Mens marokkanske og rumænske kvinder knokler for 300 kroner om dagen i spanske jordbærmarker, henter landmændene, som ejer markerne, penge direkte ud af EUs kasse i landbrugsstøtte. Det viser en gennemgang af Spaniens udmøntning af landbrugsstøtten, som Danwatch har foretaget.
Og selv hvis landmændene dømmes ved domstolene for arbejdsforhold, blandt andre FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom, har kaldt “chokerende” og sammenlignet med tvangsarbejde, så kan landmændene fortsat hæve deres landbrugsstøtte. For pengekassen i Bruxelles står åben for alle, der falder ind under landbrugsreformens kriterier. Og det gør sociallovgivning samt arbejdstagerrettigheder ikke.
Men det kommer de til. For står det til EU’s ministerråd, Europaparlamentet og Europa-Kommissionen skal både spanske og danske og andre europæiske landmænd, der modtager landbrugsstøtte til at kigge sig en ekstra gang over skulderen, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Fremover kan landmænd nemlig miste landbrugsstøtten, hvis de bryder social lovgivning i medlemsstaterne.
Det har Europa-Parlamentet og Ministerrådet nikket ja til, da de i juni stemte EUs nye landbrugsreform igennem. Landbrugsreformen som altså også kontrollerer landbrugsstøtten.
Konkret betyder det, at det fra 2023 bliver frivilligt for medlemsstaterne at kræve, at landmændene overholder arbejdstagerrettighederne for at modtage landbrugsstøtte. Og fra januar 2025 bliver landbrugsstøtte kun udbetalt til dem, der overholder lovgivningen på socialområdet.
For at sikre, at der bliver produceret fødevarer nok til Europas befolkning, yder EU støtte til landbrugene. Pengene er gode, men de kommer med en række regler.
For det første får landmændene støtte til det dyrkede antal hektar, ikke til de producerede mængder. Landbrugerne er nødt til at leve op til efterspørgslen på markedet for at øge overskuddet.
Derudover er det et krav, at landmændene har “respekt for miljøet, plantesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden, hvilket bidrager til et bæredygtigt landbrug”. Dette kaldes også “krydsoverensstemmelse”. Hvis landbrugere ikke overholder EU-reglerne, risikerer de, at betalingerne beskæres eller standses helt.
For nyligt rejste vi her på Danwatch til Spanien. Ikke på en badeferie i et Europa post-corona, men for at se nærmere på arbejdsvilkårene i de spanske jordbærmarker. Her fandt vi både kvinder, som havde været udsat for seksuelle overgreb, og kvinder, der arbejdede under usle arbejdsvilkår til en endnu mere ussel løn.
Mens vi var i Spanien, var der allerede et opgør på vej med de landbrugsregler, der gør, at landmændene både kan hente penge i EUs kasse og tilbyde arbejdsforhold, som Jesper Nielsen, der er afdelingsleder for den internationale afdeling i 3F, kalder for “umenneskelige, krænkende og i mange tilfælde ulovlige”.
EU-parlamentet krævede allerde i oktober sidste år, at EU i den nye reform gør det muligt at udskrive bøder til de landmænd, der ikke behandler deres arbejdere ordentligt, og at det bliver muligt at fjerne landbrugsstøtten til landmænd, som ikke overholder EU’s sociale lovgivning.
For det danske Europa-parlamentsmedlem Marianne Vind (S) er de nye sociale betingelser for landbrugsstøtten ren grobund for begejstring.
“Hidtil har man jo kunnet få landbrugsstøtte, selvom man ikke overholdt den gældende lovgivning, og det er helt vildt, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre. Der er så mange skrækkelige eksempler i den branche med voldsom underbetaling og udnyttelse. Og det klæder altså ikke Europa i 2021”, siger Marianne Vind (S) og tilføjer:
“Når en tredjedel af EU’s budget går til landbrugssektoren, så skal der også være ordnede forhold”.
Aftaleteksten til den nye landbrugsreform ligger endnu ikke færdig, og derfor er det stadig usikkert, hvordan betingelserne om EU’s sociale lovgivning kommer til at se ud.
Afgørelsen får en noget mere lunken modtagelse hos Europa-parlamentsmedlem Asger Christensen fra Venstre, der også selv driver landbrug.
“Djævlen ligger jo som bekendt i detaljen. Hvis vi i Danmark bliver enige om, at den sociale dimension er, at man skal lave en APV og en ansættelseskontrakt og de andre ting, der lovgivningsmæssigt i forvejen er et krav, når man har ansatte, så er det fint med mig. Men hvis man vil bestemme, at der skal være overenskomstmæssige lønforhold, så blander man nogle ting i, som jeg ikke synes, skal være en del af landbrugspolitikken”, siger han.
“Hvad bliver så det næste, der skal skrives ind i landbrugsreformen? Det må være arbejdsmarkedslovgivningen, der håndterer de rystende historier, der er. Men hvad end det er en byggeplads eller jordbæravlere i Spanien, så fatter jeg ikke, at der er en arbejdsgiver, kan få sig selv til at byde sådan nogle forhold til sine medarbejdere, men det er arbejdsmarkedslovgivningen, der skal tage sig af det”, siger Asger Christensen.
Den nuværende landbrugsreform har været gældende for årene 2014-2020. EU’s nye landbrugsreform har været længe undervejs. I december 2017 blev det første møde afholdt og reformen, der skulle være trådt i kraft i 2021 er blevet udskudt med to år, således, at den først træder i kraft i 2023.
Den nye landbrugsreform indeholder særligt fire nye tiltag, der har givet knaster i forhandlingerne:
EU’s ministerråd har nu også nikket til den samlede nye landbrugsreform, og Portugals landbrugsminister, Maria do Céu Antunes udtalte på vegne af ministerrådet:
“Det er en god aftale for landmænd og for Europa, og den vil styrke det europæiske landbrug, så det bliver både mere bæredygtigt og fair for alle”, sagde Maria do Céu Antunes og fortsatte:
“Aftalen øger respekten for sociale og arbejdstagerrettigheder og sikrer, at landmændene fortsat kan være konkurrencedygtige, uden at det går ud over nogen”.
Selvom den danske landbrugsminister, Rasmus Prehn (S), længe har været fortaler for at få ordentlige arbejdsforhold ind i landbrugsreformen, var han ikke ubekymret, da han gik til det afgørende møde i ministerrådet.
Til Ritzau siger Rasmus Prehn, at især Danmark og Sverige har været nervøse for, hvordan de sociale betingelser i landbrugsreformen ville komme til at se ud, da man frygtede, at det kunne komme til at underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.
“Vi var på et tidspunkt lidt smånervøse, men nu er vi hamrende glade, for vi har lavet en aftale, hvor vi i hele EU er enige om, at vi skal passe på, at der er ordentlige arbejdsvilkår. Folk skal have en anstændig løn og et anstændigt arbejdsmiljø”, siger Rasmus Prehn.
I Danmark kommer det til at betyde, at Arbejdstilsynet får til opgave at sikre, at EU-lovgivningen bliver overholdt på landbrugene.
Det nye krav om, at landmændene skal overholde arbejdstagerrettighederne vækker glæde hos Europas arbejdstagerorganisationer. Hos EFFAT, en paraplyorganisation for arbejdere inden for fødevareproduktion, landbrug og turisme, siger generalsekretær Kristjan Bragason:
“Aftalen er fantastiske nyheder til alle landbrugsarbejdere i Europa. For bare måneder siden så vores krav om, at landbrugsstøtten skulle være betinget af, at man overholder de sociale love, håbløs ud”, siger han.
Men, siger Kristjan Bragason, det går alt alt for langsomt.
“Hos EFFAT er vi ærgerlige over, at det bliver frivilligt for medlemsstaterne at indføre, at man skal overholde de sociale regler for at få landbrugsstøtte fra 2023. Først fra januar 2025 bliver det obligatorisk”, siger han og tilføjer, at organisationen nu sætter hårdt ind for at få alle medlemsstater til at gøre det lovpligtigt.
Hos den europæiske landbrugsorganisation Copa Cogeca er stemningen mere afdæmpet. Her siger forperson Christiane Lambert, at man ikke håber, at de sociale betingelser for at modtage landbrugsstøtte bliver omfattende.
Når EU laver love, begynder det med, at Europa-Kommissionen skriver et forslag til, hvordan en lov skal se ud. Derefter sendes den både til Europa-Parlamentet, hvor der sidder politikere fra hele Europa, som befolkningen har valgt ved et Europa-parlamentsvalg, og til Ministerrådet, hvor medlemslandenes ministre inden for det område, der skal lovgives om, sidder. Skal der vedtages en landbrugsreform sidder der således landbrugsministre, og skal der vedtages en vejpakke, er det transportministrene, der sidder i Ministerrådet.
Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan så lave ændringsforslag til den lovtekst, der er blevet skrevet i Europa-Kommissionen.
Når både Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om en lovtekst, kan den blive til EU-lovgivning.
Det er ikke småpenge, der er på spil for de spanske jordbæravlere. Landbrugsstøtten udgør cirka en tredjedel af EUs samlede budget. Og de spanske bønder modtog i 2019 over 51 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Det svarer til 12,5 procent af EUs samlede landbrugsstøtte det år.
Men for at en landmand skal miste sin landbrugsstøtte, kræver det, at de bliver dømt eller får en bøde for at krænke enten arbejdstagerrettighederne eller den europæiske sociallovgivning. Og det har man ikke tradition for i Huelva, hvor Spaniens jordbær bliver dyrket.
Da 10 marokkanske kvinder i 2018 lagde sag an mod den spanske jordbærproducent “Doñaña 1998”, som de blandt andet anklagede for seksuel chikane, voldtægt, trafficking og en række andre overtrædelser af deres arbejdstagerrettigheder, fortalte arbejderne og deres advokater blandt andet til det sydspanske medie La Mar de Onuba, at flere hundrede kvinder blev holdt indespærret på landbruget i dagevis, efter at mange havde skrevet under på en række klager til fagforeninger og advokater.
Til sidst ankom en bus for at køre dem direkte til færgen til Marokko, selvom der var en uge til, at deres kontrakter ophørte. Det lykkedes kun de arbejdere, der senere lagde sag an mod landbruget, at blive i Spanien, fordi de flygtede ved at klatre over hegnet.
De ti kvinder har siden været hjemløse og boet på deres advokats kontor, mens flere har oplevet, at deres familier derhjemme har slået hånden af dem. Alt imens har deres advokat, spansk politi og domstolene siden givet hinanden skylden for, at sagen har trukket i langdrag.
Kvinderne afventer stadig en afgørelse fra Andalusiens Arbejdsret angående anklager om brud på arbejdsretten.
Ronja Pilgaard
