Kommuner rydder op i investeringer efter afsløringer

Kommuner på tværs af landet havde investeret skattekroner i alt fra atomvåben, miljøskadelige olieselskaber til skattelylande. Nu afslører en ny rundspørge, at kommunerne har luget kraftigt ud i de problematiske investeringer.

Ni kommuner har solgt ud af en pulje på i alt 1392 værdipapirer for en samlet værdi af 45 millioner kroner. Yderligere 130 millioner kroner fordelt på 1111 aktier og obligationer i 18 kommuner er til overvejelse.    

Det sker efter, at Danwatch i slutningen af oktober, i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, kortlagde alle kommuner og regioners investeringer i værdipapirer.

Kortlægningen afslører også, at ansvarlige investeringer kræver løbende vedligehold og kommunikation med forvalterne, vurderer uafhængig ESG-rådgiver og tidligere chef for bæredygtige investeringer i Nykredit, Søren Larsen.

“Det er muligt at investere i overensstemmelse med international ret, dansk udenrigspolitik og egne principper, men det kræver overvågning og forventningsafstemning med de forvaltere, der helt konkret investerer midlerne”, siger Søren Larsen om de foreløbige konsekvenser af afsløringerne.

I alt havde 75 kommuner og fire regioner sat borgernes skattepenge i værdipapirer, som enten FN eller danske banker og pensionskasser havde sortlistet.

De problematiske investeringer omfattede alt fra investeringer i kontroversielle våben såsom atomvåben, fossile brændstoffer og selskaber, der blev kædet sammen med brud på menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder. 

Stort set alle de berørte kommuner og regioner oplyser i en ny rundspørge, at kortlægningen har givet anledning til overvejelser omkring deres finansielle strategi.  

Mange kommuner har taget kontakt til deres kapitalforvaltere for at indgå i dialog, og spørgsmålet om kommunernes kontroversielle investeringer er desuden blevet diskuteret i økonomiudvalgene flere steder i landet. 

Frasalg i ni kommuner

Ni kommuner valgte at skille sig af med en række problematiske værdipapirer umiddelbart efter afsløringerne, viser rundspørgen.  

En af dem er Norddjurs Kommune, der havde 62 problematiske investeringer i porteføljen. Her gik kommunen i dialog med kapitalforvalterne Djurslands Bank og SEB, for at afklare, om kommunens etiske retningslinjer var blevet overtrådt.

“På den baggrund er der afhændet en beholdning i en bestemt investeringsforening, da det blev vurderet, at foreningens investeringsprofil var i konflikt med kommunens etiske retningslinjer,” oplyser Bettina Andersen, der er økonomichef i Norddjurs Kommune.

I Kalundborg Kommune, hvor borgmester Martin Damm (V) samtidig er formand for KL, medførte kortlægningen af 598 problematiske investeringer også konkrete ændringer.

“Vi har flyttet vores investeringer væk fra de obligationsfonde, hvor der var fundet problematiske papirer”, oplyser kommunens kommunikationschef Martin Damkjær Nielsen.

Han fortæller videre, at Økonomiudvalget i Kalundborg Kommune nu vil drøfte hvilke principper, som skal være gældende for Kalundborg Kommunes investeringer i fremtiden.

Danske Banks erkender fejl

Den lille ø-kommune Fanø var blandt dem, der handlede hurtigt. Fanø havde ifølge kortlægningen 214 problematiske investeringer i sine porteføljer. 

En del af forklaringen var fejl fra Danske Banks side.

“Afdækningen har fået Fanø Kommune til øjeblikkeligt at tage affære. Allerede samme uge, som kommunen blev bekendt med fejlen, blev en stor andel af de problematiske investeringer afhændet,” oplyser kommunen i et svar. 

Kommunen vil nu mødes med sin kapitalforvalter, Danske Bank, som erkender at have begået fejl, for at gennemgå både den fremtidige investeringspolitik og deres aftale.

“Opmærksomheden omkring Fanø Kommunes investeringer har betydet, at vi sammen med vores kapitalforvalter har konstateret, at der er begået fejl og derved investeret i værdipapirer, som ikke er i overensstemmelse med Fanø Kommunes investeringspolitik og derfor er disse værdipapirer solgt," siger kommunaldirektør Søren Abildtrup.

Penge i brasilianske miner

Kortlægningen viste, at flere kommuner har investeringer i det kontroversielle brasilianske mineselskab Vale, der er sortlistet af ti danske banker og pensionsselskaber bl.a. for brud på menneskerettighederne og for at skade miljøet.

Hørsholm Kommune og Lemvig Kommune er to af de kommuner, der har taget konsekvensen og efterfølgende solgt deres værdipapirer i selskabet.

“På baggrund af jeres kortlægning har vi bedt en af vores kapitalforvaltere om at ekskludere Vale SA fra vores portefølje”, skriver Thomas Rafn, der er centerchef for Center for Økonomi og Udbud i Hørsholm Kommune.

I Lemvig understreger man, at investeringer, uanset afkastets størrelse, ikke skal ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. 

“Der må ikke herske tvivl om, at vi lever op til kommunens etiske retningslinjer for investeringer. Vi har derfor i samråd med vores porteføljemanager Sydbank valgt at sælge Vale ud af porteføljerne”, siger Ole Weller Nielsen, der er chef for Økonomi og HR i Lemvig Kommune.

Han oplyser, at kommunalbestyrelsen netop har vedtaget etiske retningslinjer for sine investeringer, og at disse er kontraktfastsat med kommunens to kapitalforvaltere Sydbank og Jyske Bank.

18 kommuner overvejer stadig

I mindst 18 kommuner har man endnu ikke afgjort, om kortlægningen af problematiske investeringer vil betyde ændringer i den finansielle strategi eller frasalg af værdipapirer.

Dette skyldes, at kommunernes økonomiudvalg ikke har haft mulighed for at tage stilling til emnet, eller at der stadig er en dialog i gang mellem kommunen og kapitalforvalteren.

Det er for eksempel tilfældet i Rødovre Kommune, der viste sig at have 330 problematiske investeringer i kortlægningen.

“I lyset af oplysningerne fra Gravercentrets liste har vi bedt Danske Bank om en gennemgang af de investeringer, som ifølge listen er problematiske. På den baggrund vil vi tage stilling til, om der er brug for yderligere tiltag fra kommunens side”, oplyser Peter Starup, der er kommunikationschef i Rødovre Kommune.

46 kommuner og alle fire regioner oplyser, at kortlægningen af problematiske investeringer på nuværende tidspunkt ikke har givet anledning til nogle ændringer eller planer om ændringer af investeringerne.

Dette skyldes for de flestes vedkommende, at man opererer med en bagatelgrænse på fem procent for uønskede aktiviteter.