Kære læsere
Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal til fangelejre i Kina for at se, hvad vi alle sammen har at gøre med undertrykkelsen af et muslimsk mindretal.
Vi skal også drikke øl i indien og på arbejde i Bangladesh.
På det seneste har det været svært at tale om Kina uden også at nævne landets muslimske mindretal uighurerne. Den ene chokerende historie efter den anden har rapporteret om, hvordan Kinas styre undertrykker uighurerne.
Uighurerne er ekstremister, der skal kontrolleres og genopdrages, lyder svaret fra det kinesiske styre, men der er noget andet og større på spil, der involverer os alle sammen. For at forstå det, må vi starte fra begyndelsen.
Uighurerne lever i en selvstyrende region ved navn Xinjang, der siden 1949 har været under Kinas kontrol. Regionen har altid været strategisk vigtig for Kina, og styret har i årtier sendt folk til regionen, så de 11 millioner uighurer er endt som en minoritet i regionen. Det har sammen med Kinas behandling af uighurerne givet uroligheder, og i 2014 døde hundredvis af han-kinesere i fire terrorangreb fra en lille gruppe separatister blandt uighurerne.
Hvad der begyndte som et svar på terrorangrebene har siden udviklet sig voldsomt, fortæller historieprofessoren James Millward i denne podcast med The Spectator. Først gennemførte det kinesiske styre den største masseinternering siden Anden Verdenskrig og sendte millioner af uighurer til genopdragelse i store fangelejre. Siden blev Xinjiang et dystopisk laboratorie for overvågningsteknologi, hvor kineserne masseovervågede uighurerne og rangerede dem med særlige pointsystemer. Senest har Xinjang udviklet sig til et industrikompleks, hvor uighurerne bliver brugt som billig arbejdskraft.
På alle områder har der været nye udviklinger og international kritik fra begyndelsen af 2021.
Hvis du vil læse om, hvordan det er at være i interneringslejrene, har The Guardian en barsk, men virkelig god beretning her. Ellers kan man danne sig overblik hos The Xinjiang Data Project og finde vidnesbyrd i Xinjiang Victims Database.
Dokumenter, som Reuters har set, viser, at auditører har fundet problemer med “potentielt upassende betalinger” til indiske embedsmænd, mens en intern rapport lavet af Ernst & Young viser problemer med børnearbejde i et af Carlsbergs indiske varehuse. Danwatch har tidligere afsløret, hvordan Carlsberg forurener en af Nepals største floder.
En rapport fra Bangladesh Institute on Labour Studies viser, at halvdelen af de døde arbejdede i transportsektoren. Sikkerheden på arbejdspladser har været et vidt diskuteret emner i Bangladesh, siden mere end 1100 mennesker mistede livet ved en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza.
En rapport fra Business and Human Rights Resource Centre viser ifølge Open Democracy, at antallet af sager om såkaldt ‘labour abuse’ er steget med 275 procent i 2020 på grund af corona. Langt størstedelen af sagerne handler om løntyveri, hvor arbejdsgiveren enten ikke betaler, tilbageholder løn eller betaler mindre end lovet.
Den svenske finansekspert Sasja Beslik og banken J. Safra Sarasin, som han arbejder for, har lavet en model, der på baggrund virksomhedsdata viser, hvordan CO2-udledning og temperaturstigning vil udvikle sig. Hvis alle andre lande fulgte den samme sti som Danmark ville temperaturen stige med tre grader frem til år 2100. Han forklarer hvorfor på Medium.
Det var alt for dette nyhedsoverblik.
Tak, fordi I læste med!