Danske banker investerer i kødgigant bag ulovlig regnskovsrydning

Den brasilianske oksekødsindustri er den største enkeltstående årsag til den stigende rydning af Amazonas i de seneste år. Slagterigiganten, JBS, er løbende blevet afsløret i at sælge kød fra områder, hvor der er blevet ryddet regnskov. Nordea valgte for nylig at trække alle deres investeringer i selskabet, men flere danske banker har stadig millioner af kroner investeret i JBS.

Størstedelen af det regnskov, der bliver ryddet i Brasilien, bliver efterfølgende brugt til kvægdrift.

Serie: Den brændende regnskov og de danske forbindelser

For 10 år siden lovede 400 virksomheder at det skulle være slut med at købe varer, der bidrager til afskovning og afbrænding af regnskoven, der forsvinder med historisk hastighed.

I dag brænder regnskoven i et tempo, der kan få store konsekvenser for hele kloden, og virksomheders interesse for varer som soja, oksekød, palmeolie og kakao, som er de store trusler mod regnskoven, er ikke stilnet af.

Danwatch går på jagt efter Danmarks rolle i skovrydningerne og forfølger de investeringer og det forbrug, der er med til at sætte ild i regnskoven.   

JBS.

De tre bogstaver står med flammeskrift hen over den brasilianske regnskov Amazonas, der igen i år er truet af et stort antal ildebrande. De tre bogstaver er nemlig navnet på verdens største kødkoncern, og den virksomhed, der forbindes med den største andel ryddet regnskov i verden.

De tre bogstaver står også på værdipapirer hos en række banker og investeringsforeninger, som har tjent godt på at købe aktier og obligationer i den brasilianske virksomhed. For selvom JBS har et generalieblad med kæmpe korruptionsskandaler, bestikkelse, dårligt kød og ulovlig rydning af skov, fortsætter pengene med at strømme ind i virksomheden. Og selvom antallet af skovbrande i Amazonas sidste år var det højeste i et årti og tiltrak sig fordømmelse fra store dele af verden, havde JBS deres mest profitable år nogensinde. 

For nogle investorer er grænsen dog nået. 

“Der er hele tiden ting med JBS”, siger Eric Pedersen. Han er chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, Nordeas kapitalforvaltningsvirksomhed, der i alt har investeringer for 230 milliarder euro. Men ikke længere i JBS. Efter to år med dialog og møder med JBS valgte Nordea Asset Management i juli at frasælge deres aktier for godt 300 millioner kroner i virksomheden og ekskludere JBS.

“Når vi virkelig støder hovedet mod en mur og faktisk føler, vi bliver holdt for nar, så går det ikke længere”, siger Eric Pedersen.

Danske millioner i JBS

Nordea Asset Management har gennem to år været i dialog med JBS uden at have oplevet, at virksomheden tog udfordringerne og kritikken seriøst. En gennemgang af danske investeringer i JBS, som Danwatch har lavet, viser dog, at der stadig er flere millioner danske kroner i JBS. 

Hos kapitalforvalteren BankInvest, der ejes af 38 danske pengeinstitutter, heriblandt Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank, har de kreditobligationer for 26 millioner kroner i JBS. Her fortæller chef for ansvarlige investeringer, Mads B. Søndergaard, at de er “fuldt opmærksomme på de problematiske forhold”, men i stedet for at ekskludere JBS, forsøger BankInvest at løse tingene ved at føre en dialog med JBS gennem konsulentvirksomheden Sustainalytics.

“Vi gør det på forskellige måder hos de forskellige kapitalforvaltere, og der er forskel på, hvornår vi siger, nok er nok, og hvornår man opgiver at gøre mere. Det er ikke sort/hvidt”, siger Mads B. Søndergaard.

Danske bankers investeringer i JBS

  • Bank Invest: 26 millioner kroner i kreditobligation
  • Sydinvest: 7,1 millioner kroner
  • Nykredit Invest; 504.055 kroner
  • Danske Bank: 243.633 kroner direkte i JBS (+3,2 millioner i et af JBS’s underselskaber).

Hos Syd Fund Management under Sydbank, har de investeringer i JBS for 7,1 millioner kroner og er ligesom BankInvest i kontakt med JBS gennem Sustainalytics “og prøver på vores og andres vegne at få dem til at flytte sig i den rigtige retning”.

På trods af presset fra investorer lader JBS ikke til at have hævet deres bæredygtige ambitioner. Siden de store skovbrande tiltrak sig verdens opmærksomhed sidste år, er JBS i flere tilfælde blevet kædet sammen med ulovlig fældning af regnskov. 

Historien om JBS er fuld af skandaler og kuriøse historier, men den handler også om, hvordan vi gennem vores stigende forbrug og voksende opsparinger påvirker verdens vigtigste regnskov.

Bøffer med ild i

Ingen anden vare i verden leder til lige så meget regnskovsrydning som oksekød. Brasilien har den største eksport af oksekød i verden, og JBS er det firma, der eksporterer mest oksekød fra Brasilien. Estimaterne varierer fra studie til studie, men for eksempel viser forskning fra Yale School of the Environment, at kvægdrift er ansvarlig for omkring 80 procent af rydningen af Amazonas.

31. august udgav tænketanken Chain Reaction Research et nyt studie, hvor de så nærmere på, hvor meget skovrydning JBS var forbundet til. Ud fra stikprøver beregnede tænketanken, at JBS fra 2008 til i dag kunne være forbundet til rydningen af 1,7 millioner hektar regnskov – det er dobbelt så meget som størrelsen på Sjælland og Lolland Falster.

“JBS rydder ikke selv skov, men de køber kvæg fra farmere, og de farmere rydder skov”, fortæller Erasmus zu Ermgassen, der er ph.d. og forsker i den brasilianske kvægsektor på det belgiske universitet UC Louvain.

Kødets rejse fra ryddet regnskov til køledisken er kompliceret og involverer mange aktører, men JBS er det største og vigtigste tandhjul i industrien. Typisk fungerer det sådan, at en gruppe spekulanter eller en kvægfarmer køber eller beslaglægger et stykke regnskov. De fælder de mest værdifulde træer og sælger det som tømmer, inden de sætter ild til det resterende skov. Derefter sælger de jorden til farmere, der bruger det som græsningsareal for deres kvæg, som JBS opkøber, slagter og sælger.

Sidste år blev Amazonas ramt af det højeste antal skovbrande i et årti. Alene i august 2019 blev regnskoven ramt af over 30.000 skovbrande. I december sidste år kunne det brasilianske medie Reporter Brasil afsløre, at af de 554.000 alarmer, som NASA registrerede i Amazonas sidste år, var 250.000 i de områder, som JBS køber kvæg fra.

Problemet er, siger Erasmus zu Ermgassen, at vækst i den brasilianske kvægsektor er blevet lig med skovrydning:

“Sektoren er på en konstant jagt efter vækst, og i store træk kommer væksten ved at udvide det areal, der bliver brugt til kvægdrift”, forklarer Erasmus zu Ermgassen, der også er en del af Trase, et initiativ, der kortlægger varekæders påvirkning på skove.

Trase sporer kvæget tilbage til det område, hvor det kommer fra, og ved at se på skovrydningen i området, kan de vurdere, om der er stor risiko for, at kødet har involveret rydning af skov.

De rådne æbler

Et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science, bruger satellitbilleder og eksportdata til at identificere de steder, hvor kvæg bliver opdrættet på land, der tidligere har været regnskov.

Ifølge studiet er der tale om “få rådne æbler”, der rydder enorme mængder regnskov ulovligt. Kun to procent af farmene i regionerne, hvor Amazonas befinder sig, står for 62 procent af den ryddede skov. Alligevel risikerer en femtedel af det oksekød, der bliver eksporteret til EU, at komme fra steder, hvor der er fældet regnskov.

Data fra Trase viser, at efterspørgslen på brasiliansk oksekød ledte til rydningen af op mod 580.000 hektar regnskov om året mellem 2015 og 2017. Det svarer til et areal, der er knap dobbelt så stort som Fyn. Mere end en tredjedel af det brasilianske oksekød, der kan komme fra land, hvor der tidligere var regnskov, blev eksporteret af JBS, som har 20 slagterier i Amazonas. 

“Afskovning er et problem, der har rodfæstet sig i kvægsektoren, og meget af det er ulovligt”,  siger Erasmus zu Ermgassen.

Et studie fra MapBiomas, et samarbejde mellem universiteter, NGO’er og teknologivirksomheder, har forsøgt at kvantificere, hvor stor en andel af de brasilianske skovbrandene, der bliver påsat i forbindelse med ulovlige rydninger. Ved at sammenligne satelitkort med data fra brasilianske myndigheder kom MapBiomas frem til, at 99 procent af den regnskovsrydning, der foregik i 2019, var ulovlig.

JBS og den ulovlig skovrydning

I 2009 kom JBS i hvad der virkede som et stort uvejr.

I tre år havde folk fra Greenpeace været undercover i den brasilianske kvægsektor. Resultatet var en rapport ved navn “Slaughtering the Amazon”, der forbandt JBS og to andre brasilianske kødvirksomheder, Minerva og Marfrig, med hundredvis af kvægfarmere, der på ulovlig vis fældede regnskov og havde slavelignende forhold på deres farme. Rapporten fik en række internationale virksomheder, der importerede kød og læder fra Amazonas, til at kræve handling. Resultatet blev, at de tre virksomheder forpligtede sig til at stoppe al handel med leverandører, der fældede regnskov og monitorere deres forsyningskæde. 

5. august 2020 udgav Greenpeace en rapport med en titel, der afslører, at de ikke mener JBS har gjort nok: “How JBS is still slaughtering the Amazon”

“Det er tydeligt, at JBS’s forretningsmodel er uforenelig med den miljømæssige nødsituation, vi står overfor”, skriver Greenpeace i rapporten, der opsummerer en lang række af de tilfælde, hvor JBS er blevet knyttet til ulovlig rydning af skov de senere år – og konkluderer, at virksomheden ikke er i nærheden af at levet op til forpligtelserne.

JBS afviser den nye rapport fra Greenpeace, men sagerne er ikke grebet ud af den fri luft. I 2017 fik JBS for eksempel en bøde på 7,7 millioner us-dollars af de brasilianske myndigheder for at have købt kvæg fra en farm, der var under embargo, da der var blevet ryddet regnskov ulovligt. 

Det brasilianske medie Reporter Brasil og det internationale Bureau of Investigative Journalism har også afsløret, hvordan JBS i flere tilfælde sælger kvæg fra land, der er blevet ryddet ulovligt. I 2019 besøgte de for eksempel en kvægfarm på et område under embargo og fik indsigt i, at der blev solgt kvæg til JBS.

JBS svarede dengang som i mange andre tilfælde, at 99,9 procent af deres køb af kvæg lever op til deres miljømæssige kriterier. JBS understreger også, at de overvåger alle deres direkte leverandører, og at de arbejder på at dække alle dele af deres forsyningskæde. 

Hvidvask af kvæg

Problemet er, at kvæget bliver flyttet rundt, forklarer Andre Campos, der er journalist på Reporter Brasil og står bag en række afsløringer af forbindelser mellem kødproduktion og regnskovsrydning. Typisk lever kvæget den første tid på gårdene tæt ved Amazonas, hvor der er stor risiko for, at der er blevet ryddet regnskov. Senere bliver de flyttet til en anden farm, der ikke er på ulovligt land, inden det bliver solgt til JBS. 

“JBS bliver ved med at påstå, at de har elimineret ulovlig afskovning, men da de ikke sporer kvæget til deres indirekte leverandører, er de stadig meget eksponeret for det”, forklarer Andre Campos. Han har set mange eksempler på, at papirarbejde bliver ordnet, så kvæg fra områder under embargo sælges, så det ser ud som om det kommer fra et andet sted – cattle laundering bliver det kaldt.

I den beregning af JBS’s potentielle aftryk på Amazonas, som Chain Reaction Research har lavet, kommer 200.000 hektar af skovrydningen fra JBS’s direkte leverandører, mens 1,5 million hektar af skovrydningen kommer fra de indirekte leverandører.

Indtil videre har JBS gentaget, at de holder øje med deres direkte leverandører, men de har fralagt sig alt ansvar for, hvad der er sket med kvæget inden. Samtidig er der tegn på, at JBS er blevet mindre transparente det seneste år. 

Tidligere har det været muligt at scanne en QR-kode på pakker med kød fra JBS og se, hvilken farm der var den direkte leverandør. Nu er det kun muligt at se, hvilket område kødet er fra, viser en undersøgelse fra den brasilianske NGO O Eco Association.

En uheldig selfie 

Den seneste afsløring fra Reporter Brasil og Bureau of Investigative Journalism udkom i juli i samarbejde med The Guardian. 

Medierne havde opsnappet en selfie, der illustrerer problemerne i den brasilianske kvægindustri, men som også får undskyldningerne fra JBS til at klinge hult.

FAKTA

Dansk import af oksekød har også været forbundet til regnskovsrydning

Den største importør af oksekød fra JBS er Kina, derefter følger EU. Så vidt vides bliver der ikke importeret oksekød fra JBS til Danmark, men Danwatch kunne i begyndelsen af 2020 afsløre, at Kvickly, SuperBrugsen og Jensens Bøfhus solgte oksekød, der kom fra Brasiliens næststørste og tredjestørste slagteri, Minerva og Marfrig, der også har solgt oksekød fra ulovligt ryddet regnskov. 

I 2019 tog en lastbilchauffør et billede af sig selv og sin lastbil ved et skilt, hvor der stod “Fazenda Estrela do Aripuanã – 15km”. Fazenda Estrela do Aripuanã er en kvægfarm, der i 2012 fik en bøde for at operere på land, hvor der var blevet ryddet regnskov og siden har været under embargo, ligesom der i 2018 og 2019 var udbredte skovbrande på arealet.

Ifølge lastbilchaufførens opslag skulle han transportere kvæg til en anden kvægfarm 300 km sydpå – en farm, der var ejet af det samme selskab, men ikke var under embargo. Således ville kvæget efterfølgende kunne sælges lovligt, selvom det kom fra steder, hvor der ulovligt var blevet ryddet regnskov. 

Det mest interessante ved billedet var dog chaufførens uniform, og de tre bogstaver, der stod på den. JBS. På samme måde stod slagterigigantens tre bogstaver på chaufførens lastbil og der er altså kraftige tegn på, at JBS selv transporterer kvæg mellem indirekte og direkte leverandører.

“Det er vigtigt, fordi JBS påstår, at de ikke har værktøjerne eller dataen til at spore kvæget fuldstændig, men det her tyder altså på, at de selv er med til at transportere det fra farme under embargo”, siger Andre Campos.

JBS anfægter indtil videre historien, men har ikke kunnet modbevise den.

Et spor af skandaler 

Ulovlig skovrydning er ikke de eneste skandaler, som JBS har været involveret i. Faktisk spillede virksomhedens primære ejere, de to brødre Joesley og Wesley Batista, en væsentlig rolle i det, der er blevet kaldt “verdens største korruptionsskandale”. 

I 2017 lavede Joesley Batista en skjult optagelse af Brasiliens daværende præsident, Michel Temer. På optagelsen kan man høre præsidenten bede Joesley Batista om hjælp til at bestikke en fængslet politiker til stilhed. Batista-brødrene ville bruge optagelsen til at forhandle sig ud af en sag, hvor politiet som en del af “Operation Carwash” efterforskede brødrene. “Operation Carwash”, der har afsløret korruption i store dele af den brasilianske elite, er blevet kaldt verdens største korruptionssag. Optagelsen blev dog lækket til avisen O Globo, der 17. maj 2017 publicerede den og sendte chokbølger og krav om præsidentens afgang gennem Brasilien. Dagen er siden blevet kendt som Joesley Day i Brasilien.

Efterfølgende indrømmede en direktør i JBS, at virksomheden havde bestukket næsten 2.000 politikere herunder Michel Temer og hans to forgængere som præsident.

“Det var sådan spillet var”, sagde Joesley Batista selv om bestikkelsen af præsidenterne og alle de andre politikere..

Korruptionsskandalen havde forbindelse til en anden skandale samme år, hvor det blev afsløret, at JBS havde bestukket fødevareinspektører til at se igennem fingre med salg af råddent oksekød og dokumentfalsk.

Og senere i 2017 afslørede Reporter Brasil og The Guardian, at JBS købte kvæg fra en farm, der blev efterforsket af brasilianske anklagere for at have medarbejdere til at arbejde og bo under slavelignende forhold.

Når vi virkelig støder hovedet mod en mur og faktisk føler, vi bliver holdt for nar, så går det ikke længere

Sagerne ramte JBS og de to brødre bag virksomheden økonomisk. De var nødt til at betale 2,6 milliarder dollar i bøde for at undgå yderligere efterforskning, og oven på afsløringen af det rådne kød kom der et internationalt embargo. Efterfølgende har brødrene Batista været fængslet for insiderhandel. – men står altså stadig som de primære ejere af JBS. (??)

… og et flow af investeringer

JBS er dog kommet helskindet ud på den anden side. Allerede i maj 2019 skrev Bloomberg, at JBS var blevet aktiemarkedernes “darling” igen, på trods af at korruptionsskandalerne stadig plagede Brasilien. Virksomhedens aktier havde fordoblet sin værdi i løbet af de første fire måneder i 2019, der også blev virksomhedens mest profitable år.

Set i det længere perspektiv er JBS på trods af skandaler bare vokset og vokset. Virksomheden beskæftiger 900.000 mennesker over hele verden, slagter 77.000 køer og mere end 13 millioner andre dyr om dagen – og har en omsætning på mere end 50 milliarder dollar om året.

Investeringer og andre former for finansiering har været afgørende for, at JBS har kunnet vokse, som de har gjort. En stor del af virksomhedens vækst er sket gennem opkøb af andre virksomheder, hvor JBS har fundet finansieringen gennem en børsnotering i 2007 og betydelige investeringer fra den brasilianske udviklingsbank BNDES. Den brasilianske bank er blevet beskyldt for at give JBS en favorabel behandling, og Joesly Batista indrømmede i 2017 at have betalt bestikkelse til folk i den tidligere regering for at få store lån fra BNDES. 

Mængden af skandalesager har dog ikke afholdt store internationale investorer fra at satse på JBS. I dag er store kapitalfonde som Blackrock og internationale banker som Deutsche Bank og Santander blandt investorerne i JBS. Mens Amazonas sidste år stod i flammer, nød JBS godt af, at Kina var ramt af svinepest og derfor importerede mere oksekød.

Den danske forbindelse

Med 26 millioner i kreditobligationer er BankInvest så vidt vides den største danske investor i JBS. Da der ikke er tale om aktier, begrænser det BankInvests mulighed for at yde aktivt ejerskab. For eksempel kan BankInvest ikke give deres holdning til kende på en generalforsamling. Derfor foregår al den dialog, som BankInvest har med JBS, gennem deres samarbejdspartner Sustainalytics.

Jyske Invest, der for nyligt har solgt deres aktiver i JBS, har også Sustainalytics som samarbejdspartner og vurderer, at udviklingen i dialogen med JBS har været god, og at tre af fire målsætninger for dialogen er opnået. Derfor var det altså ikke etiske årsager, som fik Jyske Invest til at trække sig.

Hos Nordea Asset Management understreger Eric Pedersen, at den store forskel på dem og mange andre danske investorer er, at Nordea Asset Management selv fører dialogen – også uden for Danmark – og vurderer virksomhedernes bæredygtighed i stedet for at gøre det gennem konsulenter. Det giver, ifølge Eric Pedersen, en bedre føling med, hvor virksomhederne er på vej hen – og fordi de ikke oplevede, at dialogens vej fungerede med JBS, trak de sig.

“Vi har bare fornemmet, at JBS gerne vil fortælle om alt det, der går godt, men når man pressede dem på udfordringerne, så sagde de bare ‘jaja, det har vi styr på’, alt imens der hele tiden dukkede nye sager op i pressen”, fortæller Eric Pedersen.

Hos BankInvest skæver man til, hvad Nordea har gjort, men har ikke tænkt sig at træde samme sti.

“Det vækker interesse, men vi har også forskellig tilgange og forskellige politikker. Kommer vi selv dertil? Det ved jeg ikke endnu, men det er en diskussion, vi løbende tager. Og det tager vi på baggrund af vores egen politik, og ikke hvad andre gør”, siger chef for ansvarlige investeringer, Mads B. Søndergaard.

Sådan gjorde vi

Vi har gennemgået beholdningen i fonde hos de største danske banker og investeringsforeninger og søgt efter investeringer i JBS.

Fundene er blevet sammenlignet med data fra en stor undersøgelse lavet af researchorganisationen Profundo på vegne af ngo’en Feedback. Ved hjælp af data fra Refinitiv, Bloomberg, IJGlobal, Trade Finance Analytics, samt regnskaber og andre publikationer, har Profundo fundet ud af, hvilke investorer der har penge i verdens 35 største kød- og mejerivirksomheder.

Vi har derefter henvendt os til de danske investorer, der havde penge i JBS og bedt dem oplyse, hvor meget de har investeret i virksomheden – det er de alle gået med til.

JBS har en lang række underselskaber i skattely, der ikke er bundet af den samme oplysningspligt som moderselskabet i Brasilien. Derfor kan der være investeringer i JBS, vi ikke har fundet i denne undersøgelse.

Hos Danske Bank har de selv investeret 243.633 kr. i JBS, mens at de har investeret 3.235.800 kroner i JBS’s underselskab Pilgrims Pride, som er en af de største kyllingproducenter i USA. Derudover kan man gennem Danske Invest investere i en fond, ejet af Fidelity Funds, der har investeret 126 millioner i JBS. 

”Vi er bekendte med de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med investeringer i JBS. Vi vurderer derfor i skrivende stund de oplysninger vi er i besiddelse af og vil på den baggrund træffe beslutning om, hvorvidt det vil have indflydelse på vores fortsatte investering i selskabet”, oplyser Danske Bank.

En lignende besked kommer fra Nykredit, der har  investeringer i JBS for i alt 504.055 kr. og oplyser, at de i kølvandet på den brasilianske korruptionsskandale har behandlet JBS for brud på FN’s Global Compact – en række principper for virksomheders samfundsansvar. 

“Derfor tager vi sagen op igen med henblik på at vurdere, om vi tror på, at vi ved – evt. sammen med andre investorer – at gå i dialog med JBS kan få dem til at ændre adfærd, eller om vi skal ekskludere selskabet”, lyder det fra Nykredits presseafdeling.

Hos Nordea Asset Management, mener Eric Pedersen, at det i mange tilfælde er fint, at der er nogle, som fortsætter dialogen, mens andre sælger ud. Selvom Nordea ikke så flere muligheder af den vej:

“Det er generelt meget godt, at der er begge slags investorer, men hvis man aldrig solgte ud, så ville truslen ikke være der, og den der dialog ville være tandløs,” siger Eric Pedersen og fremhæver, at der er mange virksomheder, som Nordea investerer i og prøver at påvirke gennem deres traditionelle fonde, der er udelukket fra Nordeas bæredygtige fonde:

“Men lige præcis med JBS synes vi så, at det er svært at forsvare at fortsætte i det hele taget, når vi ikke har indtryk af, at hovedejerne har nogen ærlig intention om at gøre det bedre”.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down