Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Hvem kigger egentlig med, når du sms’er, surfer på nettet eller går tur på stranden?

Hemmelighedskræmmeri er et afgørende arbejdsredskab for journalister. Men hver måned kommer der nye forsøg fra regeringer og store virksomheder på at læse med i de krypterede sms'er, og på at overvåge dem, der forsøger at få sandheden om verden frem i lyset. Velkommen til denne uges nyhedsoverblik om pressen, der kommer mere og mere under pres.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Noget vi gruer for her på Danwatch, er hvis de krypterede sms-tjenester, vi bruger, en dag ikke længere kan holde vores oplysninger hemmelige. De er nemlig vigtige værktøjer til at passe på vores kilder og til at passe på vores oplysninger. Det skrev vi faktisk lidt om i sidste uge, da israelske Cellebrite har udviklet en tablet, der kan overvåge en smartphone – og heriblandt måske læse Signal-beskeder.

For en lang række journalister er den frygt nu blevet til virkelighed, da de krypterede sms’er, de har sendt via WhatsApp eller Facebook Messenger er blevet overvåget.

“Jeg føler mig skyldig over de beskeder, jeg har sendt. Og jeg føler mig skyldig over for de kilder, der har sendt mig beskeder. Vi troede jo på, at hvis vi bare sendte beskeder krypteret, så var alt sikkert. De vidste jo ikke, at min telefon var inficeret”.

Sådan siger den azerbaijanske journalist Khadija Ismayilova til OCCRP, efter det er kommet frem, at hun er en af de 188 journalister, som et omfattende internationalt journalistisk samarbejde viser, har fået deres telefoner inficeret med overvågningssoftwaren Pegasus. 

Dermed har virksomheden NSO Group kunnet sælge muligheden for at spore og overvåge journalisterne til de selvsamme totalitære regimer, som journalisterne i høj grad arbejder med at undersøge. 

NSO Group sælger nemlig overvågningsudstyr til lande som Azerbaijan, Ungarn, Marokko og Mexico. Og staterne har altså haft adgang til at spore og overvåge personer som for eksempel graverjournalister og medieejere. Journalisterne kommer blandt andet fra flere større medier som AFP, CNN, The New York Times og Al Jazeera.

I alt viser afsløringen, der er lavet af 17 medier i 10 lande – herunder The Guardian, Washington Post og Le Monde – at ikke mindre end 50.000  journalister, politikere, advokater og aktivister fra hele verden har haft overvågningssoftwaren Pegasus på deres smartphone. 50.000 personer, som ifølge The Guardian tilhører en gruppe mennesker, der er “interessante for NSO Groups klientel”. 

Listen inkluderer også to kvinder tæt på den myrdede saudiske journalist Jamal Khashoggi og en mexicansk journalist ved navn Cecilio Pineda Birto, der blev myrdet i 2017 efter at have skrevet om korruption i landet.

Men selvom Pegasus nok er 2021s mest spektukulære angreb på journalister og aktivister, har året også budt på andre angreb. Vi har samlet et par stykker.

  • I Rusland har myndighederne besluttet at forbyde det undersøgende medie Proekt, som statsanklageren i Rusland har kaldt en “uønsket organisation”. Han mener, at Proekts amerikanske udgiver, Project Media Inc. udgør “en trussel mod forfatningens fundament og en trussel mod føderationen Ruslands sikkerhed”. Journalisterne, som arbejdede på mediet, der er russiske statsborgere, har samtidigt fået stemplet “fremmede agenter”. Proekt selv har svoret at fortsætte med at afdække korruption i den russiske elite. Mediet har blandt andet tidligere afsløret korruption blandt personer meget tæt på den russiske præsident, Vladimir Putin.
  • I USA anholdt politiet ikke mindre end 128 journalister i 2020. Det er en voldsom stigning fra 2019, hvor kun 9 journalister blev anholdt. Det skriver The Economist. Men det er ikke kun antallet af anholdte, der stiger. Det gør også antallet af situationer, hvor journalister udsættes for vold. Ifølge U.S Press Freedom Tracker er 504 journalister siden 2017 blevet overfaldet, mens de dækkede demonstrationer i USA. Det gælder blandt andet Rocky Romano, der blev slået i hovedet med en politistav, da han i november dækkede demonstrationer til fordel for transpersoners rettigheder. 
  • Georgiens hovedstad Tblisi var på den anden ende 5. juli, da cirka 1.000 højreorienterede nationalister afholdt en anti-LGBT+-pride parade. Under optoget blev mindst 50 journalister angrebet for at dække demonstrationen. For en af de journalister, Lekso Lashkarava, har arbejdet med at rapportere fra optoget nu fået fatale konsekvenser. Seks dage efter demonstrationen blev han fundet død i sit hjem. Ifølge Lashkaravas kolleger døde han som følge af de kvæstelser, han havde pådraget sig under dækningen af demonstrationen. 
  • I Afghanistan har arbejdet som journalist også kostet den Pulitzer-vindende fotojournalist Danish Siddique livet. Det skriver blandt andre BBC. Siddique, som var tilknyttet Reuters i Indien, var, da han blev skudt, embedded i den afghanske hær. Sammen med de afghanske tropper befandt han sig nær grænsen til Pakistan, da de blev angrebet af en gruppe militante Taliban-krigere. Det er uvist, hvor mange andre, der døde i angrebet. 
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Brasiliens højrepopulistiske præsident Jair Bolsanaro anklages i en omfattende senatsrapport for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med hans katastrofale håndtering af corona-pandemien.

Det skriver det britiske magasion The Economist.

Den mere end 1.200 sider lange rapport, der er blevet lækket til medierne, anklager Bolsanaro for at have en “makaber” tilgang til pandemien, herunder at modsætte sig restriktioner og nedlukninger samt organisere store folkemøder uden hensyntagen til smitterisikoen.

Rapporten anbefaler at præsidenten samt yderligere 65 ansvarlige personer retforfølges for forbrydelser mod menneskeheden, skriver The Economist.

Corona har indtil videre kostet 606.000 brasilianere livet, en dødsrate kun overgået af USA.

Mere

»Vi er ikke interesserede i at finansiere Taleban«. Sådan lyder forklaringen på, at flere danske smykkebutikker nu stopper importen af smykkestenen labis lazuli fra Afghanistan. Det skriver Dagbladet Information.

Blandt dem, der stopper importen er smykkefirmaet Ole Lynggaard og butikken Magiske Krystaller.

Danwatch har for nylig sat fokus på den problematiske import af smykkesten, der støtter diktaturer. Læs mere her.

Mere

Forskere fra den franske olie- og gasgigant Total advarede allerede i 1971 om, at den fortsatte brug af fossile brændsler kunne have “katastrofale konsekvenser”.

Men Total offentliggjorde aldrig resultaterne og begyndte i stedet at “promovere skepsis omkring forskning om global opvarmning fra 1980’erne af”.

Sådan lyder det ifølge France 24 i en ny forskningsartikel fra det videnskabelige tidsskrift Global Environmental Change.

Tidligere er det blevet afsløret, hvordan Shell og ExxonMobil på lignende vis har kendt til klimaforandringernes effekt i mange årtier men sået tvivl om klimaforskningen udadtil.

“Disse afsløringer beviser, at Total Energies og andre olie- og gasgiganter har stjålet afgørende tid fra en hel generation til at bremse klimakrisen”, lyder det blandt i en udtalelse fra klimaorganisationerne 350.org og Notre Affaire a Tous ifølge France 24.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Mere

De fonde, som danske kapitalforvaltere præsenterer som allermest bæredygtige, investerer særligt i tech-virksomheder og nogle endda i gas og minedrift. Et fåtal af investeringerne er i virksomheder, der decideret arbejder for en grøn omstilling.

Det viser en analyse, som FinansWatch har lavet.

Mediet har undersøgt 15 danske fonde, som ifølge nye EU-regler om bæredygtig investering kan betegnes som “mørkegrønne”. De er kategoriseret på en måde, så bæredygtighed skal være et selvstændigt mål med investeringerne. 

Men det er altså tilfældet i de færreste af de danske fondes investeringer, som særligt tæller store tech-virksomheder som Apple og Microsoft, og ellers inkluderer virksomheder som Nestlé, det russiske gasselskab Gazprom og sydafrikanske African Rainbow Minerals, der driver platin-, kobber- og kulminer.

Temaer:
Lande: |
Mere

Det er misvisende ‘green-washing’, når Arla på deres mælkekartoner angiver, at mælken er CO2-neutral. Sådan lyder det fra miljøorganisationen NOAH og Forbrugerrådet TÆNK, som begge vil have Miljø- og Fødevareklagenævnet til se se på mejerigigantens markedsføring af deres produkter.

Det skriver Fagbladet Journalisten.

Kritikken går grundlæggende på, at fødevarer ikke kan kaldes CO2- eller klimaneutrale, for det efterlader forbrugeren med det indtryk, at produktet slet ikke efterlader sig noget klimaaftryk. Arla betegner nogle af deres produkter som ‘CO2-neutrale’, når de udligner den udledte CO2 med investeringer i projekter, der binder en tilsvarende mængde drivhusgasser. Men klimakreditter er ikke det samme som ikke at udlede CO2, lyder kritikken. 

Allerede i november sidste år klagede Margarineforeningen til Fødevarestyrelsen over Arlas markedsføring af den ‘CO2-neutrale’ mælk, men Fødevarestyrelsen gav ikke medhold i klagen. Det er den afgørelse, som NOAH og TÆNK nu vil anke til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Indonesien vil foreløbig ikke give nye tilladelser til etablering af palmeolie-plantager. Sådan lyder det fra landets Miljø- og Skovministerium, efter et officielt forbud mod nye plantager ellers udløb i september.

Forbuddet har eksisteret siden 2018, og miljøorganisationer har udtrykt stor bekymring for, hvad der ville ske, når det udløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indonesien er det land i verden med tredjemest tropisk regnskov. Samtidig har det en enorm palmeolieproduktion. Men landets miljøministerium hævder ifølge Reuters, at man er lykkedes med at reducere skovrydning med 75 procent – blandt andet ved hjælp af et forbud mod at fælde regnskov fra 2011 og en større kontrol med skovbrande og ulovlig rydning.

Brancher: |
Lande:
Mere

Det populære legetøj Fidget Spinners kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk.

I alt er 21 forskellige Fidget Spinners blevet undersøgt for en række kemiske stoffer og her indeholder 9 ud af 21 Fidget Spinner-legetøj altså stoffer som ftalat, PAH, naftalin eller siloxaner.

Mere

Under fredagsbønnen blev 37 uskyldige afghanske shiamuslimer dræbt, da en bombe gik af i Afghanistans tredje største by Kandahar. Det er anden fredag i træk, at en bombe detoneres og dræber uskyldige shiamuslimske afghanere i provinshovedstaden Kandahar. Selvom ingen har taget ansvar for angrebet, menes Islamisk Stat at stå bag ifølge New York Times.

Sidste uge blev 40 shiamuslimer fra Hazara-minoriteten dræbt i et lignende terrorangreb i den nordafghanske by Kunduz.

Mere

Mindst seks mennesker er i dag blevet dræbt og 30 mennesker er blevet såret i Beirut, da væbnede kampe brød ud i den libanesiske hovedstad, skriver AlJazeera.

Skyderierne brød ud mellem ukendte rivaliserende grupper ved en demonstration, hvor Hizbollah-tilhængere havde samlet sig i den libanesiske hovedstad for at protestere for at kræve fyringen af en ledende efterforsker i sagen om havneeksplosionen i Beirut d. 4. august sidste år, som kostede 217 mennesker livet.

Mere

I et åbent brev bragt i den engelske avis The Guardian, fordømmer over 390 anonyme medarbejdere i techgiganterne Google og Amazon, at deres arbejdspladser vil sælge teknologi til det israelske militær, som bruges til at undertrykke palæstinensere. Ifølge brevet er medarbejderne anonyme, fordi de frygter repressalier fra deres to respektive arbejdsplader.

Det såkaldte “Project Nimbus” er en kontrakt på 1,2 milliarder dollars mellem Israel og Google/Amazon, hvor sidstnævnte techgiganter skal bygge et omfattende cloud-system med sensitive data, der bl.a. skal bruges af det israelske militær.

I det åbne brev advarer medarbejderne mod “et bekymrende mønster af militarisering, manglende transparens og opsyn” med henvisning til at deres arbejdspladser i stigende grad byder ind på militær- og sikkerhedskontrakter i USA og Israel.

“Vi kan ikke se den anden vej, mens vi bygger produkter, som bruges til at nægte palæstinensere deres basale rettigheder, tvinge palæstinensere ud af deres hjem og angribe palæstinensere i Gaza-striben,” skriver medarbejderne bl.a. i det åbne brev.

Mere

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 80 procent af borgere i forskellige EU-lande bakker op om at indføre nye EU-love, der holder virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser, som de begår i lande udenfor Europa.

Borgere i ni forskellige lande indgik i undersøgelsen – f.eks. Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Holland – og der var i alle landene en opbakning på over 80 procent til, at europæiske virksomheder skal være juridisk bundet til at overholde menneske- og miljørettigheder, samt at ofre for sådanne overtrædelser skal kunne sagsøge virksomhederne, i landet hvor de har hovedsæde.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.