Danske Bank placerede i februar 2014 Bank Hapoalim på sin eksklusionsliste over selskaber, banken ikke længere ville investere i, efter at have afhændet en mindre investering i den israelske bank. De israelske bosættelser er i strid med international lov, og Danske Bank ønsker ikke at investere i virksomheder, der bidrager til overtrædelse af denne, lød begrundelsen dengang. Danske Bank havde i forvejen blacklistet Danya Cebus Ltd. og Africa Israel Investments Ltd. for deres involvering i byggeri af israelske bosættelser.
Bank Hapoalim er blandt andet blevet kritiseret for at finansiere bosættelser ved at yde lån til byggeprojekter i bosættelserne samt at stille garanti for statslån til virksomheder involveret i konstruktionen af en letbane i Jerusalem, der forbinder Jerusalems bycenter med israelske bosættelser omkring byen. Danske Bank var ikke ene om at ekskludere Hapoalim med henvisning til bankens finansiering af bosættelser. Det hollandske pensionsselskab PGGM blacklistede også banken i starten af 2014, og det samme gjorde Københavns Kommune.
Danwatch har spurgt Danske Bank, hvad der konkret har forandret sig fra beslutningen om eksklusion i starten af 2014 til beslutningen om at fjerne Hapoalim fra eksklusionslisten. Danske Bank har dog ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til et tidligere skriftligt svar. Beslutningen er truffet på baggrund af en grundig og konstruktiv dialog omkring bosættelserne, skriver Thomas H. Kjærgaard:
“Det er vores opfattelse, at banken håndterer de dilemmaer, der følger med det at drive bank i Israel på en fornuftig og ansvarlig måde, og derfor mener vi ikke, der er grund til at fortsat at ekskludere dem fra vores investeringsunivers”.
Søren Henriksen