Magtfuld giftlobby fik bremset forbud

Svaret var ikke til at tage fejl af, da tidligere miljøminister Magnus Heunicke (S) i november 2025 var kaldt til et samråd om blandt andet Danmarks eksport af pesticider, der er ulovlige at bruge herhjemme. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt miljøministeren ville arbejde for et nationalt forbud, lød det, at eksporten er “dybt problematisk”, men at det ikke var en vej at gå. Hvis eksporten skulle stoppes, måtte det ske i EU. 

Fem år tidligere sad hans partikollega og tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) i samme stol til et lignende samråd og svarede mere eller det samme: Et forbud skal komme fra Bruxelles og henviste i den forbindelse til EU-kommissionens kemikaliestrategi, der var blevet lanceret samme år. 

I kemikaliestrategien lovede netop EU for første gang nogensinde, at de ville arbejde på at forbyde lande i EU at eksportere pesticider og kemikalier, der er vurderet for giftige, og et decideret lovforslag skulle fremlægges inden 2023. 

“Kommissionen vil promovere sikkerhed og bæredygtige standarder globalt. Vi vil især gå forrest ved at fremme en sammenhængende tilgang, hvor farlige stoffer, der er gjort forbudte i EU, heller ikke produceres til eksport uden for EU”, skrev de i en pressemeddelelse. 

For organisationer og grønne partier i Europa-Parlamentet blev det betragtet som en succes og en sejr til den grønne bevægelse, der var i gang. Men i dag – knap seks år senere – er tidsplanen for længst overskredet, og forbuddet lader fortsat vente på sig. 

Samtidig er eksporten steget i lande som Danmark de sidste par år. I maj i år kunne Danwatch fortælle, at Danmark i de første måneder af 2026 har anmeldt 138 eksporter til det europæiske kemikalieagentur, ECHA, hvor europæiske virksomheder er forpligtet til at anmelde, hvis de har intentioner om at eksportere et ulovligt pesticid.

Det tyder heller ikke på, at et forbud er på vej. I et svar til Danwatch fra EU-Kommissionen skriver en talsperson, at eksporten af giftige pesticider stadig er en udfordring, men at et forbud ikke nødvendigvis løser særlig meget. Tværtimod vil man blot flytte produktionen og straffe europæiske virksomheder. 

“Konsekvensen vil derfor være, at den europæiske kemikalieindustri bliver straffet i en tid, hvor den allerede er under økonomisk pres”, som det lyder i mailen. 

For Hans van Scharen, der er researcher hos ngo’en Corporate Europe Observatory, som overvåger virksomhedslobbyisme i Bruxelles, er svaret opsigtsvækkende: 

“Da jeg læste Kommissionens svar, blev jeg chokeret. Men samtidig er det en katastrofe, vi har set komme i årevis. Europa-Kommissionen lovede allerede for fem år siden at gøre op med de her dobbeltstandarder, men det er aldrig blevet til noget. I stedet har de trukket tiden ud og hele tiden henvist til, at de arbejdede på konsekvensanalyser og andre undersøgelser,” siger han. 

Det er altså en markant anderledes melding end den, Kommissionen selv kom med i 2020, da et forbud blev præsenteret, så hvordan gik et løfte fra at være på vej til nu tilsyneladende at være lagt på hylden?

Det tog Danwatch til Bruxelles for at undersøge,og i kulissen står en af Europas mest indflydelsesrige industrier. 

En stærk industri

Det er en grå junidag i Bruxelles, da Rasmus Nordqvist (SF) tager imod Danwatch på sit kontor i EU-Parlamentet. For knap seks år siden var det den daværende folketingspolitiker, der indkaldte den daværende miljøminister Lea Wermelin (S) til samråd om Danmarks eksport af farlige pesticider, som han kaldte “vanvittig”. 

Vi har bedt om et interview for at forstå, hvordan et eksportforbud, der for få år siden så ud til at være på vej, nu tilsyneladende er bremset.

“Jamen, det er jo klart, at der er nogen, der taber på, at man laver det forbud, for der er jo nogen, der tjener penge på det i dag. Og så tror jeg, at du har svaret på dit spørgsmål”, siger Rasmus Nordqvist med en slet skjult henvisning til en af Europas største industrier: kemikalieindustrien.

Kemikalieindustrien domineres i dag af nogle af verdens største koncerner, herunder tyske Bayer og BASF og amerikanske FMC, der i dag ejer Cheminova, som primært står bag en del af den danske eksport af pesticider. Virksomhederne omsætter hvert år for milliarder på salget af pesticider, og eksporten er steget de seneste år. 

“Det er jo en industri, som står stærkt, og som åbenbart har haft held til at sige, at det her er meget, meget konkurrenceforvridende, fordi hvis vi ikke producerer, så er der nogen andre, der producerer noget, der er endnu værre. Og sådan kan vi så hele tiden fortsætte ræset mod bunden”, uddyber Rasmus Nordqvist. 

Enhedslistens eneste medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen, har samme indtryk. Ligesom Nordqvist har han indvilliget i et interview og inviteret os ind på sit kontor. 

“Vi havde jo faktisk den forventning, at det forbud ville blive gennemført, fordi det har man sådan set vedtaget tilbage i 2020, at man skulle gøre”, siger Per Clausen og refererer til EU’s kemikaliestrategi. 

“Men man har tilsyneladende ligesom opgivet det for nu, fordi man har vægtet hensynet til, sådan må jeg i hvert fald forstå det, til kemikalieindustrien højere end hensynet til de mennesker, eksporten rammer i det globale syd, og for den sags skyld også hensynet til de europæiske forbrugere ”.

Skyggeregeringen

Netop kemikalieindustrien har fra begyndelsen været imod et eksportforbud. Det fremgår blandt andet af en offentlig EU-høring fra 2023 om forslaget, hvor Kommissionen hørte borgere, virksomheder og organisationer. 

Gennem branche- og lobbyorganisationerne European Chemical Industry Council (CEFIC) og CropLife Europe fremførte industrien, at et forbud kun vil flytte produktionen ud af EU, svække europæiske virksomheders konkurrenceevne og øge risikoen for brug af ulovlige eller forfalskede pesticider, uden at det forbedrer beskyttelsen af mennesker eller miljø.

Det er argumenter, som EU har overtaget, mener researcher hos Corporate Europe Observatory, Hans van Scharen, der i mere end et årti har undersøgt lobbyisternes indflydelse  i EU, herunder særligt kemikalieindustrien. 

“EU’s begrundelser (i mailen, red.)  for ikke at indføre et forbud er en-til-en de samme, som industrien har turneret med, siden EU varslede, at de ville arbejde for et forbud. Retorikken er den samme”, siger han, da Danwatch besøger hans kontor i Bruxelles for at blive klogere på kemikalielobbyens indflydelse og i den forbindelse viser ham svaret, Danwatch har fået fra EU. 

Betyder det, at loven de facto er taget af bordet? 

“Jeg tror aldrig, Kommissionen vil sige direkte, at forbuddet er taget af bordet. Det ville skade EU’s omdømme og selvbillede som forsvarer af menneskerettigheder. I stedet vil de komme med det, jeg vil kalde skinløsninger, hvor de siger, at problemet skal løses ad internationale veje – og samtidig overtager de industriens argumenter”.  

For Hans van Scharen viser forløbet om eksportforbuddet, hvor stor indflydelse kemikalieindustrien har fået i EU. 

“Brancheorganisationer som Cefic og CropLife vejer meget tungt på den europæiske politiske dagsorden. I dag er det primært politikerne, der opsøger industrien – ikke omvendt”, siger Hans van Scharen, der samtidig understreger, at branchen er blevet mere magtfuld i de seneste år: 

“Jeg kalder dem (kemikalieindustriens lobbyorganisationer, red.) EU’s skyggeregering. De har så stor indflydelse, at deres interesser og position reelt spiller en central rolle i næsten alle beslutninger”. 

En anonym insider med tilknytning til branche- og lobbyorganisationen Cefic fortæller til det tyske medie CORRECTIV, at adgangen til EU’s beslutningstagere i dag er usædvanlig let. 

“Adgangen er direkte og ukompliceret. Jeg ville ikke engang kalde det lobbyarbejde længere. Det minder snarere om, at industrien giver politikerne deres ordrer”.  

“Et usædvanligt stort antal repræsentanter”

At kemikalieindustrien er en magtfaktor i EU understøttes af tal. En gennemgang af offentligt tilgængelige data i EU, som Danwatch har foretaget, viser, at en række af de store kemikaliekoncerner bruger flere millioner euro på lobbyarbejde i EU.

En af dem er den tyske industrigigant Bayer, der ifølge LobbyFacts havde registrerede lobbyudgifter på op til 6.499.999 euro i 2025. BASF, endnu en tysk kemikoncern, oplyste lobbyudgifter på op til 4.999.999 euro. De faktiske beløb kan dog være højere, da størstedelen af oplysningerne i LobbyFacts bygger på virksomhedernes og organisationernes egne indberetninger og derfor ikke nødvendigvis er verificeret af en uafhængig part. 

Det er desuden ikke kun virksomhederne selv, der punger ud for at få indflydelse. Store lobbyorganisationer, der repræsenterer kemikalieindustrien, som European Chemical Industry Council, CEFIC, og Croplife Europe bruger ligeledes store summer på lobbyisme.

Forsker og leder af forskningsgruppen for landbrug og økosystemer ved Helmholtz Centre for Environmental Research (UFZ) og German Centre for Integrative Biodiversity Research (iDiv), Guy Peer, beskriver kemikalielobbyens lobbyapparat i EU som omfattende.

“Langt størstedelen af lobbyisterne i Bruxelles arbejder for den ene eller den anden industri, og agrokemikalieindustrien har et usædvanligt stort antal repræsentanter. Lobbyisme er naturligvis lovligt. Der er ingen regler, der forbyder det. Tværtimod finansierer EU endda lobbyaktiviteter. Men virksomheder med større økonomiske ressourcer kan ansætte et langt større antal lobbyister, hvilket giver dem en helt anden magt”, siger Guy Peer. 

Data fra LobbyFacts og EU’s åbenhedsregister, som registrerer organisationer og virksomheder, der forsøger at påvirke EU’s beslutningstagning viser blandt andet, at CEFIC råder over omkring 47 fuldtidslobbyister, mens miljøorganisatifonen Pesticide Action Network Europe har 12,5. 

Antwerpen deklarationen

Hvis man skal forstå, hvorfor kemikalieindustrien har fået større indflydelse i EU, skal man tilbage til februar 2024, fortæller Hans van Scharen. Her mødtes blandt andre Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med industrien i den belgiske by Antwerpen, hvor BASF har hovedkvarter.

Mødet mundede ud i den såkaldte Antwerp Declaration, hvor mere end 1.000 virksomheder og organisationer opfordrede EU til at supplere Europas Green Deal med en samlet industristrategi, der skulle styrke Europas konkurrenceevne, sænke energiomkostningerne og fastholde produktionsarbejdspladser i Europa.

“De bad reelt om en særlig behandling. Og det var præcis, hvad Europa-Kommissionen gav dem,” siger Hans van Scharen, der beskriver erklæringen som et blueprint for Kommissionens efterfølgende industripolitik.

Den vurdering genkender Per Clausen (Ø), som også mener, at kemikalieindustrien har fået markant større indflydelse på Kommissionens politik.

“Generelt set må man sige, at det, vi har set de senere år, er, at Kommissionen på en række områder har fulgt de input, der er kommet fra kemikalieindustriens side,” siger han 

Udviklingen tog yderligere fart efter EU-valget senere samme år, vurderer Hans van Scharen. Højredrejningen i Europa-Parlamentet skabte bedre vilkår for industriens dagsorden, herunder også modstanden mod et eksportforbud.

“Med valget fulgte et EU-politisk kursskifte fra tidligere at være progressive og grønne til et langt større fokus på konkurrenceevne og deregulering,” siger han og peger på EU’s største politiske gruppe, Det Europæiske Folkeparti (EPP), som den vigtigste drivkraft bag udviklingen.

Grøn retning

Den analyse deler EPP-medlemmet Niels Flemming Hansen (K) dog ikke. Ligesom sine to danske kolleger i Europa-Parlamentet har han sagt ja til et interview med Danwatch om eksportforbuddet. 

“Den her forklaring med, at vi (EPP, red.) åbenbart er blevet mindre grønne, tænker jeg er noget søgt. Vi kører meget, meget hårdt på den her simplificeringsdagsorden for at gøre reglerne lettere og have færre byrder for dermed at øge vores konkurrenceevne. Og det er jo den tilgang, vi har til politik”, siger Niels Flemming Hansen og pointerer, at mange i EPP-gruppen desuden er grønne. 

“Mange af os i EPP-gruppen, eller nogen af os i EPP-gruppen, er jo så også ekstremt grønne i forhold til resten af gruppen. Det er jeg helt bevidst om. Men om det er mere eller mindre, end det har været før, det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg synes nu egentlig, at vi bevæger os i en ret grøn retning, hvad det angår”. 

Hvad mener du om EU’s eksport af giftige pesticider? 

“Som udgangspunkt mener jeg jo, at den eksport er forkert. Det synes jeg ikke, vi skal. Omvendt, så har jeg det jo også sådan, virksomhederne holder sig inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er. Og det kan vi jo ikke dumpe dem oven i hovedet med, så hvis vi skal gøre noget, skal vi lave loven om”, siger han og understreger, at et forbud er den rigtige vej at gå.

“Jeg synes et forbud på den ene eller anden måde er en god ide”. 

Hvad har bremset lovgivningsprocessen (om et forbud, red.)? 

“Jeg er ikke inde i det her forbud, men de gamle industrier har jo tit de bedste lobbyister og de største lobbybureauer til at hjælpe dem. Nogle af de største kemikalievirksomheder ligger i Tyskland, hvor branchen står stærkt, og de modsætter sig formentlig et forbud”.

Croplife Europe

650 meter fra EU-Kommissionen ligger Croplife Europe, der repræsenterer de største kemikalievirksomheder, kontor.  Danwatch har af flere omgange spurgt om et interview med branche – og lobbyorganisationen, men ikke fået noget svar tilbage, så mens regnen står ned, ringer vi på. 

Efter et par forgæves forsøg bliver vi faktisk lukket ind i bygningen og vist op til den etage, hvor CropLife holder til. Gennem glaspartierne kan vi se kontorerne og en række dunke med pesticider udstillet på hylder. Længere kommer vi dog ikke. 

I elevatorgangen bliver vi i stedet taget af imod af en sekretær, som fortæller, at direktøren sidder i møde, så vi må sende en mail, hvis vi vil have svar på vores spørgsmål. 

Det gør vi så igen, og denne gang kommer der et svar retur. Heri gentager Croplife at et forbud vil flytte produktionen uden for EU, mindske europæisk kontrol og ikke nødvendigvis forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø. Løsningen er ifølge organisationen internationalt samarbejde frem for et eksportforbud.

“CropLife Europe støtter høje standarder for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet på globalt plan. Vi mener, at internationalt samarbejde, stærke reguleringssystemer og ansvarlig anvendelse er de mest effektive måder at opnå dette på.”, lyder det blandt andet. 

CropLife Europe svarer ikke på, om organisationen støtter et eksportforbud, hvilken rolle den har spillet i at påvirke Kommissionens linje, og hvordan den forholder sig til kritikken af sin indflydelse i Bruxelles. 

Vi har også rakt ud til BASF, Bayer, FMC, Syngenta og Corteva for at få en kommentar og forholdt dem kritikken. Kun Bayer og BASF har svaret.

Begge skriver, at sikkerheden er deres højeste prioritet, og at deres pesticider er sikre for mennesker og miljø, når de anvendes korrekt. Virksomhederne peger samtidig på, at lande uden for EU har andre klimatiske forhold, afgrøder og skadedyrsudfordringer end Europa og derfor har behov for andre pesticider. 

De fremhæver desuden, at landene selv bør afgøre, hvilke produkter der må anvendes, og at løsningen er ansvarlig brug, uddannelse af landmænd og stærke nationale godkendelsessystemer. 

Ingen interview

Danwatch har bedt EU-Kommissionen forholde sig til kritikken af, at kemikalieindustriens lobbyarbejde har været med til at flytte EU’s fokus fra miljø og folkesundhed til øget øget konkurrenceevne. 

Vi har også spurgt, om Kommissionen mener, at kemikalieindustrien har haft en uforholdsmæssig stor indflydelse på beslutningsprocessen, og hvordan den forklarer, at dens nuværende argumentation ligger så tæt op ad de argumenter, industrien i årevis har fremført mod et eksportforbud.

Endelig har vi bedt Kommissionen svare på, om et eksportforbud fortsat er en reel politisk mulighed, eller om planerne er blevet droppet.

Kommissionen forholder sig ikke direkte til kritikken eller spørgsmålene. I stedet skriver en talsperson, at Kommissionen fortsat vurderer spørgsmålet om eksport af farlige kemikalier, herunder pesticider, der er forbudt i EU. 

“Kommissionen arbejder efter de højeste standarder for god forvaltning, gennemsigtighed, inddragelse og ansvarlighed. Kommissionen sikrer, at EU’s politik bygger på et evidensbaseret grundlag, blandt andet gennem en række høringer og dialog med relevante interessenter”, skriver talspersonen.