Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kommunernes kontroversielle investeringer
- Trods ambitioner om social ansvarlighed har danske kommuner og regioner investeret millioner af skatteborgernes penge i kontroversielle virksomheder.
- Investeringerne inkluderer også statsobligationer fra skattelylande og andre kontroversielle stater.
- Store forskelle: København har investeret i kun elleve problematiske selskaber, imens Kalundborg har 286 værdipapirer udstedt af mere end 70 problematiske virksomheder.
Kommunerne ønsker at gå allerforrest i klimakampen – og senest i november vil alle landets 98 kommuner have vedtaget lokale klimahandlingsplaner, der er kompatible med Paris-aftalen.
Dermed danner de “fortrop” i klimakampen, som det hedder i en pressemeddelelse fra KL fra 2023.
Kigger man derimod på hvilke virksomheder, som kommunerne har investeringer i, tegner der sig derimod et markant mindre grønt billede.
Olieselskaber og minedrift
Investor-initiativet Climate Action 100+ følger de mindst bæredygtige virksomheder i verden. Det gælder 177 internationale selskaber, som tegner sig for langt over 70 procent af den globale CO2-udledning.
Virksomhederne dækker over alt fra flyselskaber og oliegiganter til mineselskaber.
Heriblandt TotalEnergies, B.P, Chevron og Eneos samt mineselskaberne Anglo American og Aneka Tambang.
Sammenligner man med kommunerne og regionernes beholdninger i værdipapirer, som Danwatch har gjort i samarbejde med Gravercentret, viser det sig, at 77 af landets kommuner og regioner har investeringer i flere af klimasynderne på listen.
Sammenlagt har danske kommuner og regioner nemlig 232 millioner kroner placeret i de pågældende virksomheder ud af en samlet beholdning værdipapirer på 66,8 milliarder kroner, viser gennemgangen.
FAKTA
Så mange ‘sorte’ investeringer har din kommune
Klik på kortet og få flere detaljer.
Så mange 'sorte' investeringer har din region
Kilde: Gravercentrets database
Og kommunernes grønne intentioner og sorte investeringer rimer dårligt, lyder det fra Peter Kjær Kruse-Andersen, som er adjunkt og forsker i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Dårlig harmoni
“Kommunernes klimahandlingsplaner afspejler et ønske om at gå foran i klimakampen. Der er med andre ord ikke kun tale om de lokale reduktioner af drivhusgasser, men også et signal til omverdenen. Det harmonerer dårligt med at have investeringer i nogle af verdens mest forurenende virksomheder.”
“Man kan sige, at kommunerne i deres forsøg på at gå forrest i klimakampen har bevæget sig ind i et minefelt. Det er rigtig svært for en kommune at være konsistent i sit forsøg på at være et forbillede i den grønne omstilling. Det skyldes, at problematikken er kompleks og basalt set involverer alle kommunernes opgaver og handlinger,” siger han til Danwatch.
Kommunernes klimahandlingsplaner sigter blandt andet mod klimaneutralitet i 2050 - et mål, de ikke deler med størstedelen af virksomhederne på listen. Og i klimahandlingsplanerne fokuseres der da primært også på lokale klimainitiativer inden for kommunegrænserne, mens fokus på investeringer glimrer ved sit fravær.
Derfor kan kommunerne med fordel kaste et blik på investeringerne, mener Peter Kjær Kruse-Andersen.
“Man kan selvfølgelig diskutere, om kommunerne overhoved skal gå forrest i klimakampen, da det jo ligger langt fra de typiske kommunale opgaver. På mange måder er det mere oplagt, at klimapolitikken varetages på et højere niveau. Det vil sige af staten og EU. Men nu har kommunerne så valgt at gå ind i det her minefelt, og så er det oplagt, at man også ser på sine investeringer,” siger han.
Kommunal kasketforvirring
Bæredygtige investeringer har da heller ikke været tænkt ind i klimahandlingsplanerne, medgiver Frank Schmidt-Hansen, der er formand for KL’s klimahandlingsudvalg og borgmester i Vejen Kommune (C). Det bør i stedet være adresseret i kommunernes investeringspolitikker eller finansielle strategier, siger han.
"De fleste kommuner har en finansiel strategi, hvor der står, at der bør tages hensyn til ESG, bæredygtighed og ansvarlighed. Min antagelse er, at man har forankret det i en politisk beslutning om, hvordan kommunerne håndterer deres overskudslikviditet, uden at tænke over, at det bør skrives ind i DK2020-klimaplanerne, som de fleste nu har udformet.”
“Så det er fordi, det ligger et andet sted, at det ikke er tænkt ind i klimahandlingsplanerne,” lyder forklaringen.
Efter Danwatchs henvendelse gør en chef i KL dog opmærksom på, at Frank Schmidt-Hansen alene udtaler sig som borgmester i Vejen Kommune, og at spørgsmål fremadrettet skal gå via KL’s presseafdeling.
Derudover har de sendt et skriftligt citat.
“KL oplyser, at det er KL’s indtryk, at alle kommuner har en finansiel politik, hvor de tager stilling til placering af midler, og i den forbindelse bl.a. ser på bæredygtighed, ansvarlighed mv. Kommunerne bruger oftest kapitalforvaltere, som har tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlige principper. Det er en lokal beslutning, som typisk indgår i udbuddet ved valg af pengeinstitutter,” lyder det.
Investeringer indgår fremadrettet i klimaplaner
Den grønne tænketank Concito har været kommunernes videnspartner i arbejdet med udformningen af klimahandlingsplanerne. I arbejdet er der nemlig ikke skelet til bæredygtigheden i kommunernes investeringer - men det tyder meget på, at de ikke kan undgå i fremtiden, lyder det fra tænketanken.
”Kommunerne har udviklet klimaplaner ud fra en international standard, der har fokus på at reducere udledningen i kommunens geografi. Derfor er det ikke nødvendigvis en del af den planlægning at se på kommunens investeringer”.
“Den standard er dog siden blevet opdateret, og det indgår nu som et obligatorisk element, at kommunerne arbejder med at reducere deres udledninger fra forbrug, herunder deres investeringer. Så det er et emne, alle kommunerne kommer til at tage op i takt med, at de opdaterer deres planer,” siger seniorkonsulent hos Concito Tue Damsø.
Samtidig påpeger han, at en række kommuner allerede har taget hul på det arbejde og direkte formuleret investeringspolitikker, der har til formål helt at undgå fossile brændsler i de kommunale investeringsporteføljer.