Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Denne general har kuppet magten i Myanmar, og hans hær har tjent penge på dansk tøj

Myanmars kontroversielle militær har kuppet magten i det unge demokrati. I spidsen af det hele står militærets øverstbefalende, Min Aung Hlaing, der de seneste år har tjent penge på at handle med vestlige virksomheder, herunder danske Bestseller.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Jonathan Tybjerg
Jonathan Tybjerg
Journalistik

Mandag morgen i takt med at solen stod op, rullede militærkøretøjer ud i Myanmars hovedstad Napyidaw og landets største by Yangon. Militæret overtog systematisk regeringsbygninger, landets parlament og arresterede landets vigtigste politiske frontfigurer, regeringsleder Aung San Suu Kyi og præsident U Win Myint.

Lidt over klokken otte bragte militæret, der er kendt under navnet Tatmadaw, en meddelelse, der citerede en artikel i landets forfatning. Artiklen tillader militæret at overtage magten, hvis Myanmars “suverænitet er truet” eller landet risikerer at “disintegrere”.

Ifølge det uafhængige netmedie Frontier Myanmar retfærdigør Tatmadaw kuppet med, at der har været omfattende valgsvindel, da mere end 80 procent af landets indbyggere genvalgte Aung San Suu Kys parti  i november 2020. Det er der dog ingen beviser for. Til gengæld tyder alt på, at kuppet kommer som en reaktion på, at militæret og dets øverstkommanderende, general Min Aung Hlaing, var ved at miste grebet om magten.

General Hlaing er nu blevet indsat som landets leder, mens Myanmar er i undtagelsestilstand det næste år – og han er en nøglen, hvis man skal forstå kuppet, og hvilken forbindelse vi selv har til det.

Det unge demokratis fald

Kuppet kom på dagen, hvor Myanmars nye parlament skulle møde for første gang efter valget i november. Valget var en jordskredssejr til partiet National League for Democracy (NLD), som regeringsleder Aung San Suu Kyi og præsident U Win Myint er medlemmer af. NLD fik omkring 80 procent af stemmerne, mens Union Solidarity and Development Party (USDP), der er tæt knyttet til militæret, led et kæmpe nederlag. 

Siden valget har USDP og militæret ført en kampagne for at få valget annulleret på grund af valgsvindel, men de har ikke kunnet bevise deres påstande. 

Det er kun ti år siden, at Myanmars militærjunta afgav lidt af sin magt. Efter årtier med militærdiktatur, har landet siden 2011 været styret af militæret og civilregeringen i fællesskab. 

Samtidig med den nye magtdeling blev Min Aung Hlaing øverstkommanderende i militæret, og han har siden kæmpet for at fastholde militærets magt i landet. De seneste år er han mere og mere begyndt at ligne en politiker, og han har ført kampagne op til valget. 

Min Aung Hlaing på statsbesøg i Filippinerne, hvor han giver håndtryk til den autoritære præsident Duterte

Faktisk har Min Aung Hlaing længe haft ambitioner om at blive præsident, siger Melissa Crouch, professor på Faculty of Law, University of New South Wales i Sydney, til Al Jazeera, men USDP’s dårlige resultat forhindrede det. 

25 procent af sæderne i parlamentet er ellers på forhånd afsat til militæret, så USDP skulle kun vinde yderligere 25 procent for, at Min Aung Hlaing kunne få opfyldt sit mål, men USDP fik kun fem procent af stemmerne. Nu har han så kuppet sig til magten i stedet.

Generalens gode forretning

Det var ikke kun dårligt for Min Aung Hlaing og militæret, da Myanmar begyndte sit demokratiske eksperiment i 2011. Militæret måtte ganske vist afgive en del af sin magt, men til gengæld blev Myanmar åbnet op for internationale virksomheder, og en strøm af penge begyndte at flyde i militærets retning.

Det skyldes den lidt særlige situation, at militæret i Myanmar er en af landet største virksomheder. Tatmadaw sidder på to holdingselskaber, der ejer andele i andre virksomheder, som står for alt fra kvægopdræt til driften af industriområder, telefonselskaber og miner, som en stor del af verdens rubiner og jadesten hentes op fra. Min Aung Hlaing er som øverstbefalende i Tatmadaw også topleder i de to holdingselskaber.

Indtil 2011 var Myanmar nærmest hermetisk lukket fra omverdenen, men siden da er militærets forretningseventyr blevet internationalt. De seneste måneder har der været historier fremme om lån fra britiske banker og udviklingsstøtte fra Australien, der går til virksomheder, der arbejder tæt sammen med militæret. 

Som Htwe Htwe Thein, lektor i International Business på School of Management, Curtin University i Australien skriver i et nyligt indlæg på forskningmediet The Conversation er det “svært at lave forretninger i Myanmar uden at lave forretning med Tatmadaw”:

“Adgangen til land og ejendom er særlig vanskelig, da så meget af det ejes af deres forbindelsers virksomheder”, skriver Htwe Htwe Thein.

Det er ikke til at sige, hvordan og hvor meget Min Aung Hlaing personligt tjener på militærets forretninger, men han og militæret har klare økonomiske interesser. Flere NGO’er har også set nærmere på generalens familieforhold og fundet ud af, at hans søn og datter har fået overordentligt gunstige vilkår i landet.

Selvom kuppet først skete i går, er det længe blevet frarådet at lave forretning med militærets selskaber.

Anført af Min Aung Hlaing har militæret de seneste år angrebet det muslimske mindretal rohingyaerne i staten Rhakine. De har plyndret, voldtaget, brændt landsbyer ned og lavet overgreb, som ifølge FN minder om folkemord. 

Derfor konkluderede en FN-mission i 2019, at alle udenlandske virksomheder, hvis aktiviteter har bånd til Tatmadaw, risikerer at være med til at påvirke menneskerettighederne negativt eller overtræde internationale love, da de er med til at støtte Tatmadaws aktiviteter økonomisk. FN-missionen opfordrede til, at man skærer alle bånd til militæret. Alligevel har en lang række virksomheder fortsat deres forretninger.

Den danske forbindelse

Særligt tekstilindustrien er eksploderet i Myanmar de seneste år. Et voksende antal internationale brands er ifølge det amerikanske branchemedie Sourcing Journal blevet tiltrukket af Myanmars store ledige og dygtige arbejdskraft, der arbejder til nogle af industriens laveste lønninger (22 kroner om dagen). 

Særlig siden 2015 er tekstilindustrien vokset, fordi Myanmar har introduceret særlig industrielle zoner med fordele for udenlandske investorer. Tekstilindustrien eksporterede for over 25 milliarder kroner i 2019, hvilket var mere end nogen anden sektor. 

I en industrizone nær Yangon ved navn Ngwe Pin Lae, som ejes af det ene af militæret holdingselskaber Myanmar Economic Holdings Ltd. (MEHL), ligger tre kinesiske fabrikker, som den danske tøjgigant Bestseller køber tøj fra. 

Bestseller står bag de kendte danske tøjmærker Only og Jack&Jones.

Andre tøjgiganter har siden FN-missionens rapport valgt at trække sig fra militærets industrizoner, men så sent som i efteråret 2020 fik Bestseller stadig tøj fra fabrikkerne.

 I august 2020  forklarede virksomheden til Danwatch, at “alle tre fabrikker har udfyldt og underskrevet en kontraktlig bindende erklæring om, at der ikke er nogen ejerforbindelser mellem militæret og fabriksejere, militæret og grundejere samt militæret og leverandørerne”.

Ifølge Bestseller står MEHL udelukkende for noget affaldshåndtering, som det er frivilligt, om man vil benytte.

Bestseller har endnu ikke meldt ud, om den nuværende situation leder til nogle ændringer fra deres side. Imens har Min Aung Hlaing i første omgang et år til at lede Myanmar.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.