16. oktober 2019Fødevarer

Kun én supermarkedskæde har ikke bakterier fra afføring i rejer

I 44 ud af 55 danske supermarkeder er der blevet fundet fækale bakterier i vietnamesiske rejer. Det viser en aktindsigt, Danwatch har fået. “Det er noget svineri”, siger forsker fra Syddansk Universitet.

Shrimps Png18274 1
Der er fundet enterokokker og e.coli bakterier i store dele af danske supermarkeders vietnamesiske rejer.Foto: Creative Commons

Der er større sandsynlighed for, at du et hvilket som helst sted i Danmark vil købe en pakke rejer fra Vietnam med fækale bakterier i, end at du vil købe en uden. Det viser en aktindsigt Danwatch har fået.

[Citat1]

[Boks1]

Kun et enkelt supermarked i Danmark har ikke haft fækale bakterier i deres rejer: Full House A/S. Ellers er der påvist fækale bakterier i vietnamesiske rejer i alle danskernes gængse supermarkeder. I 80 ud af 92 prøver fandt DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen fækale bakterier.

Niveauet af fækale bakterier er underordnet

DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen udgav i sidste uge en rapport om fødevarebårne sygdomme I Danmark. Til den testede de via stikprøver 94 pakker rejer fra Vietnam for fækale bakterier. Der blev fundet spor af fækale bakterier i 87 procent af dem. Mere præcist blev der fundet e.coli bakterier i 7,6 procent af pakkerne og enterokokker i 87 procent af dem. Til Danwatch sagde forskerne bag rapporten, at dårlig hygiejne er årsag til fækale bakterier i rejer fra Vietnam.

[Citat2]

Rapporten fortalte ikke noget om, hvor højt et niveau af fækale bakterier der var i pakkerne. Men ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi, så er det underordnet, hvor højt et niveau af fækale bakterier, der er i fødevarer.

“Niveauet er jo underordnet. Der er fundet spor af fækale bakterier i vores madvarer, og det bør der overhovedet ikke være. Det er rent ud sagt noget svineri”, siger han og uddyber; at når man finder disse bakterier, så er det et faresignal der blinker, da det viser at der er fækal forurening.

”Fækale bakterier rummer ikke bare en risiko for at udløse diarésygdomme. Bakterierne kan også overføre og sprede antibiotikaresistens, som der er rigtig meget af i Sydøstasien.”

Alarmklokkerne bør ringe

“Når vi finder spor af fækal forurening, så skal vores alarmklokker ringe. For det kan betyde, at der er en hel masse andre bakterier i fødevarerne, som kan være langt mere sundhedsskadelige end e.coli og enterokokker”, siger Hans Jørn Kolmos.

“Man bør fra køberne side sætter større krav til produktionen af rejer i Sydøstasien: Vi skal jo ikke som forbrugere være forpligtet til at varme rejer op, når der bliver antydet noget andet på indpakningen”, siger han.

DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen har taget prøver fra supermarkeder rundt i hele landet. Samtidig er pøverne taget på forskellige tidspunkter i løbet af det seneste år. I alle supermarkeder, hvor de har foretaget tests er der blevet fundet fækale bakterier udover Full House i københavn.

Danwatch har kontaktet de supermarkeder, der har haft fækale bakterier i deres rejer. De danske supermarkeder vil dog ikke reagere før de får en henvendelse fra Fødevarestyrelsen. Flere af dem oplyser, at de har kontaktet Fødevarestyrelsen i kølvandet på rapporten, men at Fødevarestyrelsen siger, at der ikke er grund til bekymring.

[Boks2]

Fra antibiotika til afføring

Hans Jørn Kolmos mener, at fundet af fækale bakterier i vietnamesiske rejer vidner om, at der er store problemer med industrien i Sydøstasien.

“Jeg synes, at vi nu har hørt tilstrækkeligt nok gange, at der er store problemer med industrien. Først var det fund af antibiotikarester i rejerne, og nu er det også fækale bakterier”, siger han.

Fundet af antibiotikarester i rejer fra Vietnam blev afsløret af Danwatch. Det betød at forhenværende miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og forhenværende udenrigsminister Anders Samuelsen blev kaldt i samråd i september 2018. Her opfordrede Jakob Ellemann-Jensen Vietnam til, at det fra 2020 skal være slut med at give antibiotika til raske og syge rejer.

[Boks3]