Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Bitre bær
- I Danmark købes der spanske bær som aldrig før. Men mange af de spanske jordbær og blåbær, der sælges i danske supermarkeder, er plukket af migrantarbejdere, som fortæller om seksuel afpresning og grov udnyttelse.
- Danwatch har interviewet 16 marokkanske og rumænske jordbærplukkere, som arbejder for store spanske gartnerier, der blandt andet leverer til Salling Groups butikker som Føtex og Netto, Coops butikker Irma, Fakta og Superbrugsen og til Lidl.
- Hos en leverandør til Lidl har ansatte anklaget chefer for voldtægt og overgreb, og hos en leverandør til Salling fortæller en ansat, at chefen presser de ansatte til sex.
- Hos producenter, der leverer til Coop og Salling Group, fortæller bærplukkere om daglige ydmygelser, og om at blive straffet for at tage toiletpauser eller bede om en ugentlig fridag. Samt at man bliver fyret, hvis man taler om sine rettigheder eller om at kontakte en fagforening.
- Både Coop, Salling Group og Lidl siger, at man tager skarpt afstand fra forholdene, og alle supermarkeder har nu igangsat undersøgelser af deres leverandører.
- Af hensyn til deres arbejde og sikkerhed er alle jordbærplukkere anonymiseret. Danwatch er bekendt med deres rigtige identitet.
Der hænger en tung, sød duft af jordbær overalt i den mere end 30 grader varme luft.
‘Jadida’ har næsten fuldstændig skjult sit ansigt med et par store solbriller, da vi samler hende op i vores bil ved landevejen. Hun har løjet om, at hun skulle ind til byen og købe ind, så vi skal huske at køre forbi supermarkedet på vej tilbage, siger hun med det samme, da hun stiger ind på bagsædet uden at tage solbrillerne af.
“Ellers bliver de andre mistænksomme”.
Bag os er der runde hvide drivhustunneller med jordbærbede næsten så langt øjet rækker, indtil et par huse omkring en indgangsport stikker op over det hvide plastikhav. Det er herinde på et stort landbrug, som sælger jordbær til danske Føtex-butikker, at Jadida arbejder.
Omkring en tredjedel af den globale eksport af jordbær kommer ifølge markedsanalysevirksomheder i dag fra områdets titusinder af hvide plastikdrivhuse, som årligt sælger jordbær for mere end fire milliarder kroner.
Det er ellers ikke let at komme til at tale med dem, som plukker de spanske jordbær, der sælges i danske supermarkeder. Jordbærmarkerne er indhegnede, og mange steder oplever vi, at elektriske porte og døre lukker, så snart vi nærmer os, eller at indgangene er bemandet af vagter, som spørger, hvad vi laver i området.
Forleden lykkedes det os imidlertid at komme forbi en vagt og hen til nogle af de små barakker, hvor de hovedsageligt marokkanske og rumænske kvinder, som plukker landbrugets jordbær og blåbær, bor. Her gav vi vores telefonnumre til nogle jordbærplukkere og sagde, at de skulle kontakte os, hvis de havde lyst til at snakke.
To dage efter ringede Jadida og sagde, at hun gerne ville mødes. Hendes chef chikanerer og straffer hende, fordi hun nægter at have sex med ham, siger hun.
Dobbeltudnyttelse
Det er særligt østeuropæiske og marokkanske kvinder, som plukker jordbærrene i Europas største jordbærproducerende region, Huelva i det sydvestlige hjørne af Spanien.
Ligesom migrantarbejdere i andre dele af det spanske landbrug oplever mange jordbærplukkere at blive udsat for ydmygelser og fornedrende arbejdsforhold.
Men en række sager de seneste år har vist, at kvinderne i jordbærindustrien desuden ofte er i risiko for at blive udsat for seksuel chikane og overgreb.
Det kan Danwatch efter måneders research og en rejse til Huelva i maj 2021 bekræfte. I løbet af 10 dage i Spanien lykkes det os at komme til at tale med fem jordbærplukkere, der fortæller, at deres chefer forsøger at presse dem til sex og chikanerer og afstraffer dem, hvis de siger nej. Flere af dem arbejder i store landbrug, som sælger deres jordbær over hele Europa – heriblandt i danske Føtex-butikker, viser vores research.
Danwatch har desuden fundet, at jordbærplukkere tidligere har anklaget chefer for vold og voldtægt hos en leverandør til Lidl. Lidl henviser til, at anklagen om voldtægt blev afvist af en spansk domstol på grund af manglende beviser. Men supermarkedskæden forholder sig ikke til, at de manglende beviser hang sammen med, at den forurettede jordbærplukker var blevet nødt til at rejse hjem til Marokko – og at anklagerne om vold aldrig har været for en domstol.
Han siger, at han har været meget tålmodig
For 34-årige Jadida begyndte det få dage efter, at hun var kommet fra Marokko til Spanien i februar 2021.
Hendes supervisor, en høj og stor mand i 50’erne, havde fra starten været ekstremt venlig og hjulpet hende med det hårde arbejde, som hurtigt gav hende ondt i ryggen.
På Jadidas anden dag i marken spurgte en anden jordbærplukker, om hun kunne tænke sig noget ekstra god olivenolie. Jadida havde allerede olie, men den anden kvinde insisterede og bad hende følge med efter arbejde.
“Så jeg gik med hende. Men hun førte mig bare til supervisorens hus, og så forsvandt hun. Jeg ville gerne gå, men han bad mig komme ind på sit værelse”, siger hun.
“Han sagde, at han bare ville snakke. Men der var kun hans seng og to stole – hvorfor skulle vi derind og snakke?”
“Så begyndte han at stille han sig foran mig i marken og sige, at han vil gøre det ene og det andet ved mig. Du ved…den slags ting (…) Han siger, at han har været meget tålmodig med mig. At jeg ikke kan bruge ramadan som undskyldning længere, fordi det er overstået”, fortæller ‘Jadida’.
Jadida afviste supervisorens invitation og nægtede at komme med ind på værelset. Men hun græd, da hun gik derfra, for hun frygtede allerede, hvad situationen kunne udvikle sig til.
I tiden efter blev supervisoren da også mere og mere direkte. Han opsøgte Jadida i marken, fik fat i hendes nummer og ringede til hende konstant og bad hende komme hjem til ham. Hun blev ved med at afvise ham og prøvede at sige, at hun var gift, og bruge undskyldninger som at det var ramadan.
“Så begyndte han at stille han sig foran mig i marken og sige, at han vil gøre det ene og det andet ved mig. Du ved…den slags ting (…) Han siger, at han har været meget tålmodig med mig. At jeg ikke kan bruge ramadan som undskyldning længere, fordi det er overstået”, fortæller hun.
Tør ikke sige fra
Efter de mange afvisninger er supervisoren i dag alt andet end venlig og hjælpsom. Jadida har flere gange overhørt ham fortælle andre supervisorer, at hun er doven og ikke adlyder ordrer.
“Han siger, at jeg sover og ikke arbejder. Han får mig i problemer og beskylder mig for ting, jeg ikke har gjort”, siger hun.
“På det sidste, når der har været problemer på arbejdet, begynder han altid at råbe ad mig og sige, at hvis jeg ikke vil arbejde, vil han få mig sendt tilbage til Marokko”
Der er ifølge Jadida en del af de andre jordbærplukkere, der går i seng med den pågældende supervisor. Nogle af dem er holdt op med at tale med hende. Én spurgte hende, hvorfor hun ikke bare lod ham få sin vilje, så ville hun kunne få hjælp med mange ting.
Jeg vil have det her til at stoppe. Men jeg vil være i sikkerhed først. Lige nu er jeg udlænding og langt fra mit eget hjem.
‘Jadida’, jordbærplukker
“De er gift, men de er bange for at miste deres arbejde og tør ikke sige fra”, siger Jadida.
Hun kender til én anden kvinde, som har afvist supervisoren. Kvinden ydmygede ham blandt andet foran de andre arbejdere, da hun sagde, at han ikke ved, hvordan man charmerer kvinder.
Men siden da har Jadida ofte set hende gå rundt og græde i drivhusene. Hun ved ikke, hvad der er sket med hende. Men supervisoren bliver ved med at fortælle de andre ansatte, at kvinden “er skør”. Siden er kvinden blevet rykket til nogle andre marker på landbruget.
Danwatch har forsøgt at komme i kontakt med den pågældende kvinde gennem andre ansatte i landbruget, men det er ikke lykkedes. Vi har også forsøgt at interviewe andre kvinder fra landbruget for at høre, om de kan bekræfte Jadidas historie, men ingen har ønsket at tale med os.
“Så snart jeg kommer væk herfra, ønsker jeg, at han bliver arresteret”, siger hun.
Findes i Føtex
Jadida stoler ikke på, at de andre chefer vil tro på hende, hvis hun siger det til dem. Og der er stor risiko ved at stå frem. Bliver hun fyret, bliver hun sendt tilbage til Marokko, for det er ikke muligt at skifte arbejdsgiver på det midlertidige arbejdsvisum, hun er her på.
Inden hun kom til Spanien i februar, havde hun i tre år forsøgt at komme hertil for at tjene penge til sine børn. Her tjener omkring 300 kroner om dagen – en markant forskel til de omkring 50 kroner, hun kan regne med i dagsløn i Marokko.
“Jeg vil have det her til at stoppe. Men jeg vil være i sikkerhed først. Lige nu er jeg udlænding og langt fra mit eget hjem”, siger hun.
Efter aftale med Jadida og af hensyn til hendes sikkerhed kan Danwatch ikke afsløre navnet på landbruget, hvor hun stadig bor og arbejder. Vi har derfor heller ikke kunnet konfrontere landbruget og den pågældende supervisor med hendes anklager.
I højsæsonen fortæller flere jordbærplukkere, at de gerne arbejder op til 10 timer i de 40 grader varme drivhuse.
Men vi har sporet landbrugets jordbær til danske Føtex-butikker. Fra Salling Group, der ejer Føtex, siger pressekonsulent Jacob Krogsgaard Nielsen blandt andet, at man har påbegyndt en undersøgelse af sagen, men at man vurderer, at flere af forholdene bør undersøges af spansk politi.
“Da den spanske jordbærsæson er afsluttet, modtager vi ikke længere jordbær fra de pågældende producenter i denne sæson, og derfor afstår vi fra at indkøbe fra de pågældende producenter igen, før undersøgelsen er tilendebragt og en endelig konklusion truffet”, skriver han.
Dyb afhængighed
De seneste tre år har en række retssager gjort offentligheden opmærksom på, at der er problemer med seksuelle overgreb og chikane i den spanske jordbærindustri.
I 2018 lagde 10 marokkanske kvinder sag an mod den spanske jordbærproducent ‘Doñaña 1998’, som de anklagede for overgreb, seksuel chikane, voldtægt og trafficking. Senere samme år sagsøgte fire andre kvinder en unavngiven jordbærproducent for sexchikane, grov udnyttelse og vildledning i forbindelse med ansættelser og kontrakter. Og siden har flere fulgt trop.
Danwatch har blandt andet været i kontakt med en anden jordbærplukker, som i øjeblikket lægger sag an mod en stor eksportør af jordbær og blåbær til det europæiske marked for at have udsat hende for seksuel afpresning og chikane. Hendes advokat har imidlertid frabedt sig, at hun står frem eller citeres i artiklen her.
baggrund
Da 10 kvinder anklagede både Spaniens landbrug og myndigheder for overgreb
Det skabte stor opsigt, da 10 marokkanske kvinder i 2018 lagde sag an mod den spanske jordbærproducent Doñaña 1998, som de blandt andet anklagede for seksuel chikane, voldtægt, trafficking og en række andre overtrædelser af deres arbejdstagerrettigheder.
“Jeg følte mig som en slave. Som et dyr. De tog os her til for at udnytte os og så sende os tilbage igen. Jeg ville ønske, jeg var druknet på vejen, før jeg ankom til Spanien”, har en af kvinderne blandt andet fortalt New York Times.
Arbejderne og deres advokater fortalte blandt andet i det sydspanske medie La Mar de Onuba, at flere hundrede kvinder blev holdt indespærret på landbruget i dagevis, efter at mange havde skrevet under på en række klager til fagforeninger og advokater. Til sidst ankom en bus for at køre dem direkte til færgen til Marokko, selvom der var en uge til, at deres kontrakter ophørte. Det lykkedes kun de arbejdere, der senere lagde sag an mod landbruget, at blive i Spanien, fordi de flygtede ved at klatre over hegnet.
Kvinderne har siden været hjemløse og boet på deres advokats kontor, mens flere har oplevet, at deres familier derhjemme har slået hånden af dem. Alt imens har deres advokat, spansk politi og domstolene siden givet hinanden skylden for, at sagen har trukket i langdrag.
De 10 afventer stadig en afgørelse fra Andalusiens Arbejdsret angående anklager om brud på arbejdsretten. Huelvas provinsdomstol har afvist de strafferetslige anklager, inklusive overgreb og trafficking, og det har kvindernes advokat, Belén Luján Sáez, nu anket til den spanske forfatningsdomstol. Bliver sagen afvist her, vil man gå til den europæiske menneskerettighedsdomstol, siger hun.
Belén Luján Sáez hævder blandt andet, at Huelvas provinsdomstol støtter sig op ad en rapport fra arbejdsretsinspektører, som kun bygger på interviews med virksomheden og de jordbærplukkere, som var blevet tilbage på Doñaña 1998, efter at de mere end 100 arbejdere var blevet sendt tilbage til Marokko før tid.
Ifølge Belén Luján Sáez har spanske myndigheder ikke opsøgt og interviewet en eneste af de mere end 100 kvinder i Marokko, selvom alle navnene er blevet udleveret til dem.
”Tre år efter, er der ingen, der har gjort noget som helst med den liste”, skriver hun til Danwatch.
Nogle af kvinderne, der stod frem i 2018, sagde selv, at de gjorde det på vegne af mange andre kvinder. Og eksperter og organisationer peger da også på, at der er store mørketal angående seksuelle overgreb i industrien.
“Mange arbejdere vover ikke at sige fra over for den grove udnyttelse, fordi de er så afhængige af indkomsterne og bange for at miste deres job og muligheden for at vende tilbage næste sæson”, siger Aintzane Márquez, senioradvokat i menneskerettighedsorganisationen Women’s Link Worldwide, hvor hun repræsenterer gruppen på fire kvinder, der lagde sag an mod en jordbærproducent i 2018.
Hun bakkes op af Angels Escrivà, der er lektor i sociologi ved Huelva Universitet og en del af netværket Mujeres 24H, som arbejder for kvindelige migrantarbejderes forhold. Igennem sit arbejde har hun interviewet mange migrantarbejdere om, hvad de havde fået at vide om arbejdet, før de kom til Spanien.
“Mange havde næsten ikke fået nogen information om deres kontrakter eller arbejdsforhold på forhånd. Det eneste, som alle havde fået at vide, var: Hold din mund lukket. Gør som der bliver sagt, og lad vær med at skabe problemer.”
Retssager førte til hjemløshed
De mange marokkanske kvinder kommer til Huelva gennem en særlig migrationsaftale mellem Spanien og Marokko. Alene i 2019 kom næsten 20.000 marokkanske kvinder på den måde hertil på midlertidige arbejdsophold.
Danwatch kan dokumentere, at Marokkos statslige rekrutteringsbureau stiller eksplicitte krav om, at jordbærplukkerne skal være fra fattige landdistrikter, samt at de skal have hjemmeboende børn under 14 år. Det sidste betragter en række eksperter som en sikring for, at kvinderne rejser hjem igen, når sæsonen er overstået.
Som en del af aftalen kan kvinder som Jadida ikke skifte arbejdsgiver undervejs, og forholdet til den første virksomhed er samtidigt afgørende for, om de kan komme tilbage til Spanien året efter. Sammen med isolationen og manglende sprogkundskaber sætter den stærke økonomiske afhængighed kvinderne i en udsat position, siger flere eksperter og organisationer.
“Kvinderne er i stor risiko for at blive udsat for kønsbaseret vold, især seksuel vold, da de kan blive bedt om seksuelle tjenester af deres overordnede og udsættes for seksuel chikane og angreb, som de ikke kan råbe op om, hvis de vil beholde deres job”, lyder det fra Aintzane Márquez.
En af de interimistiske lejre for nogle af de tusinder af udokumenterede migranter, der arbejder uden papirer i det spanske landbrug.
Og så har det haft vidtrækkende konsekvenser for de kvinder, der rent faktisk er stået frem. Flere af de jordbærplukkere, der lagde sag an mod Doñaña 1998, endte med at måtte bo på gaden i Spanien i perioder – og flere af dem har fortalt, at deres mænd eller familier har slået hånden af dem.
Sæson for aborter
Jordbærindustrien har gentagne gange advaret mod at generalisere ud fra enkeltsager, og der findes ifølge forskere og ngo’er ikke kvantitative undersøgelser, der beviser problemets omfang.
Men der findes andre indikatorer: I byen Palos de la Frontera, som ligger fuldstændig omringet af jordbærlandbrug, kunne Josefa Mora Gomez, en socialarbejder i det lokale sundhedscenter, i 2017 fortælle, at abortraten altid steg voldsomt, når jordbærsæsonen var i gang.
”I løbet af sæsonen for at plukke bær og frugt, når migrantarbejderne kommer, så er der et peak i abortfrekvensen, hvor størstedelen af anmodningerne kommer fra marokkanske, rumænske og bulgarske kvinder”, sagde Josefa Mora Gomez.
Ifølge socialarbejderen, som var ansvarlig for at godkende samtlige abortansøgninger, kom 90 procent af ansøgningerne i Palos og nabobyen Moguer fra migrantarbejdere. Hun formodede, at mange af ansøgningerne skyldes voldtægt, sagde hun.
Det har ikke været muligt at få nyere tal på abortraten fra sundhedscentret.
De grædende kvinders hus
Da Danwatch gennemgår varekæden på de jordbær, der sælges i danske supermarkeder, finder vi hos Lidl jordbær fra et landbrug, hvor jordbærplukkere tidligere har rettet voldsomme anklager mod deres overordnede.
I 2018 var tyske Correctiv sammen med Buzzfeed Tyskland nogle af de første europæiske medier til at sætte fokus på seksuelle overgreb i den spanske jordbærindustri. I en artikel og et video-interview fortalte den marokkanske jordbærplukker ‘Kalima’ blandt andet grædende, at hun var blevet voldtaget af sin supervisor, ‘Abdelrahman’, og at han havde begået overgreb på flere andre ansatte. En anden jordbærplukker på det samme landbrug sagde, at den overordnede chef ‘Juan’ slog og sparkede hende.
“Han truede med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke gik med ham”, sagde Kalima blandt andet og fortalte, at overgrebene foregik i den bygning, som jordbærplukkerne kaldte “de grædende kvinders hus”.
Af hensyn til Kalimas sikkerhed er det pågældende landbrug anonymiseret i Correctivs artikel. Men fordi Danwatch samarbejder med journalisten bag den oprindelige historie, kender vi landbrugets navn. Og det er netop det landbrug, som jordbærrene, vi fandt i Lidls danske butikker, er fra.
Kalima meldte dengang Abdelrahman til politiet for voldtægt, og hun kom på et krisecenter i Sevilla, blandt andet fordi han ifølge Kalima sendte hende dødstrusler efter anmeldelsen. Danwatch er i besiddelse af både kvindens politianmeldelse samt en rapport fra en gynækolog og læge, der bekræfter, at hun har været udsat for “seksuel aggression”.
Da Kalima ikke havde nogen indkomst på krisecenteret, var hun, ifølge journalisterne bag Correctiv- og Buzzfeed-historierne, nødt til at rejse tilbage til Marokko efter en måned. Hun skulle have været tilbage i Spanien til retssagen men havde ikke råd til rejsen, og hun har desuden aldrig fortalt sin familie, hvad hun har været udsat for.
Året efter afviste distriktsretten sagen, mens Kalima var fraværende i Marokko. Ifølge retsdokumenter, som Danwatch er kommet i besiddelse af, anså retten ikke fakta omkring omstændighederne for tilstrækkeligt bevist. De skrev, at det blandt andet hang sammen med, at man ikke kunne komme i kontakt med Kalima. Men sagen kunne genoptages, hvis man fik kontakt til hende, lød det i den officielle begrundelse.
I danske Lidl-forretninger
Landbruget, hvor Kalima engang arbejdede, ligger blandt hundredvis af andre jordbærlandbrug, i hvad der virker som en uendelig labyrint af hvide drivhuse. Om formiddagen ser man rækker af kvinder på knæ og på hug i færd med at fylde bakker og kasser med bær. Om eftermiddagen ser man jordbærplukkere vandre to og to langs de tomme veje i heden.
De seneste tre år har en række retssager gjort offentligheden opmærksom på, at der er problemer med seksuelle overgreb og chikane i den spanske jordbærindustri.
Efter flere dages forsøg lykkes det Danwatch at komme til at tale med to jordbærplukkere fra det pågældende landbrug. De siger, at de ikke kender til aktuelle sager om seksuelle overgreb på stedet.
Men de bekræfter, at Juan stadig er chef. Og at Abdelrahman – fire år efter anklagerne om voldtægt og gentagne overgreb – stadig er supervisor for de mange kvindelige jordbærplukkere.
Landbrugets ledelse blev i 2018 gentagne gange forelagt anklagerne om vold og voldtægt. Og Lidl i Tyskland blev gjort opmærksom på problemet – for Correctiv fandt dengang jordbær fra det kooperativ, som landbruget leverer til, i en tysk Lidl-butik.
Dengang tog supermarkedskæden afstand fra forholdene, og man lovede at undersøge sagen.
Men da Danwatch i år kontakter Lidl Danmark, kan den danske afdeling af supermarkedskæden ikke svare på, hvad undersøgelsen viste.
Lidls kommunikationschef Morten Vestberg understreger, at supermarkedskæden mener, at enhver form for kønsbaseret vold er uacceptabel og skal bekæmpes. Og han henviser så til, at supervisoren fra landbruget aldrig er blevet dømt for voldtægt:
”Ifølge de oplysninger, vi er kommet i besiddelse af, blev den strafferetlige klage indgivet i 2018 af medarbejderen fra producenten afvist af Moguer Distriktsret, da retten ikke anså fakta omkring omstændighederne for tilstrækkeligt bevist. På baggrund af dette, fortsatte vi vores samarbejde med leverandøren og dens producent”, skriver han i en mail.
Nye overtrædelser
I Distriktsrettens begrundelsen for at afvise sagen, står der som bekendt, at den manglende bevisførelse hænger sammen med, at man ikke har kunnet komme i kontakt med Kalima. Og der står, at sagen kan genoptages, hvis man får fat på hende.
Danwatch har forsøgt at få Lidl til at forholde sig til, at den forurettede kvinde har været nødt til at rejse tilbage til Marokko. Og at det ifølge retten selv har været afgørende for, at man har afvist sagen. Men det ønsker Lidl ikke at kommentere på.
Vi har også forgæves forsøgt at få Lidl til at forholder sig til, at en række advokater og ngo’er siger, at jordbærplukkernes retssikkerhed er ekstremt dårlig – og at det ifølge flere ngo’er er udbredt, at sager om overgreb og udnyttelse strander, fordi kvinderne bliver nødt til at rejse hjem.
Supermarkedskæden vil desuden ikke kommentere på, at en jordbærplukker i Correctiv-artiklen også anklagede ejeren af landbruget for at slå og sparke arbejderne, hvilket aldrig har været for en domstol.
Lidl vil imidlertid gerne oplyse, at virksomheden for nyligt har lavet uanmeldte besøg på det pågældende landbrug.
”De uanmeldte kontrolbesøg afslørede desværre isolerede overtrædelser af både lokale og nationale arbejdsregulativer. Derfor vil vi så hurtigt som muligt sammen med vores forretningspartnere gå i dialog med den pågældende leverandør om at udarbejde en konkret handlingsplan med det formål at få stoppet alle rettighedsovertrædelser, og dernæst vil vi sikre os at virksomheden implementerer konkrete tiltag for at forbedre arbejdsforholdene for arbejderne”, skriver Morten Vestberg
Han vil imidlertid ikke svare på, hvilke overtrædelser, som de uanmeldte kontrolbesøg afslørede.
FAKTA
En jordbærplukkers arbejdsdag
De fleste jordbærplukkere fortæller, at deres arbejdsdag gerne starter et sted mellem klokken 5 og 7 om morgenen og så varer 7 timer – med 6,5 times arbejde og en halv times frokostpause uden løn. Er det højsæson, arbejder de op til 10 timer om dagen.
Om sommeren kan der blive så varmt under drivhusenes plastikpresenninger, at det kan være tæt på umuligt at arbejde der om eftermiddagen. Derfor rykkes arbejdet til meget tidligt om morgenen – eller nogen steder om natten, hvor bærrene skal plukkes i mørke med pandelamper.
Det, som de fleste jordbærplukkere fremhæver som et problem, er det psykiske arbejdsmiljø, hvor arbejderne konstant presses til at plukke mere. Ifølge billeder af produktionslister, som jordbærplukkerne har sendt lokale organisationer, så skal arbejderne hos eksempelvis Bionest som minimum plukke 3,8 kg bær i timen. Det svarer ifølge vores beregninger til omkring 320 mellemstore bær i timen. Det vil sige 2.080 bær på en 6,5 timers arbejdsdag eller 3.200 bær, når de arbejder ti timer.
“Så ved man, det er på tide at rykke et andet sted hen”
Mens sæsonarbejderne på midlertidige arbejdsvisum risikerer at miste deres indtjening, hvis de anmelder chikane og overgreb, så er der nogle, som er endnu dårligere stillet. De tusinder af udokumenterede migranter, som arbejder i Spaniens landbrug uden papirer, kan ikke gå til myndighederne uden at risikere selv at blive meldt til politiet og deporteret.
“Hvis en mand kan lide en kvindelig ansat, så chikanerer han hende, hvis han har lyst. Det er virkelig normalt”, fortæller ‘Hadiya’ os foran sit hjem, der ligger omtrent to og en halv meter fra den nærmeste række af plastikoverdækkede blåbærbuske.
Hendes bolig er sammensat af aflagte drivhusdele, træpaller og plastikpresenninger og ligger i en af hundredvis af interimistiske lejre, som huser mange af de papirløse migranter, der arbejder i det spanske landbrug.
Fordi folk genbruger de aflagte stativer, som anvendes til at spænde plastik ud over markerne, har alle husene her præcis samme halvrunde tunnelform, som de mange drivhuse, der omgiver dem. Hadiya har bare udvidet sin med en lille veranda med et par havestole, sukkulent-potteplanter i en altankasse og en grill lavet ud af en gammel olietønde.
Hadiyas hus.
Hadiya har arbejdet som papirløs i de spanske jordbærmarker, siden hendes arbejdsvisum som marokkansk migrantarbejder udløb for to år siden. Siden da har hun ikke set sin søn, som hun sender penge hjem til.
To af stederne, hvor hun har plukket jordbær, har hun oplevet, at chefen begyndte at blive mere og mere nærgående for til sidst at presse på med spørgsmål, om de skulle have sex.
“Så ved man, at det er på tide at rykke et andet sted hen”, konstaterer hun med et træk på skulderen.
Journalister rejser igen
Mens vi snakker, kommer to andre marokkanske kvinder fra lejren forbi. De kommer direkte fra arbejdet i marken, hvor de også arbejder uden papirer. Det betyder blandt andet, at de tjener omtrent 220 kroner om dagen frem for de omkring 300 kroner for arbejdere med papirer – og at de selvfølgelig kan blive fyret fra den ene dag til den anden og ikke rigtig kan klage over forholdene, forklarer de.
Den ene af dem, Saeeda, er tæt på at begynde at grine, da vi spørger, om der foregår seksuel chikane på landbrugene.
“Ja da!”, siger hun og kigger på os, lidt som om vi er idioter.
Siden FN i foråret 2020 kom med voldsom kritik af forholdene for særligt papirløse migranter i Huelva, er det blevet sværere at finde arbejde, når man ikke har papirer, fortæller flere landbrugsarbejdere, som Danwatch taler med.
“Når chefen ansætter en kvinde, så vil han have noget til gengæld. Hvis han kan lide hende, så lader han hende arbejde, indtil han får, hvad han vil have”, konstaterer Saeeda.
“Han har pengene, han har magten, og kvinderne bliver altid til nødt til at gøre, hvad han siger. Vi kan ikke stille noget op mod chefen”, tilføjer Hadiya.
Ingen af kvinderne vil give navnene på de landbrug, hvor de har oplevet at blive seksuel chikane og afpresning.
“Vi kom her for at arbejde for vores børn. Vi skal ikke have nogen problemer. I journalister rejser igen, men jeg kommer til at blive her. Det er mig, der risikerer at komme i problemer”, siger Hadiya.
Ingen adgang til retssystemet
For dem med arbejdsvisum, som kan melde seksuelle krænkelser til politiet, venter der ofte en lang kamp.
De 10 kvinder, der sagsøgte Doñaña 1998 i 2018, venter stadig på en afgørelse fra Andalusiens arbejdsretsdomstol angående anklager om brud på arbejdsretten. Huelvas provinsdomstol har afvist de strafferetslige anklager, inklusive overgreb og trafficking, og det har kvindernes advokat nu anket til den spanske forfatningsdomstol. Bliver sagen afvist her, vil man gå til den europæiske menneskerettighedsdomstol, siger hun.
De fire kvinder, som Aintzane Márquez repræsenterer, fik afvist deres sag i arbejdsretten men har anket sagen og afventer, at anklager om seksuel afpresning skal for en straffedomstol. I mellemtiden er de rejst tilbage til Marokko, for de blev fyret hos jordbærproducenten, som de anklager, og det er den samme virksomhed, som skulle have inviteret dem til Spanien igen, hvis de skulle arbejde endnu en sæson.
Ana Pinto, der er talsperson for netværket af jordbærplukkere, Jornaleras de Huelva en Lucha, understreger over for Danwatch, at der er mange forhindringer, før sager om overgreb mod spanske kvinder kommer for en domstol.
De udenlandske jordbærplukkere bor gerne 4-7 personer i hvert rum i skurvogne og barakker, som ofte ligger få meter fra den nærmeste mark.
“Så forestil dig, hvordan det er for kvinderne fra Østeuropa og Marokko, som er lukket inde i midten af ingenting. Det kræver ekstremt meget bare at tale højt om det her, og vi kender flere eksempler på, at virksomhederne skynder sig at få folk sendt hjem, så snart de forsøger”, siger hun.
Aintzane Márquez og Angels Escrivà peger på eksempler med politiet, der ikke har taget migrantarbejderes anklager alvorligt, når de endelig har anmeldt dem og eksempelvis aldrig har en tolk til rådighed. Og i sidste ende er mange af de seneste års søgsmål mod jordbærproducenter blevet annulleret af den ene eller anden årsag, siger de. Ingen af de to kender selv til en eneste af jordbærplukkernes sagsanlæg, som har ført til en egentlig retssag, der er faldet ud til arbejdernes fordel.
“I praksis har kvinderne nærmest ikke adgang til det spanske retssystem”, siger Aintzane Márquez.
Ingen svar
Danwatch har præsenteret kritikken for de ansvarlige spanske myndigheder, men Antonio Alvarado Barroso, som leder Huelvas provinsenhed for arbejde og migration, kan hverken svare os på, hvor mange af den slags retssager, som foregår, hvor mange som ender med at blive droppet, eller hvor mange, som falder ud til arbejdernes fordel.
Han svarer ikke på Danwatchs spørgsmål, om der skal gøres mere for at sætte ind mod seksuel chikane og overgreb i industrien men henviser til, at der findes en lang række af myndigheder, som kvinderne kan henvende sig til.
Aintzane Márquez fra Women’s Link Worldwide understreger, at de marokkanske kvinder kommer til Spanien som del af en statslig aftale, og at den spanske stat på den måde har et særligt ansvar for at holde øje med kvindernes arbejdsforhold.
Spaniens arbejdsminister Yolanda Díaz har både i år og sidste år annonceret skærpede inspektioner og sanktioner mod landbrug, der overtræder arbejderes rettigheder. Danwatch har forsøgt at få et interview med hende eller med en anden repræsentant fra det spanske arbejdsministerium, men det var ikke muligt.
Freshuelva, som repræsenterer Huelvas jordbærproducenter og -distributører, ønsker ikke at tale med os og henviser til de enkelte virksomheder.
Interfresa, som repræsenterer den samlede spanske jordbærindustri, ville ikke stille op til interview, med mindre vi sendte dem vores spørgsmål på forhånd. Da vi gjorde det, stoppede de med at besvare vores emails.
Vil ikke skabe problemer
Tilbage i bilen med Jadida vender hun muligheden om at melde supervisoren til politiet. Hvis de er tre kvinder, der gør det samtidig, virker det måske, har nogle af de andre ansatte sagt.
Men Jadida ved ikke, om den øverste leder allerede ved, hvad der foregår. Og det er en kæmpe risiko at stå frem.
Hun har prøvet at komme til Spanien for at arbejde i tre år nu. Hun er fraskilt og skal sende penge til sine to små børn, hvoraf den ene er alvorligt syg og mangler penge til lægehjælp. Og hun har allerede brugt mange penge på at arrangere rejsen.
“Det vil bare skabe problemer, og de vil ikke tro på mig. Han ved, hvordan han forsvarer sig selv”, siger hun.
Kort efter sætter vi hende af på vejen et stykke fra landbruget. Hun går selv det sidste stykke tilbage for ikke at vække opsigt.
Af hensyn til deres arbejde og sikkerhed er alle jordbærplukkere anonymiseret. Danwatch er bekendt med deres rigtige identitet.