

Siden starten af 2021 har der været meldinger om tvangsarbejde gennem statsstyrede arbejdsprogrammer i den kinesiske solcelleindustri. Den første rapport om problemstillingen kom i januar 2021 fra det amerikanske konsulentbureau Horizon Advisory, og i maj 2021 kom så rapporten “In Broad Daylight- Uyghur Forced Labor and Global Solar Supply Chains” fra Sheffield Hallam Universitet i England. 

I sidstnævnte undersøgte et forskerhold mere end 30 solcelle-producenter i Kina og deres brug af arbejdsprogrammerne ved at gennemgå hundredvis af offentligt tilgængelige kilder som publicerede virksomheds- og regeringserklæringer, statslige medieartikler, indlæg på sociale medier, brancherapporter og satellitbilleder. 

Konklusionen lød, at næsten hele Kinas solcelle-industri er eksponeret for tvangsarbejde. 

Årsagen skal findes i Kinas vestlige Xinjiang-provins, hvor en stor del af råmaterialerne i solceller bliver produceret. Det drejer sig ikke mindst om polysilicium, der er et mørkegråt, stærkt glinsende stof, der afgiver elektroner, når det udsættes for sollys. 

”At der kan være en potentiel kobling hos en underleverandør til en underleverandør viser udfordringen, og vi vil selvfølgelig opfordre andre virksomheder, som fortsat opererer i markedet for solceller, til at være opmærksomme på bl.a. rapporten og sikre deres due diligence derefter,” skriver Ninna Høgholdt, der er manager i Heartland.

Ifølge rapporten er hver eneste virksomhed i Xinjiang, der producerer materialer til solcelleindustrien, enten involveret i arbejdsprogrammerne eller leverer til en virksomhed, der er engageret i dem. 

Og disse producenter i provinsen leverer til nogle af de største producenter af solcellemoduler på verdensplan, hvilket har vidtrækkende konsekvenser, forklarer medforfatter på rapporten Laura Murphy, som er professor i menneskerettigheder og moderne slaveri ved Sheffield Hallam Universitet.

“Det betyder jo, at vi over hele verden køber produkter, som vi ved har dokumenterede forsyningskæder, der rækker tilbage til tvangsarbejde i Xinjiang”. 

De danske forbindelser

Det danske soleventyr er lige nu domineret af to virksomheder. Den ene er Better Energy, som sidste år kunne fremvise en omsætning på knap 1,6 mia. kroner, og den anden er European Energy, der i 2020 omsatte for lidt over 1,4 mia. kroner.

Siden rapporterne om tvangsarbejde blev offentliggjort sidste år har begge bygget solcelleanlæg i det danske landskab.

I en aktindsigt fra Energinet fremgår det, at i perioden 2021 til i dag har Better Energy bygget fire solcelleanlæg, heriblandt et ved Tved nær Svendborg, som for nyligt blev indviet og består af over 70.000 solceller. Imens står European Energy bag anlægget i Sønderjyske Hjolderup, som blandt andet skal levere strøm til Mærsks nye CO2-neutrale skibe. 

Fælles for parkerne er, at de er bygget på solceller fra enten kinesiske Trina Solar, Ja Solar eller Risen Energy, viser aktindsigten. Alle tre har dokumenterede aftaler om at købe materialer fra virksomheder i Xinjiang,  der bruger tvangsarbejde.

Helt konkret indeholder Hjolderup-anlægget solceller fra Trina Solar, hvorimod solcellerne i Better Energys anlæg primært kommer fra Ja Solar. I et enkelt tilfælde har Better Energy også brugt solceller fra Risen Energy i et anlæg i Holstebro, som er bygget for Heartland, der er ejet af Danmarks næstrigeste mand Anders Holch Povlsen. 

Om sandsynligheden for, at solcellerne i de danske solcelleanlæg kan være produceret ved brug af arbejdsprogrammer, er Laura Murphy fuldstændig klar:

“Hvis de kinesiske leverandører, der leverer til Danmark, får materialer fra Xinjiang, så er solcellerne med hundrede procents sikkerhed lavet ved hjælp af tvangsarbejde. Hvis de også får materialer fra andre steder i Kina, kan du som dansk virksomhed stadig ikke være sikker på, at de ikke stammer fra Xinjiang”.

Trina Solar skriver i en mail til TV2 og Danwatch, at de ikke tolererer tvangsarbejde, og at deres leverandører skal skrive under på en såkaldt ’Code of conduct’. De skriver også, at det ikke er påvist, at arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde. 

Hverken Risen Energy eller Ja Solar er vendt tilbage på vores henvendelser. 

FAKTA

Fra Kina til Danmark

2. Solcelleproducenter

1. Råmaterialer

3. Energiselskaber

Kinas undertrykkelse 

I løbet af de seneste år har den kinesiske regering stået overfor adskillige anklager om alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod etniske minoriteter i Xinjiang-provinsen. 

Mens Kina hårdnakket nægter dem alle og kalder deres indsatser mod befolkningen i provinsen for terrorbekæmpelse, dokumenterer en lind strøm af rapporter, beretninger fra flygtede borgere og journalistiske undersøgelser en systematisk undertrykkelse af uighurerne. 

Mest central for Beijings hårde linje i Xinjiang har været oprettelsen af flere hundreder interneringslejre i provinsen.

I 2019 kunne en række medier via et kæmpe læk af kinesiske regeringsdokumenter – de såkaldte “China cables” – berette om masseovervågning og masseinterneringer af etniske minoriteter uden rettergang, og i maj i år kunne endnu et kæmpe læk, denne gang “The Xinjiang Police Files”, også dokumentere den omfattende undertrykkelse i provinsen. 

“Vi taler om hundredtusindvis, hvis ikke millioner af helt almindelige borgere, der er sendt i lejre, dybest set for at tilhøre en anden etniske gruppe med det formål at nedbryde dem og deres kultur fuldstændig”, siger antropolog og en af verdens førende forskere i menneskerettighedssituationen i Xinjiang Adrian Zenz. 

Flere organisationer har den samme antagelse: Op mod en million mennesker har højst sandsynligt været indespærret i lejrene, hvor hverdagen ifølge utallige vidnesbyrd består af tortur, sterilisering og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.

Læs Erbagyt Otarbais historie her: “Vi kunne se smerten i deres øjne”

Udover lejrene er tusindvis af moskeer og religiøse symboler også jævnet med jorden, mens den kinesiske regering overvåger indbyggerne i Xinjiang via en app i deres telefoner. 

Rune Steenberg, der er antropolog ved Palacky Universitet Olomouci i Tjekkiet og som i flere år har studeret uighurerne, beskriver situationen som ”direkte voldelig statsundertrykkelse”. 

“Den kinesiske regerings krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang går langt ud over det, jeg nogensinde har forestillet mig, jeg skulle være vidne til”, siger Rune Steenberg.

Han bakkes op af flere eksperter, organisationer og efterhånden også flere lande. Den amerikanske regering kalder undertrykkelsen af uighurerne i Xinjiang for et decideret folkedrab, og en række vestlige regeringer boykottede vinter-OL på grund af menneskerettighedskrænkelser i Kina.

Frygten for internering

Eksperterne beskriver også de statsstyrede arbejdsprogrammer i Xinjiang som et middel til at undertrykke uighurerne.

Den kinesiske regering er helt åbne om at drive og sponsorere programmerne i provinsen, der i korte træk går ud på at flytte millioner af uighurer og andre etniske minoriteter fra deres hjem til store industricentre som en slags billig arbejdskraft.

I 2020 udgav Kinas regering blandt andet en rapport, hvori det fremgik, at 2,6 millioner fattige mennesker var blevet forflyttet til at arbejde på gårde og fabrikker i Xinjiang. 

Styret i Beijing beskriver programmerne som nødvendige for at bekæmpe fattigdom og dæmpe religiøs ekstremisme, men ifølge forskere involverer de tvangsarbejde. 

“Folk har reelt ikke mulighed for at sige nej til tilbuddet om at deltage i arbejdsprogrammerne, og det er dét, vi forstår ved tvangsarbejde, fortæller professor Laura Murphy med henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) definition af tvangsarbejde. 

Den manglende valgfrihed skyldes især den latente trussel om internering,  forklarer Rune Steenberg. 

“Fordi der er så mange, der er blevet interneret i Xinjiang, og der har været så voldsomt et pres på uighurerne, så ved de udmærket godt, hvad det betyder, hvis de siger nej. Det kan betyde, at man en uge eller to senere bliver interneret eller fængslet”.

Dokumentation

Læk fra lejrene

Billederne her stammer fra en lækage af dokumenter om lejrene i Xinjiang. De viser – ifølge forskere – sandsynligvis sikkerhedsøvelser inde i lejrene.

Foto: Xinjiang Police Files

Derudover viser en rapport fra Nankai Universitet i Kina, som blev betalt af den kinesiske regering selv, at arbejdsprogrammerne er designet til nedbryde uighurernes oprindelige kultur ved at få dem væk fra deres landsbyer.

I rapporten står der, at arbejdsprogrammerne er “en vigtig metode til at påvirke og assimilere uighuriske minoriteter”, og at forflyttelsen af dem til andre steder i regionen eller i andre kinesiske provinser “reducerer uighurernes befolkningstæthed”. 

Til Danwatch og TV2 afviser den kinesiske ambassade i Danmark anklagerne om undertrykkelse af uighurerne og tvangsarbejde i Xinjiang. Problemerne i Xinjiang-provinsen handler om terrorbekæmpelse, hævder de, og derfor har den kinesiske regering iværksat programmer for uddannelse og økonomisk vækst, som del af et langsigtet program for terrorbekæmpelse.

“Der er intet “tvangsarbejde” i Xinjiang, kun frit valg på arbejdsmarkedet, og arbejdstagerrettigheder er beskyttet i henhold til loven. Disse fakta bør også fortælles til det danske publikum”, skriver ambassaden i en mail.

Indrømmer problem

Både European Energy og Better Energy skriver i deres bæredygtighedsrapporter, at de respekterer menneskerettighederne.

“Vi er imod alle former for slaveri, tvangsarbejde, menneskehandel, ulovlige former for børnearbejde og krænkelser af menneskerettigheder i vores bygge- og driftsaktiviteter”, står der eksempelvis i European Energys bæredygtighedsrapport fra 2021.

Begge virksomheder skriver også, at de har forpligtet sig til FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, også kaldet UNGP. UNGP er med til at sikre, at virksomheder ikke bidrager til overtrædelse af menneskerettighederne, og det gælder i princippet gennem hele varekæden – fra det allerførste led til produktets anvendelse. 

Men til Operation X, som Danwatch har arbejdet sammen med, fortæller pressechef i European Energy Thomas Beck Sørensen, at deres leverandør Trina Solar får materialerne fra mange leverandører, og de kan ikke spore, hvor de forskellige materialer havner henne trods deres UNGP-forpligtelse. 

“Vi må sande, at vi ikke har haft det dybe indblik i de bagerste kæder. Og det skal vi selvfølgelig have”, indrømmer Thomas Beck Sørensen. 

Som konsekvens af rapporten fra Sheffield Hallam Universitet har de derfor taget en beslutning om, at de fremadrettet ikke vil samarbejde med nogen, der har faciliteter, der ligger i Xinjiang provinsen, fortæller han.

“Vi kommer til at sige: Det er jeres opgave at bevise præcis, hvor de her kilder kommer fra”, siger Thomas Beck Sørensen.

Ingen garanti

Hos Better Energy har de også læst rapporten, og de ser ingen grund til at stille sig tvivlende over for  den dokumentation, der fremføres. Ergo kan de ikke “frikende deres kinesiske leverandører overhovedet”, siger kommunikationschef i Better Energy Christian Bergmann Mølgaard.

Ikke desto mindre føler de sig sikre på, at materialerne i de solceller, de køber fra leverandørerne, ikke kan spores tilbage til provinsen. 

“Vi er komfortable med, at der ikke er materialer fra Xinjiang i de solpaneler, vi indkøber”, siger Christian Bergmann Mølgaard.

Han forklarer, at de tager problemstillingen meget seriøst, og at deres arbejde med leverandører i Kina handler om at opbygge tillidsfulde personlige relationer, hvor der kan stilles krav til, hvor materialerne i solcellerne skal komme fra. Det er de efter eget udsagn lykkedes med, og de stoler på deres leverandørers ord. 

De kan dog ikke give garantier for, at solcellerne går fri af Xinjiang. 

Hovedårsagen er den kinesiske anti-sanktionslov, som den kinesiske regering vedtog sidste år. Loven forbyder i praksis kinesiske virksomheder at udtale sig om underleverandørers aktiviteter og at udtale sig både negativt eller positivt om Xinjiang. Det er altså reelt umuligt at give garantier eller fremvise dokumentation for materialernes oprindelse. 

“Dokumentation og transparens helt tilbage til råmaterialerne er pt. umuliggjort af kinesisk lovgivning”, siger Christian Bergmann Mølgaard.

Hvilke forudsætninger har I egentligt for at stole på jeres kinesiske leverandørers ord, når en lov forbyder dem at dele information med jer, og når de ikke anerkender, hvad der sker i Xinjiang? Eksempelvis mener Trina Solar jo slet ikke, at der er tale om tvangsarbejde i provinsen?

“Vi forholder os ikke til officielle udmeldinger. Vi kan have nogle andre typer samtaler med vores leverandører. Og forud for indkøb modtager vi blandt andet bill-of-materials, der indeholder oversigter over underleverandører, herunder information om fabrikkernes beliggenhed. Det gør, at vi med en høj grad af sikkerhed kan sige, hvor delelementerne stammer fra”.

Den bill-of-materials gælder imidlertid kun til polysilicium og ikke længere tilbage i forsyningskæden, hvor der også foregår tvangsarbejde.

Eksperter: Etisk uforsvarligt

Better Energy og European Energys handel med de kinesiske virksomheder vækker kritik hos flere eksperter. Kritikken går på, at energiselskaberne er med til at blåstemple det kinesiske styres jerngreb om Xinjiang, når de køber solceller fra leverandører med forbindelser til uighursk tvangsarbejde. Også selvom deres solceller muligvis går fri. 

“Bare fordi, der angiveligt ikke findes råmaterialer fra Xinjiang i de danske virksomheders solceller, så handler de stadig med en virksomhed, der ingen problemer har med at bruge materialer derfra til andre. Det mener jeg er etisk forkert”, siger Laura Murphy, professor hos Sheffield Hallam Universitet. 

Antropolog Rune Steenberg kritiserer ligeledes etikken hos de danske virksomheder. Ifølge ham er de med til at understøtte det kinesiske regimes undertrykkelse af uighurerne.

“Det er ikke etisk forsvarligt, fordi man understøtter firmaer, der er engagerede i området og som producerer på uetisk vis”, siger Rune Steenberg, der bakkes op af Adrian Zenz. 

“På en måde hjælper virksomheder – enten direkte eller indirekte – med at finansiere forretningen i Kinas undertrykkelse. Det er et stort etisk problem”, siger Adrian Zenz, der er senior fellow ved Victims of Communism Memorial Foundation.

Forelagt kritikken siger kommunikationschefen i Better Energy Christian Bergmann Mølgaard, at forskerne principielt har ret. Men i praksis er de afhængige af at købe solceller i en årrække, og der er det mere eller mindre umuligt at komme uden om Kina. 

“Vi kan forholde os i detaljer til vores egen forsyningskæde og stille krav til, at vi ikke vil have solceller med materialer fra Xinjiang, men jeg mener ikke, at en enkelt virksomhed kan være ansvarlig for, hvad der sker i provinsen”, siger Christian Bergmann Mølgaard.

European Energy skriver i en mail, at deres leverandører skal skrive under på, at de ikke benytter sig af tvangsarbejde, og at deres tilgang fra begyndelsen har været at lægge et pres på at få stoppet tvangsarbejde gennem dialog.

“Som et resultat af denne tilgang, ser vi rigtigt mange ting gå i den rigtige retning i øjeblikket”, skriver pressechefen i European Energy Thomas Beck Sørensen i en mail. 

Burde trække sig 

Men den køber eksperterne ikke. I deres optik burde virksomhederne stoppe deres aftaler med de kinesiske leverandører. 

“Jeg tror, at vestlige virksomheder virkelig har brug for at forstå alvoren af situationen i Xinjiang, både i omfanget af tvangsarbejdet og i alvoren af ​​undertrykkelsen. Beviserne er der. Og derfor er det eneste etiske valg også at stoppe med at handle med virksomheder med forbindelser til Xinjiang”, siger Adrian Zenz. 

Laura Murphy har samme konklusion. Med alt, hvad der foregår i provinsen, og med alle de begrænsninger, der er i forhold til at sikre sig, at man som virksomhed ikke får produkter lavet på tvangsarbejde, er den eneste løsning at stoppe samarbejdet, siger hun. 

“Jeg synes, det er meget simpelt. Virksomheder burde stoppe med at købe fra leverandører, som får materiale fra Xinjiang, Om det så går i deres produkter eller ej”.

Fortsætter køb fra Kina 

Tilbage i Danmark er der fart på udviklingen af solcelleparker. En opgørelse foretaget i 2021 af analysefirmaet Kaas og Mulvad for TV2 viser, at der er planer om at opføre solcelleparker i et omfang, der samlet set vil svare til mere end hele Møns areal.

Ligesom solcelleparken i Hjolderup vil også de nye anlæg potentielt komme til at indeholde solceller fra Kina, oplyser Better Energy og European Energy. På trods af usikkerheden om vilkårene bag de kinesiske solceller har ingen af dem planer om at stoppe deres import af solceller fra kinesiske virksomheder med forbindelser til Xinjiang.

For 53-årige Qalbinur Sidik er det ikke godt nok I 2017 blev hun udskrevet til tvangsarbejde som lærer i to af Xinjiangs genopdragelseslejre for uighurer, hvor hun var vidne til hjernevask, voldtægt af kvindelige fanger, tvangssterilisering og systematisk tortur. 

Selvom hun i dag er flygtet til Europa — langt væk fra det styre, der steriliserede hende tilbage i 2017 – er rædslerne, hun dengang oplevede, ikke blevet tilbage. I en traditionel mønstret uighursk folkedragt møder hun Danwatch i et mødelokale i Holland for at fortælle sin historie. 

Læs Qalbinur Sidiks historie her: “Det er min pligt at fortælle omverdenen om, hvad der foregår i Xinjiang…”

Her fortæller hun, at hun er forarget over, at danske virksomheder køber solpaneler med forbindelser til tvangsarbejde i den provins og det land, hun lykkedes med at forlade.

“De danske virksomheder ved, at Kina er involveret i folkemord. Det er noget, hele verden ved. De ved, at Kina slår uighurer ihjel i Xinjiang, og at Kina anvender tvangsarbejde. Alligevel bruger de produkter, der har de forbindelser”, siger Qalbinur Sidik. 

“Jeg mener, det er forkert at anvende enhver form for tvangsarbejde og vil gerne have de danske virksomheder til at stoppe med at købe den slags produkter”.