Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Giftig profit
- Danmark eksporterer hvert år giftige pesticider, der ellers er ulovlige at bruge herhjemme og i EU, til lande som Brasilien, Mexico og Pakistan.
- Pesticiderne, vi eksporterer – malathion, dimethoat og chlorpyrifos – mistænkes for at give kræft, nedsætte fertiliteten og skade børns hjerner.
- Eksperter kalder eksporten hyklerisk og uetisk, men skiftende miljøministre vil ikke indføre et nationalt forbud. Forbuddet skal i stedet ske på EU-niveau.
- Netop EU-forbuddet har dog været længe undervejs, og NGO’er mener, at den magtfulde kemikalieindustri har sejret.
- Danwatch undersøger eksporten, konsekvenserne og kemikalielobbyens indflydelse på et EU-forbud.
Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke i sinde at lovgive mod dansk eksport eller produktion af ulovlige pesticider. Det er derimod EU, der skal være motoren bag et eventuelt forbud.
Det er essensen af det åbne samråd, der i dag blev afholdt, og som netop skulle redegøre for, om og i så fald hvordan regeringen vil stoppe eksporten.
Det var udenrigsudvalgets medlemmer Christian Juhl fra Enhedslisten og Rasmus Nordqvist fra SF, der havde taget initiativ til samrådet. Begge mener, at den danske eksport af ulovlige pesticider bør stoppes, fordi den slet og ret er uanstændig.
”Det er jo fuldstændig vanvittigt, at vi sender pesticider afsted til lande, som vi har vurderet til at være for farlige herhjemme. Det er en af de gange, hvor man ikke kan forstå, at det overhovedet foregår. Der må ikke være forskel på de regler, vi har i Danmark, og hvordan vi agerer ude i verden. Og det skal vi gøre klart”, har Rasmus Nordqvist sagt til Danwatch om baggrunden for samrådet.
De indkaldte ministre, der skulle svare på en række spørgsmål om Danmarks pesticideksport, var henholdsvis udenrigsminister Jeppe Kofod og miljøminister Lea Wermelin, og her var EU fællesnævneren gennem hele samrådet.
”Det er regeringens overbevisning, at arbejdet med at sikre, at de stoffer (ulovlige stoffer i EU, red.) ikke eksporteres fra EU-medlemslande til udviklingslande, bedst håndteres i EU-regi”, sagde Lea Wermelin blandt andet.
Cheminovas eksport
Udover at både Christian Juhl og Rasmus Nordqvist længe har ønsket eksporten stoppet, kommer samrådet også som en reaktion på Danwatch’s dækning af sagen.
Eksempelvis har Danwatch kunne dokumentere, hvordan den danske virksomhed Cheminova sender sundhedsfarlige og ulovlige insekticider til lande som Sydafrika, Columbia og Taiwan. Det drejer sig om stofferne malathion og dimethoat – såkaldte organofosfater, der angriber nervesystemet, og derfor ikke længere må bruges i Danmark.
Danmarks eksport af malathion er tidligere blevet kritiseret af FN, og flere eksperter har til Danwatch kaldt den både hyklerisk og beskæmmende. Eksempelvis mener Institut for Menneskerettigheder, at Danmark bryder med deres egne principper, når de tillader en dansk virksomhed at eksportere så giftige pesticider, at de kan give uoprettelige skader på mennesker og miljø.
De bakkes op af tidligere specialrapportør fra FN Baskut Tuncak.
”Ligesom Danmark har et ansvar for at beskytte menneskerettigheder derhjemme, har Danmark også et ansvar for at beskytte mennesker mod farlig eksport til udlandet. Det gælder også farlige dansk eksport”, har Baskut Tuncak sagt til Danwatch.
Men efter samrådet i dag, ser det ud til, at regeringen ikke er klar til at tage det ansvar på sig. I hverfald ikke på et nationalt niveau.
EU skal bane vejen
Det var dog ikke fordi, miljøministeren ikke ville erkende, at eksporten er problematisk. Tværtimod.
”Det er meget bekymrende, hvis farlige midler eksporteres til tredjelande, hvor de enten ikke håndteres korrekt eller bringes ud i for store doser. Det kan betyde, at lokale arbejdere sætter deres helbred på spil, mens pesticider kan belaste miljøet”, sagde Lea Wermelin, da det blev hendes tur til at svare på Juhl og Nordqvists spørgsmål.
Parterne kunne altså blive enige om, at det er yderst vigtigt at få udfaset de meget ulovlige kemikalier, herunder pesticider. Det betyder bare ikke, at hverken miljøministeren eller udenrigsministeren ønsker en decideret dansk lovgivning på området.
Gennem hele samrådet vendte begge ministre nemlig hele tiden tilbage mod EU som bannerfører for decideret handling men på forskellige planer. For udenrigsministeren er fokus på handelspolitik.
”EU’s handelsaftaler skal skrues sådan sammen, at vores handelspartnere forpligter sig til at gennemføre de ratificerede ILO-konventioner”, lød det fra Jeppe Kofod, der samtidig nævnte udviklingsbistanden som en måde at fremme en mere bæredygtig dagsorden.
Miljøminister Lea Wermelin ser i stedet mod EU’s nye kemikaliestrategi, der skal sætte standarden for EU-landene og deres eksport af ulovlige pesticider. Af den fremgår det, at EU-kommissionen forpligter sig på at stoppe eksporten, hvis nødvendigt med ny lov. Det er dog stadig uklart, hvilke tiltag EU agter at tage i brug.
Lea Wermelin understregede i den forbindelse, hvor grøn den nye kemikaliestrategi er, hvilket også skyldes Danmarks engagement i EU.
”Vi tror på, at vi som fællesskab skal fremme bæredygtighed gennem EU-samarbejdet, og der kan man nogle gange synes, det går for langsomt, men vi har netop set et gennembrud med den kemikaliestrategi, der nu ligger fra kommissionen, som er langt grønnere, end den har været før”, sagde Lea Wermelin.
Skuffelse på skuffelse på skuffelse
Den præmis køber Christina Rudén, kemiprofessor og ekspert i risikovurdering af kemikalier ved Stockholms Universitet, dog ikke helt. Selvom hun er enig i, at EU spiller en progressiv rolle i verden, så har medlemslandene også et individuelt ansvar for at være et godt eksempel.
”Fremskridt hviler på, at mennesker, institutioner, lande og regioner er gode eksempler på udvikling. Og hvis alle beslutninger altid skal besluttes af fællesnævneren EU, så vil alle fremskridt mod bæredygtige løsninger gå virkelig, virkelig langsomt”, siger hun.
Den følelse sad Christian Juhl også med under samrådet. Han var tydelig frustreret og utålmodig over regeringens manglende vilje til at handle. Flere gange forsøgte han at få de to ministre til at erkende, at den danske eksport af ulovlige pesticider var både rådden og umoralsk. Men uden held.
”Jeg er stort set lige så skuffet, som jeg var i 2010, 2002 og 1990 og 1980. Når vi diskuterer det her, så får jeg altid ét svar: Det må Danmark ikke blande sig i, det er EU, der skal blande sig. Og så kan vi vente spændt på det. Men jeg har hørt den her forklaring før”, lød det fra Christian Juhl.
”Hvis det var narko, havde I reageret”
Christian Juhl forsøgte også at få regeringen til at love, at hvis og såfremt EU ikke lykkes med at udfase eksporten inden 2023 (eller for den sags skyld før), så skulle de lave en dansk lovgivning af den danske eksport. Men igen løb han hovedet mod en mur. Også selvom han sammenlignede den danske eksport med ulovliggørelsen af narko.
”Når vi ser billeder fra pusherstreet, og vi ser nogle sælge ulovlige stoffer til vores unge mennesker, så bliver vi vildt forargede. Er det ikke lidt grotesk, at når det er så tæt på, og det drejer sig om vores unge, så tør vi godt sætte krav til import, eksport og produktion, men når det drejer sig om arbejdere i den tredje verden, så er vi lidt mere fodslæbende?” forsøgte han.
Som sagt uden succes. For ifølge begge ministre kan det være lovstridigt at forbyde den danske eksport.
”Der er ikke regler for at stoppe sådan en eksport, og det vil potentielt også kunne stride mod EU-reglerne. Derfor mener regeringen blandt andet også, at det er bedst at følge EU-vejen, så vi sikrer, at alle EU-lande følger samme politik og er underlagt samme regulering”, sagde Lea Wermelin
Det argument strider dog mod en fornylig vedtaget fransk lov, der netop forbyder fransk eksport og produktion af EU-ulovlige pesticider fra 2022. Det er altså muligt at ulovliggøre praksissen på trods af de gældende EU-regler. En lov, som Christian Juhl flere gange henviste til i sin efterlysning på en plan b, hvis EU falder igennem på området.
”Vi har beskyttet vores egne. Europa først, som Trump ville have sagt, men det her drejer sig om alle verdens arbejdere. Jeg vil ikke nøjes med håb. Jeg vil have håb og handling. Det vil sige, vi skal have en plan b, hvis EU ikke handler. Og den hedder, at så handler vi ligesom Frankrig”, sagde Christian Juhl som afsluttende bemærkning.
