Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

I jagten på billig arbejdskraft er globale tøjmærker blevet fanget i en ny og svær situation

I dette nyhedsoverblik skal vi se på, på de slagsmål, der lige nu udspiller sig om vores tøj lige nu. Vi skal også til Brasilien, Qatar og Tyskland.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på de slagsmål, der lige nu udspiller sig om vores tøj. Vi skal også til Brasilien, Qatar og Tyskland.

Menneskerettigheder mm.

Verdens største tøjmærker er fanget af udviklingen i Myanmar og Kinas Xinjiang-provins

Lige nu udspiller der sig en kamp om vores tøj, der er vævet ind i en århundreder lang historie om dem, der producerer det. På sin vis går der en linje fra sorte slaver på amerikanske bomuldsmarker til den muslimske minoritet uighurerne, der nu til dags tvinges til at høste bomuld på marker i den kinesiske provins Xinjiang, og tekstilarbejdere på fabrikker i Myanmar – og den handler om penge. 

Jagten på profit og lavere omkostninger har dengang som nu betydet, at man har søgt den billigst mulige arbejdskraft. Som New York Times skriver, så er Kina blevet centrum for den globale produktion af bomuld ved at tilbyde billig arbejdskraft, der ikke er beskyttet af fagforeninger, og vi har på Danwatch beskrevet, hvordan dårligt betalte tekstilarbejdere har skabt et forretningseventyr for Myanmars militær Tatmadaw, der ejer mange af landets fabrikker.

I de seneste mange år er store internationale tøjmærker blevet kritiseret for på den måde at tjene på undertrykte arbejdere. Tøjindustrien har svaret med, at deres leverandører bliver auditeret, men eksperter siger til New York Times, at undersøgelserne sjældent handler om at håndtere de problemer, der rent faktisk findes, men at sikre sig mod kritik. Problemet med Xinjiang og Myanmar er derudover, at det er så godt som umuligt at få adgang dertil og endnu sværere at få lov til at undersøge forholdene og rent faktisk auditere leverandører.

I de seneste måneder er der sket så alvorlige ting, at det er slut med business as usual, og tekstilindustrien kan ikke gemme sig bag de samme undskyldninger længere. Xinjiang, hvor 85 procent af den kinesiske bomuld kommer fra, er hjemstedet for en undertrykkelse af uighurerne, som i USA bliver kaldt for etnisk udrensning og folkemord. I Myanmar har militæret kuppet magten, og landet – herunder dets fabrikker – er blevet forvandlet til en kampzone. 
USA har indført eksportforbud mod varer fra Xinjiang, mens fagforeninger og investorer presser på for at få internationale virksomheder til at trække sig ud af Myanmar, og EU har indført sanktioner begge steder. På den anden side svarer Kina igen med pres og forbrugerboykot af de internationale tøjproducenter, der forholder sig kritisk til forholdene i Xinjiang. Her er det seneste nye:

Ifølge nyhedsbureauet Myanmar Now gik 300.000 på gaden for at demonstrere imod militærkuppet 22. februar. Nu kræver landets fagforeninger, at vestlige brands garanterer, at arbejdere, som deltager i demonstrationerne ikke mister deres arbejde
  • Det svære valg I: Nogle tekstilvirksomheder håber stadig, at de kan vende tilbage til normalen, men alt tyder på, at de står med et ubehageligt valg: Enten trækker de sig ud af Xinjiang for at overholde menneskerettighederne og holder fast i deres vestlige kunder, eller også spiller de efter Kinas regler, holder mund, og kan sælge tøj til den voksende kinesiske middelklasse, skriver The Interpreter.
  • Olympisk tvangsarbejde: Den Internationale Olympiske Komite, IOC, har givet kontrakten om at lave uniformer til næste OL og vinter-OL til en kinesisk virksomhed forbundet med tvangsarbejde i Xinjiang, skriver Axios. Historien viser, hvor svært det er at gennemskue, om der er bomuld fra Xinjiang i ens tøj.
  • Kina svarer igen med musical: For at svare igen på den europæiske og amerikanske kritik af forholdene i Xinjiang har Kina igangsat en massiv propagandakampagne. Den indeholder blandt andet en musical med uighurer i stort opsatte Bollywood-numre, skriver New York Times.
  • Det svære valg II: I Myanmar står internationale virksomheder med det svære valg mellem at blive eller forlade landet. Flere modebrands, herunder H&M og Benetton, har foreløbigt valg at suspendere ordrer, skriver AFP.
  • Tekstilarbejdere i Myanmar beder om støtte: De vil have de store tøjmærker til at fordømme militærkuppet, give meningsfuld støtte til protesterne og stoppe med at købe tøj fra fabrikker ejet af militæret, skriver just-style.
  • Brug for mere end sanktioner: For 10 år siden var Myanmar også et militærdiktatur, der var lukket af for omverdenen og ramt af heftige sanktioner fra den vestlige verden. Det formåede de at omgå dengang, så der er grund til at tro, at de kan gøre det igen, skriver Bloomberg.

Andre nyheder:

1Miljø og Klima

Danske banker dropper brasiliansk kødgigant bag rydning af Amazonas

Danwatch kunne i efteråret fortælle, hvordan danske banker og investeringsfonde investerede i den brasilianske slagterivirksomhed JBS, der slæber et spor af skandaler og skovrydning efter sig. Nu har Danske Bank og tre andre banker trukket deres investeringer i JBS, skriver Finanswatch.

2Arbejdstagerrettigheder

Landshold protesterer (en smule) over at slavearbejdere bygger VM-stadioner

En lille gruppe af fodboldlandshold har på den ene eller anden måde lavet små protester over de forhold, som migrantarbejdere bygger VM-stadioner under i Qatar. I DR’s nyhedspodcast Genstart, fortæller sportsjournalist ved Ekstra Bladet Jan Jensen om, hvad han så, da han besøgte Qatar.

3Arbejdstagerrettigheder

Arbejdere hos Amazon i Tyskland strejker

De strejker i fire dage over dårlige lønninger og manglende mulighed for at holde en coronasikker social distance på arbejdspladsen, skriver Deutsche Welle.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Under fredagsbønnen blev 37 uskyldige afghanske shiamuslimer dræbt, da en bombe gik af i Afghanistans tredje største by Kandahar. Det er anden fredag i træk, at en bombe detoneres og dræber uskyldige shiamuslimske afghanere i provinshovedstaden Kandahar. Selvom ingen har taget ansvar for angrebet, menes Islamisk Stat at stå bag ifølge New York Times.

Sidste uge blev 40 shiamuslimer fra Hazara-minoriteten dræbt i et lignende terrorangreb i den nordafghanske by Kunduz.

Mere

Mindst seks mennesker er i dag blevet dræbt og 30 mennesker er blevet såret i Beirut, da væbnede kampe brød ud i den libanesiske hovedstad, skriver AlJazeera.

Skyderierne brød ud mellem ukendte rivaliserende grupper ved en demonstration, hvor Hizbollah-tilhængere havde samlet sig i den libanesiske hovedstad for at protestere for at kræve fyringen af en ledende efterforsker i sagen om havneeksplosionen i Beirut d. 4. august sidste år, som kostede 217 mennesker livet.

Mere

I et åbent brev bragt i den engelske avis The Guardian, fordømmer over 390 anonyme medarbejdere i techgiganterne Google og Amazon, at deres arbejdspladser vil sælge teknologi til det israelske militær, som bruges til at undertrykke palæstinensere. Ifølge brevet er medarbejderne anonyme, fordi de frygter repressalier fra deres to respektive arbejdsplader.

Det såkaldte “Project Nimbus” er en kontrakt på 1,2 milliarder dollars mellem Israel og Google/Amazon, hvor sidstnævnte techgiganter skal bygge et omfattende cloud-system med sensitive data, der bl.a. skal bruges af det israelske militær.

I det åbne brev advarer medarbejderne mod “et bekymrende mønster af militarisering, manglende transparens og opsyn” med henvisning til at deres arbejdspladser i stigende grad byder ind på militær- og sikkerhedskontrakter i USA og Israel.

“Vi kan ikke se den anden vej, mens vi bygger produkter, som bruges til at nægte palæstinensere deres basale rettigheder, tvinge palæstinensere ud af deres hjem og angribe palæstinensere i Gaza-striben,” skriver medarbejderne bl.a. i det åbne brev.

Mere

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 80 procent af borgere i forskellige EU-lande bakker op om at indføre nye EU-love, der holder virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser, som de begår i lande udenfor Europa.

Borgere i ni forskellige lande indgik i undersøgelsen – f.eks. Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Holland – og der var i alle landene en opbakning på over 80 procent til, at europæiske virksomheder skal være juridisk bundet til at overholde menneske- og miljørettigheder, samt at ofre for sådanne overtrædelser skal kunne sagsøge virksomhederne, i landet hvor de har hovedsæde.

Mere

I et åbent brev kalder 12 direktører i prominente koncerner på politisk handling fra verdens regeringer. Business for Nature, som sammenslutningen kalder sig, tæller virksomheder, der ifølge dem selv sammenlagt repræsenterer over 4.7 billioner dollars i årlig omsætning. 

Blandt underskriverne findes både direktører for Unilever, H&M og Holcim.

“Vi må anerkende naturtab for den krise, det er”, lyder det i brevet, der lander på åbningsdagen for FN’s konference om biodiversitet, som afholdes i Kina disse dage. Der opfordres til, at der indgås en ambitiøs politisk aftale i stil med Paris-aftalen. 

Brevet opfordrer således  til, at verdens regeringer forpligter sig på at vende udviklingen i tab af natur og biodiversitet inden 2030. Desuden lyder det, at regeringer verden over skal opstille “ambitiøse og handlingsorienterede” mål, der kan danne rammer for alle typer af aktører.

“Vi opfordrer regeringer til at fjerne eller omlægge alle skadelige støtteordninger. Regeringer subsidierer stadig en masse industrier og initiativer, der er yderst skadelige for naturen”, udtaler Roberto Marquez, direktør i Natura & Co. til the Guardian.

Virksomheder: | | |
Lande:
Mere

FN’s Menneskerettighedsråd mener, at det skal være en menneskeret at have adgang til et sikkert og sundt miljø. Et forslag, som får stor opbakning fra lande, der især er sårbare over for klimaforandringer.

Der er dog også en række lande, som på nuværende tidspunkt ikke tilslutter sig forslaget. Det gælder lande som USA, Storbritannien, Brasilien og Rusland, hvoraf de to sidstnævnte er lodret imod.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør cirka 13,7 millioner mennesker om året på grund af luftforurening og andre former for dårligt miljø. Det svarer til næsten hvert fjerde af det samlede antal dødsfald i verden.

Temaer:
Mere

Menneskerettighedsorganisationen Global Witness kan i en ny rapport “The true price of palm oil” dokumentere, hvordan store finansielle institutioner såsom BlackRock er med til at finansiere skovrydning og menneskerettighedskrænkelser i palmeoliens tjeneste i Papua Ny Guineas.

Undersøgelsen viser, hvordan tre af Papua Ny Guineas nyeste palmeolieproducenter er impliceret i alvorlig kriminalitet, mens deres praksisser har alvorlige konsekvenser for miljø og mennesker. Blandt andet kan medarbejdere i virksomhederne fortælle om bestikkelse af ministre, skatteunddragelse og brugen af børnearbejde.

Ifølge rapporten har flere store internationale brands, herunder Kellogg’s, Nestlé, Colgate og Danone, købt palmeolie fra de nævnte producenter.

Brancher:
Mere

To journalister, der begge sætter livet på spil for at afdække magtmisbrug og menneskerettighedskrænkelser, er i dag udnævnt til vinderes af Nobels fredspris.

Prisvinderne er Maria Ressa, som har startet det filippinske undersøgende medie Rappler, og Dmitrij Muratov, der er redaktør for det russiske undersøgende medie Novaja Gazeta.

Seks journalister fra Novaja Gazeta er blevet dræbt som følge af deres arbejde, blandt dem Anna Politkovskaja, som blev dræbt i oktober 2006.

Mere

FN’s generalsekretær advarede i går om, at konflikten i Tigray i det nordlige Etiopien nu har ført til, at omkring 400.000 mennesker står overfor en sultkatastrofe.

Op til syv millioner mennesker i det nordlige Etiopien er nu afhængige af nødhjælp, sagde han.

Mere

Et nyt studie fra IMF viser, at kul, olie og gasindustrien, der alle bidrager til den globale opvarmning når de fossile brændstoffer afbrændes, er endog meget tungt subsidieret.

Det skriver The Guardian. 11 millioner USD, tilsvarende cirka 70 millioner danske millioner kroner, modtager industrien i subsidier hvert eneste minut, døgnet rundt, viser IMF-rapporten.

Mere

En række store, multinationale selskaber er medlemmer af en lobbyorganisation, der forsøger at sætte kæppe i hjulene for en ny klimalov i USA, der skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning.

Det gør virksomheder som Apple, Amazon, Microsoft og Disney, til trods for at de selv hævder, at de er optaget af at bekæmpe klimakrisen, skriver The Guardian.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.