Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kommunernes kontroversielle investeringer
- Trods ambitioner om social ansvarlighed har danske kommuner og regioner investeret millioner af skatteborgernes penge i kontroversielle virksomheder.
- Investeringerne inkluderer også statsobligationer fra skattelylande og andre kontroversielle stater.
- Store forskelle: København har investeret i kun elleve problematiske selskaber, imens Kalundborg har 286 værdipapirer udstedt af mere end 70 problematiske virksomheder.
Opdateret 11/11 med svar fra Aarhus Kommune.
Opdateret 10/12 kl. 14:55. Der fremgik af en tidligere version en formulering om, at Ingosstrakh holder skyggeflåden sejlende. Dette er blevet præciseret til, at Ingosstrakh er med til til at holde dele af skyggeflåden sejlende ifølge flere eksperter.
Millioner af skattekroner og pensionsmidler kan kobles til Putins skyggeflåde, som mistænkes for at være kronjuvelen i Ruslands omgåelse af vestens sanktioner.
Landets kommuner og pensionskasserne har nemlig investeret henholdsvis 13 og 413 millioner kroner i det italienske forsikringsselskab Generali, som ejer 38,5 procent af det russiske forsikringsselskab Ingosstrakh, som Danwatch tidligere har afdækket er med til at holde dele af skyggeflåden sejlende ifølge flere eksperter. Selskabet er så kontroversielt, at det er blevet sanktioneret af Storbritannien.
Som Danwatch tidligere har dokumenteret, består skyggeflåden af gamle olietankere, som af eksperter vurderes som en alvorlig miljømæssig risiko – i særdeleshed i dansk farvand – ligesom de opererer på kanten af sanktionerne.
Pengene spiller dermed ind i det økonomiske kredsløb, der holder Ruslands indtægter fra det sorte guld oven vande. Og det er uden sammenligning det vigtigste eksportområde for russisk økonomi, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier.
“Den afgørende faktor for russisk økonomi er olieeksporten. Det er den, der holder dem kørende på det niveau, de er på nu. Det er der, man skal sætte ind, hvis det skal være,” siger han til Danwatch.

Et kredsløb, hvor skyggeflåden er en vital brik i forhold til at få den russiske olie distribueret – og Ingosstrakh en vital brik for at en stor del af skyggeflådens skibe overhovedet kan færdes til havs. Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine trak vestlige forsikringsselskaber sig i høj grad fra det russiske maritime marked, hvorfor Ingosstrakh i dag er en stor spiller på feltet for de altafgørende forsikringer.
“Ingosstrakh holder skyggeflåden kørende. Og dermed bidrager Generali også til det, selvom de ikke er den afgørende part i problematikken. Men det er på mange måder problematisk. Ville man for alvor lægge pres på den russiske økonomi, skulle den rammes på olien – og det er også en anledning til, at forskellige institutioner og virksomheder ser på, om de spiller en rolle i det,” siger Flemming Splidsboel.
Frossen investering
Ingosstrakh har over for Newsweek skiltet med, at Generali sidder på den ubestridt største aktiepost i selskabet med sine 38,5 procent, mens resten ejes af russiske selskaber og borgere.
Siden marts 2022 har de dog valgt at fryse investeringen, ligesom de er trådt ud af Ingosstrakhs bestyrelse. Dermed hævder de, at de ingen indflydelse har i selskabet, selvom de fastholder investeringen.
“I overensstemmelse med alle gældende sanktioner trådte Generali i marts 2022 ud af bestyrelsen i Ingosstrakh. Siden da er investeringen på 38,5 procent i Ingosstrakh indefrosset, hvorfor Generali ikke udfører nogen aktiviteter relateret til det,” skriver Generali i et skriftligt svar.
Derudover har de ikke ønsket at svare på, hvorfor de fastholder deres ejerandel i Ingosstrakh.

Pensionskasser holder fast
De tre pensionskasser, der har størst investeringer i Generali, tæller Sampension, Pensam og PKA.
Sampension har aktier for hele 300 millioner kroner i Generali, mens Pensam og PKA ejer aktier for henholdsvis 89 og 24 millioner kroner i selskabet.
Efter Danwatch’ henvendelse oplyste Pensam, at de nu ville undersøge sagen nærmere, da de “naturligvis ikke støtter op om skyggeflåden og omgåelse af sanktioner”.
Undersøgelsen har dog ikke givet anledning til at sælge ud af aktierne.
“Vi har undersøgt sagen via vores samarbejdspartner Sustainalytics, og vi har ikke fundet beviser for, at Generali har overtrådt nogen sanktioner. Der er ej heller igangværende undersøgelser af selskabet fra myndighedernes side vedrørende Generalis’ investeringer i eller relationer til Ingosstrakh. Skulle situationen ændre sig, vil vi naturligvis genvurdere vores investeringer i selskabet, som pt beløber sig til 89 mio. kr., jævnfør vores politik for ansvarlige investeringer,” skriver kommunikationschef Camilla Woergaard.
Også Sampension og PKA holder fast i selskabernes investeringer, men oplyser, at de følger sagen aktivt.
Skattekroner i skyggeflåden
Ud over pensionskasserne har landets kommuner sammenlagt 13 millioner kroner investeret i Generali, viser Danwatch’ og Gravercentrets database over kommunale investeringer i værdipapirer.
Blandt dem, der har investeret flest penge i selskabet, finder man kommunerne Aarhus, Odense og Ringkøbing-Skjern. Men heller ikke Odense eller Ringkøbing-Skjern har tænkt sig at luge ud i investeringerne.

“Generali har efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 valgt at lukke deres kontor i Moskva og har samtidig valgt at fratræde deres post i bestyrelsen for det russiske forsikringsselskab og på den måde indefryse deres investering,” siger Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern.
Odense Kommune bad på baggrund af Danwatch’ henvendelse deres kapitalforvalter undersøge, om investeringen er på kant med kommunens investeringspolitik.
“Det er kapitalforvalternes vurdering, at Generali ikke overskrider investeringspolitikken. Generali har som følge af Ruslands invasion foretaget flere handlinger for at håndtere involveringen i Ingosstrakh. Generali har dels lukket deres russiske repræsentationskontor og dels trådt ud af bestyrelsen af Ingosstrakh, og derved uden for enhver indflydelse på selskabet, som følge af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022,” lyder det fra Poul Aggerholm, der er kontorchef i Borgmesterforvaltningen.
Aarhus Kommune oplyser i et skriftligt svar, at de på baggrund af henvendelsen har bedt deres fire kapitalforvaltere om at frasælge aktierne i Generali.