Syerskerne på de mange tøjfabrikker i Cambodja får fra næste år en højere løn, men lønnen kan stadig ikke dække alle basale fornødenheder som tøj, medicin og elektricitet.
Mindstelønnen stiger fra januar 2018 for de ca. 700.000 cambodjanske kvinder, som syr tøj på landets fabrikker for kendte mærker som Puma, Asics, Nike og det danskejede Bestseller.
[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]
Stigningen sker efter en aftale mellem regeringen og repræsentanter fra industrien og fagforeningerne, og blev annonceret af Cambodjas arbejdsministerium torsdag den 28. september. Syerskernes månedsløn stiger derfor næste år fra 153 til 170 dollars.
I danske kroner svarer det til en lønstigning fra 965 kroner til 1.072 om måneden.
Der er sket gradvise forbedringer i mindstelønnen for arbejderne i tekstilindustrien, og med den nye stigning, så nærmer det sig en fordobling fra 2014 til 2018. Mens lønnen lå nærmest stille mellem 2001 og 2010, hvor mindstelønnen var på omkring 50 dollars.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
Det koster dog stadig mere end mindstelønnen at leve et ordentligt liv i Cambodja. For at have dækket alle sine basale udgifter skal man ifølge Organisationen Asia Floor Wage have en månedsløn på 2848 danske kroner. Så selv efter det nye løft på 11 procent ligger mindsteløn på under det halve af en reel leveløn.
Det problem påpegede Pav Sina, formand for the Collective Union of Movement of Workers, til Radio Free Asia i forbindelse med varslingen af den nye mindsteløn:
“170 dollars er ikke nok til et anstændigt liv. Men det er en god start at øge mindstelønnen til det niveau i år.”
En af grundene til at lønstigningerne ikke rækker, er de stigende priser. Prisen på mad er eksempelvis steget med 84 procent fra 2007 til 2017. Det viser en udregning Danwatch foretog i juli, på baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Selvom Cambodja stadig har status som et lavindkomstland, så er fødevarer faktisk ikke så billige, som man måske kunne tro.
“Mad er billigere i Thailand og Vietnam. Så du får simpelthen mere for pengene i de lande sammenlignet med Cambodja”, fortæller Bent Gehrt, koordinator for Sydøstasien ved Workers’ Rights Consortium.
Danwatch viste i undersøgelsen Mode og massebesvimmelser i juni i år, hvordan unge kvinder besvimer i massevis på de cambodjanske tekstilfabrikker. I 2016 besvimede 1160 syersker på fabrikkerne. Flere eksperter og NGO’er peger på, at besvimelserne skyldes udmattelse, overarbejde og underernæring, hvilket hænger tæt sammen med, at lønnen er meget svær at leve af.
At mindstelønnen er så svær at leve for, hænger også sammen med det store løn-efterslæb fra årene 2001-2010. I de næsten 10 år steg mindstelønnen ikke nævneværdigt, men det gjorde priserne på varer grundet inflationen i landet. Derfor faldt tekstilarbejdernes købekraft støt i den periode, påpeger Bent Gehrt, koordinator ved organisationen Workers’ Rights Consortium:
“Når man kigger på Cambodja, så er det vigtigt at huske på, at mindstelønnen fra 2001 til 2010 lå næsten konstant på omkring 50 dollars. Samtidig var der stor inflation, som gav en faldende realløn.”
I takt med en generel stigning i mindstelønnen i Sydøstasien, er det blevet muligt for Cambodja at hæve lønniveauet sammen med de øvrige tøjproducerende lande i området som Vietnam, Malaysia og Thailand.
Bent Gehrt nævner i den forbindelse Myanmar, som en af de nye underbydere på løn:
“Hvis jeg skulle arbejde i en tøjfabrik i enten Cambodja eller Burma, så ville jeg vælge Cambodja til hver en tid. I Burma er det helt usle forhold.”
Han mener dog ikke, at stigningen i mindsteløn vil resultere i en virksomhedsflugt fra Cambodja, da Myanmar har svært ved at tilbyde virksomhederne velfungerende infrastruktur, som gode veje og stabil strømforsyning. Det bliver nærmere et spørgsmål om muligheden for at tiltrække nye investorer og bevare væksten, tilføjer Bent Gehrt.
Den nye aftale kommer 10 måneder før næste års parlamentsvalg i Cambodja, og her er tekstilarbejdernes arbejdsforhold blevet et centralt punkt på dagsordenen. Premierminister Hun Sen, som er den længst siddende præsident i verden, har strammet grebet yderligere om den frie presse og sine politiske modstandere.
Den 5. september pressede regeringen landets største uafhængige avis, The Cambodia Daily, til at lukke, og dagen forinden blev oppositionslederen Kem Sokha fængslet sigtet for forræderi.
Kampen for højere lønninger har også ført til flere sammenstød i landet. I starten af 2014 blev fire mennesker dræbt, og over 20 såret, da politiet skød imod tekstilarbejdere, som strejkede for højere løn i hovedstaden Phnom Penh.
Aftalen om en stigning i mindstelønnen kommer ovenpå, at Hun Sen, ifølge Reuters, den seneste måned er begyndt at mødes med arbejdere fra fabrikkerne flere gange ugentligt. Han har desuden udtalt, at han ønsker at besøge alle fabrikker i hele landet.
Radio Free Asia peger på, at præsidenten, som har haft magten i Cambodja i over tre årtier, forsøger at øge sin popularitet blandt de oppositions-venlige tekstilarbejdere forud for parlamentvalget.
Tekstilsektoren er Cambodjas vigtigste industri, som årligt bidrager med 7 milliarder dollars til landets økonomi.
Sarah Scheer Pedersen
