De her danske pengeinstitutter låner milliarder af kroner til firmaer med bånd til bosættelser

Danmarks største bank er også blandt Europas største kreditorer for virksomheder med aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser. Sådan lyder det i ny rapport om europæiske pengeforbindelser til den israelske besættelse af de palæstinensiske områder.

Israelske soldater anholder en palæstinensisk demonstrant under en protest mod Israels konfiskering af palæstinensisk land nær den israelske bosættelse Maaon på den besatte Vestbred i september 2021. Foto: Hazem Bader / AFP

Både Danske Bank, Nykredit og BankInvest har finansielle forbindelser til Israels besættelse af de palæstinensiske områder.

All tre danske pengeinstitutter stiller nemlig enten lån og garantier til rådighed for virksomheder med aktiviteter på besat land eller investerer penge i dem.

Sådan lyder det i en ny rapport om europæiske pengeinstitutters forbindelser til virksomheder med aktiviteter på besat land, som er udarbejdet af et netværk af 25 palæstinensiske og europæiske civilsamfundsorganisationer kaldet ‘Don’t Buy Into Occupation’.

FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de palæstinensiske områder, Michael Lynk, har skrevet forord til rapporten. Her understreger han, at europæiske pengestrømme både gør bosættelserne økonomisk rentable og giver dem politisk legitimitet, på trods af at de er ulovlige i henhold til international lov.

“Gennem investeringer, lån, udvinding af ressourcer, kontrakter om infrastruktur og produktlevering forsyner disse selskaber bosættelserne med den ilt, de behøver for at trives og udvide”, skriver den særlige rapportør blandt andet.

16 milliarder fra Danske Bank

Den klare topscorer blandt de danske kreditorer er Danske Bank, som siden 2018 har stillet lån og garantier for knap 16 milliarder kroner til rådighed for virksomheder med bosættelsesforbindelser.

Det drejer sig blandt andet om tyske HeidelbergCement, som Danske Bank ifølge rapporten har ydet lån og garantier for næsten fire milliarder kroner, og svenske Atlas Copco, som banken har lånt mere end 650 millioner kroner over de sidste tre år. 

HeidelbergCement har i årevis været kritiseret for at udvinde naturressourcer fra besat palæstinensisk land i strid med international lov og for at have leveret cement til udvidelsen af omkringliggende ulovlige israelske bosættelser.

Atlas Copco har ifølge blandt andre den israelske ngo WhoProfits bidraget til checkpoints på den besatte Vestbred og til konstruktionen af en togbane, som krydser gennem besat palæstinensisk land, uden at palæstinensere må anvende den.

Danske forbindelser

Netværket bag rapporten tæller blandt andet organisationer som den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al Haq, International Federation for Human Rights (FIDH) såvel som norske Fagforbundet og det norske LO.

I deres nye udgivelse kan man desuden læse, at Nykredit med en investering på 231 millioner danske kroner er en af Europas største investorer i amerikanske Terex, hvis gravemaskiner ifølge Who Profits bliver anvendt til nedrivninger af palæstinensiske huse i det besatte Østjerusalem. 

Terex-lastbiler har desuden været anvendt til konstruktionen af Israels ulovlige grænsemur på palæstinensisk land, militære checkpoints og konstruktionen den føromtalte togbane, der skyder igennem besat palæstinensisk land.

Nykredit har ifølge rapporten også investeret knap 13 millioner kroner i den israelske Bank Hapoalim over de seneste tre år. Banken giver blandt andet lån til udvidelse af de israelske bosættelser og deres infrastruktur og har afdelinger i en række bosættelser, og den er på FN’s officielle liste over virksomheder med bånd til de ulovlige bosættelser.

Danske BankInvest har over de seneste tre år investeret over 32 millioner kroner i israelske Bank Leumi, som også er at finde på FN’s liste over firmaer med bosættelsesforbindelser på grund lokale afdelinger i bosættelser og långivning til udvidelser af bosættelser.

Regeringen fraråder investeringer

De israelske bosættelser er ulovlige ifølge international lov, og FN fraråder aktiviteter i dem. Det samme har skiftende danske regeringer gjort over det seneste årti.

Med undtagelse af Dansk Folkeparti stemte samtlige af Folketingets partier i 2018 for et forslag om at lade regeringen styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, “så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser” med afsæt i FN’s retningslinjer.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev i januar i år spurgt til, hvilke konkrete initiativer, der var kommet ud af forslaget fra 2018, og her understregede ministeren blandt andet, at “regeringen fraråder som konsekvens af den israelske bosættelsespolitik (…) engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser”, hvorfor man bakkede op om mere opmærksomhed på de risici, der er forbundet med engagementer i bosættelserne.

Fra ingen investeringer til ingen kommentarer

Danske Bank satte tilbage i 2014 Bank Hapoalim og en række andre israelske virksomheder på deres eksklusionsliste med henvisning til netop bosættelsesaktiviteter.

“Når vi investerer for vores kunder, forventer de, at vi investerer i selskaber, der respekterer menneskerettigheder og lever op til internationale principper for samfundsansvar”, lød det dengang fra daværende chef for ansvarlige investeringer i Danske Capital, Thomas H. Kjærgaard.

Men to år efter trak banken beslutningen tilbage, og i dag er Danske Bank altså ifølge ‘Don’t Buy Into Occupation’ på en 16. plads over europæiske pengeinstitutter med flest penge i firmaer med bosættelses-forbindelser.

Danwatch har spurgt Danske Bank til placeringen, og hvordan den stemmer overens med FN’s og den danske regerings anbefalinger, men banken ønsker ikke at udtale sig om sagen.

“Vi hverken vil eller må kommentere konkrete kundeforhold, så vi springer over ift. en kommentar”, skriver presseansvarlig Claes Lautrup Cunliffe i en mail.

900 milliarder kroner

Fra Nykredit skriver pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden, at de virksomheder, Nykredit investerer i, skal leve op til blandt andet FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

“Hverken vi eller vores rådgivere (…) ser for nuværende brud på internationale normer og aftaler hos Terex eller Bank Hapoalim. Men det er naturligvis noget, vi følger meget tæt”, skriver Rikke Gredsted Seidenfaden.

Fra BankInvest lyder der nogenlunde samme vurdering fra chef for ansvarlige investeringer Mads B. Søndergaard:

“Bank Leumis aktiviteter bryder efter vores opfattelse ikke de internationale normer og konventioner, som vi løbende screener for. Vi har ingen meldinger om direkte brud på menneskerettighederne”, skriver han i en mail og fortsætter:

“Som israelsk virksomhed er Bank Leumi forpligtet til at overholde israelsk lovgivning om forbrugerbeskyttelse, ligestilling og finansielle ydelser, som også inkluderer bosættere og israelske virksomheder med aktiviteter knyttet til områderne”.

Organisationer som Human RightsWatch har ellers tidligere konkluderet, at banker såsom Hapoalim  og Leumis skulle “stoppe med at lave forretning i eller med israelske bosættelser”, hvis de skulle overholde deres menneskeretlige forpligtelser.

Ifølge den nye rapport fra Don’t Buy Into Occupation har 672 europæiske pengeinstitutter investeringer i 50 virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser.

Samlet ydede de europæiske pengeinstitutter lån og garantier for omkring 734 milliarder kroner til virksomheder med bosættelsesbånd og investerede mere end 900 milliarder kroner i de pågældende virksomheder.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down