Mandag morgen i takt med at solen stod op, rullede militærkøretøjer ud i Myanmars hovedstad Napyidaw og landets største by Yangon. Militæret overtog systematisk regeringsbygninger, landets parlament og arresterede landets vigtigste politiske frontfigurer, regeringsleder Aung San Suu Kyi og præsident U Win Myint.
Lidt over klokken otte bragte militæret, der er kendt under navnet Tatmadaw, en meddelelse, der citerede en artikel i landets forfatning. Artiklen tillader militæret at overtage magten, hvis Myanmars “suverænitet er truet” eller landet risikerer at “disintegrere”.
Ifølge det uafhængige netmedie Frontier Myanmar retfærdigør Tatmadaw kuppet med, at der har været omfattende valgsvindel, da mere end 80 procent af landets indbyggere genvalgte Aung San Suu Kys parti i november 2020. Det er der dog ingen beviser for. Til gengæld tyder alt på, at kuppet kommer som en reaktion på, at militæret og dets øverstkommanderende, general Min Aung Hlaing, var ved at miste grebet om magten.
General Hlaing er nu blevet indsat som landets leder, mens Myanmar er i undtagelsestilstand det næste år – og han er en nøglen, hvis man skal forstå kuppet, og hvilken forbindelse vi selv har til det.
Kuppet kom på dagen, hvor Myanmars nye parlament skulle møde for første gang efter valget i november. Valget var en jordskredssejr til partiet National League for Democracy (NLD), som regeringsleder Aung San Suu Kyi og præsident U Win Myint er medlemmer af. NLD fik omkring 80 procent af stemmerne, mens Union Solidarity and Development Party (USDP), der er tæt knyttet til militæret, led et kæmpe nederlag.
Siden valget har USDP og militæret ført en kampagne for at få valget annulleret på grund af valgsvindel, men de har ikke kunnet bevise deres påstande.
Det er kun ti år siden, at Myanmars militærjunta afgav lidt af sin magt. Efter årtier med militærdiktatur, har landet siden 2011 været styret af militæret og civilregeringen i fællesskab.
Samtidig med den nye magtdeling blev Min Aung Hlaing øverstkommanderende i militæret, og han har siden kæmpet for at fastholde militærets magt i landet. De seneste år er han mere og mere begyndt at ligne en politiker, og han har ført kampagne op til valget.
Faktisk har Min Aung Hlaing længe haft ambitioner om at blive præsident, siger Melissa Crouch, professor på Faculty of Law, University of New South Wales i Sydney, til Al Jazeera, men USDP’s dårlige resultat forhindrede det.
25 procent af sæderne i parlamentet er ellers på forhånd afsat til militæret, så USDP skulle kun vinde yderligere 25 procent for, at Min Aung Hlaing kunne få opfyldt sit mål, men USDP fik kun fem procent af stemmerne. Nu har han så kuppet sig til magten i stedet.
Det var ikke kun dårligt for Min Aung Hlaing og militæret, da Myanmar begyndte sit demokratiske eksperiment i 2011. Militæret måtte ganske vist afgive en del af sin magt, men til gengæld blev Myanmar åbnet op for internationale virksomheder, og en strøm af penge begyndte at flyde i militærets retning.
Det skyldes den lidt særlige situation, at militæret i Myanmar er en af landet største virksomheder. Tatmadaw sidder på to holdingselskaber, der ejer andele i andre virksomheder, som står for alt fra kvægopdræt til driften af industriområder, telefonselskaber og miner, som en stor del af verdens rubiner og jadesten hentes op fra. Min Aung Hlaing er som øverstbefalende i Tatmadaw også topleder i de to holdingselskaber.
Indtil 2011 var Myanmar nærmest hermetisk lukket fra omverdenen, men siden da er militærets forretningseventyr blevet internationalt. De seneste måneder har der været historier fremme om lån fra britiske banker og udviklingsstøtte fra Australien, der går til virksomheder, der arbejder tæt sammen med militæret.
Som Htwe Htwe Thein, lektor i International Business på School of Management, Curtin University i Australien skriver i et nyligt indlæg på forskningmediet The Conversation er det “svært at lave forretninger i Myanmar uden at lave forretning med Tatmadaw”:
“Adgangen til land og ejendom er særlig vanskelig, da så meget af det ejes af deres forbindelsers virksomheder”, skriver Htwe Htwe Thein.
Det er ikke til at sige, hvordan og hvor meget Min Aung Hlaing personligt tjener på militærets forretninger, men han og militæret har klare økonomiske interesser. Flere NGO’er har også set nærmere på generalens familieforhold og fundet ud af, at hans søn og datter har fået overordentligt gunstige vilkår i landet.
Selvom kuppet først skete i går, er det længe blevet frarådet at lave forretning med militærets selskaber.
Anført af Min Aung Hlaing har militæret de seneste år angrebet det muslimske mindretal rohingyaerne i staten Rhakine. De har plyndret, voldtaget, brændt landsbyer ned og lavet overgreb, som ifølge FN minder om folkemord.
Derfor konkluderede en FN-mission i 2019, at alle udenlandske virksomheder, hvis aktiviteter har bånd til Tatmadaw, risikerer at være med til at påvirke menneskerettighederne negativt eller overtræde internationale love, da de er med til at støtte Tatmadaws aktiviteter økonomisk. FN-missionen opfordrede til, at man skærer alle bånd til militæret. Alligevel har en lang række virksomheder fortsat deres forretninger.
Særligt tekstilindustrien er eksploderet i Myanmar de seneste år. Et voksende antal internationale brands er ifølge det amerikanske branchemedie Sourcing Journal blevet tiltrukket af Myanmars store ledige og dygtige arbejdskraft, der arbejder til nogle af industriens laveste lønninger (22 kroner om dagen).
Særlig siden 2015 er tekstilindustrien vokset, fordi Myanmar har introduceret særlig industrielle zoner med fordele for udenlandske investorer. Tekstilindustrien eksporterede for over 25 milliarder kroner i 2019, hvilket var mere end nogen anden sektor.
I en industrizone nær Yangon ved navn Ngwe Pin Lae, som ejes af det ene af militæret holdingselskaber Myanmar Economic Holdings Ltd. (MEHL), ligger tre kinesiske fabrikker, som den danske tøjgigant Bestseller køber tøj fra.
Bestseller står bag de kendte danske tøjmærker Only og Jack&Jones.
Andre tøjgiganter har siden FN-missionens rapport valgt at trække sig fra militærets industrizoner, men så sent som i efteråret 2020 fik Bestseller stadig tøj fra fabrikkerne.
I august 2020 forklarede virksomheden til Danwatch, at “alle tre fabrikker har udfyldt og underskrevet en kontraktlig bindende erklæring om, at der ikke er nogen ejerforbindelser mellem militæret og fabriksejere, militæret og grundejere samt militæret og leverandørerne”.
Ifølge Bestseller står MEHL udelukkende for noget affaldshåndtering, som det er frivilligt, om man vil benytte.
Bestseller har endnu ikke meldt ud, om den nuværende situation leder til nogle ændringer fra deres side. Imens har Min Aung Hlaing i første omgang et år til at lede Myanmar.
Jonathan Tybjerg
