Kongehuset har investeringer i virksomheder, som FN har udpeget som aktive i de ulovligt besatte områder i Palæstina. Blandt andet i israelske storbanker, som står bag utallige byggeprojekter, der udvider bosættelserne og dermed konsoliderer besættelsen.
Det afslører en aktindsigt som Danwatch har fået i 2023-regnskaberne for Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, og Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond.
Kongehuset har bl.a. investeret 10 millioner kroner i en investeringsfond, som har købt aktier i ni virksomheder, der alle står på FN’s liste over aktive virksomheder i de besatte områder i Palæstina.
Blandt dem er fire israelske storbanker, Bank Hapoalim, Bank Leumi, Israel Discount Bank og Mizrahi Tefahot Bank, der spiller en central rolle i finansieringen af udvidelsen af de besatte områder i Palæstina – og derfor også er sortlistet som investeringsmulighed af danske pensionskasser.
Med udlån og kreditter for milliarder af israelske shekels sørger de fire israelske banker således for kapital til nye boliger, jernbaner og anden infrastruktur i de israelsk besatte områder i Palæstina.
Det er finansiering som det danske kongehus ikke finder problematisk at understøtte via aktieposter.
Overtrædelse internationale retningslinjer
Den danske professor i menneskerettigheder og international lovgivning ved Dundee University i Skotland, Jacques Hartmann, har overfor Danwatch kategoriseret udvidelserne af de besatte områder i Palæstina som “klart ulovlige” og en “overtrædelse FN og OECD’s retningslinjer.”
Samme vurdering har den danske regering. “Det er regeringens klare holdning, at bosættelserne er ulovlige efter folkeretten (…), udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i et ministersvar i april om sagen.
Kongehuset har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om investeringerne i virksomheder, som har aktiviteter i det ulovligt besatte land.
Det vil politisk leder fra De Radikale Venstre, Martin Lidegaard, til gengæld gerne.
“I Danmark bakker vi ubetinget op om den regelbaserede verdensorden, og vi står fuldt bag Den Internationale Domstol. Det er en linje, som den danske regering er forpligtet på, og det er Kongehuset dermed også”, siger Martin Lidegaard.
“Det er rigtig problematisk”
De israelske bankers finansiering er med til at begrænse palæstinensernes adgang til jord og ressourcer, og bankerne har danske investeringsforeninger i ejerkredsen – bakket op af de kongelige fondes millionformuer.
Investeringsforeningerne, der forvalter den royale formue, har købt aktier i fire israelske dominerende storbanker, som dækker mere end 80 procent af det israelske lånemarked og det har stor betydning for Israels muligheder for at bygge nye boliger og udvikle infrastrukturen i de illegalt besatte område.
Kongehusets investeringer er et stort problem, mener flere nødhjælpsorganisationer.
“Det er rigtig problematisk, fordi de israelske banker er på FN’s liste over virksomheder, der aktivt bidrager til udvidelsen og opretholdelsen af de ulovlige israelske bosættelser på besat palæstinensisk territorium”, siger Lars Koch, generalsekretær for Oxfam Denmark.
Den største bank på kongehusets investeringsliste, Bank Hapoalim, har senest i august 2024 lånt byggefirmaet Hasid Brothers Building Contracting penge til at bygge 54 nye boliger i Gilo-bosættelsen i det besatte Østjerusalem.
Byggeriet er en del af en større plan om at opføre et helt nyt boligområde med omkring 700 nye boliger i området, som FN har identificeret som ulovligt israelsk besat.
“I Amnesty mener vi, at situationen i det besatte Palæstina gør risikoen for medvirken til brud på menneskerettighederne så stor, at Kongehuset såvel som danske virksomheder og andre investorer bør trække sig helt og undgå at foretage nye investeringer”, siger Annette Stubkjær Rimmer, der er politisk rådgiver hos Amnesty International Danmark.
Medskyldige i krænkelse af menneskerettigheder?
Også aktier udstedt af Bank Leumi, Israels andenstørste bank, er blandt kongehusets investeringer. Leumi står blandt andet bag milliard-finansieringen til udbygningen af letbanen “Blue Line”, der forbinder israelske bosættelser i det besatte Østjerusalem til centrum af byen.
Den uafhængige research organisation WhoProfits vurderer, at finansiering af letbanen og anden infrastruktur er kontroversielt i forhold til FN’s resolution om beskyttelse af civile personer. Letbanen øger Israels territoriale sammenhæng og splitter Jerusalems palæstinensiske kvarterer.
“Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd gør f.eks. finansiering af byggeprojekter og infrastrukturprojekter i bosættelserne, banker og finansielle institutioner medskyldige i krænkelse af menneskerettigheder, ekspropriation af land og diskrimination”, siger Lars Koch.
“Investeringer i disse banker kan derfor lede til, at investorer som Kongehuset indirekte bidrager til ulovlige aktiviteter og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne,” siger han.
Martin Lidegaard forventer, at Kongehuset efter afsløringerne nu bringer orden i eget penalhus, når det gælder investeringer.
“Det her er altså ikke noget, vi kan vælge til og fra, derfor er det også min forventning, at Kongehuset bringer det i orden hurtigst muligt,” siger Martin Lidegaard til Danwatch.