Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forbandet fiskemel
- Danmark har i årevis været fast køber af fiskemel- og olie fra Senegal og Mauretanien i Vestafrika. I 2024 har den nordjyske fodervirksomhed FF Skagen købt for over 430 millioner tons fiskemel- og olie hos to fabrikker i Senegal.
- Danwatch har besøgt fabrikkerne og har mødt fiskere, fiskesælgere, politikere og aktivister, der anklager FF Skagens samarbejdspartnere for overfiskeri og miljøforurening.
- Fiskemel- og olie består er pulveriserede småfisk, som primært bliver brugt til at fodre opdrættede fisk. Især den europæiske lakseindustri er en storforbruger af fiskemel- og olie.
For ti-femten år siden myldrede det med liv på fiskemarkedet i udkanten Joal, en kystby i det centrale Senegal. Op mod 400 kvindelige fiskesælgere tørrede og røg dagens fangst og solgte fiskene videre til mellemmænd, der efterfølgende fragtede varerne rundt i resten af Senegal og nabolande som Mali, Burkina Faso og Guinea.
I dag er markedet mange dage stort set rømmet for mennesker, og de fleste af staderne står tomme.
En gruppe børn leger i en mudret vandpyt fra morgenens regnskyl ved indgangen til markedet, mens en gruppe kvindelige fiskesælgere har slået sig ned i en lille pavillon.
En rister nogle cashewnødder, en anden taler i telefon, og en tredje fletter hår på sin datter. De er egentlig på arbejde, men hvordan kan man være fiskesælger, når der ikke er nogen fisk at sælge?
“Hvis det fortsætter som i dag, bliver vi nødt til at finde noget andet at lave”, siger en af kvinderne, Ndouka Ndiaye.
De seneste dage har Danwatch dokumenteret, hvordan fiskemel- og olieindustrien i Vestafrika har store konsekvenser for både mennesker og miljø i nogle i forvejen ekstremt udsatte fiskersamfund. Alligevel har Danmark i flere år – i 2023 og 2024 i form af den nordjyske fodervirksomhed FF Skagen – handlet med fiskemel- og oliefabrikker i Senegal.
En af de grupper, der er ramt allerhårdest af industrien, er kvinder som dem på fiskemarkedet i Joal. Engang tjente de godt på at købe frisk fisk nede på stranden, tørre og ryge dem og sælge dem videre. Men i dag har de så få fisk til rådighed, at deres forretning ikke kan løbe rundt.
De fisk, kvinderne plejede at handle med, bliver i dag i stedet brugt til at producere fiskemel- og olie, som Senegal sælger videre til især Vietnam og Kina, men også Tyrkiet og EU-lande.
“Uden fisk har vi ingen penge til at sende vores børn i skole, købe mad eller få hjælp, hvis vi bliver syge”, siger Aissatou Wade, en anden af kvinderne under pavillonen på markedet i Joal.
Udkonkurreret af fiskemelsfabrik
I Senegal bliver kvinder som Aissatou Wade og Ndouka Ndiaye kaldt transformatrices. De transformerer således frisk fisk til tørrede og røgede delikatesser. Kecax – de tørrede fisk – og gejj – de røgede – laves primært af sardineller, en lille sardin-lignende fisk, der trives i det varme vand ud for Afrikas nordvestlige kyst.
Samme fisk går igen som et bærende element i produktionen af fiskemel- og olie i Vestafrika. For kvinderne i Joal er fiskemelsfabrikken Omega, et par kilometer væk nede på fiskerikajen, derfor en direkte konkurrent.
“Omega kan betale mere for fiskene, end vi kan, så fiskerne vil hellere sælge til dem end til os”, siger Aissatou Wade.
Kvinderne forklarer, at de plejede at kunne købe en spand sardineller for 1-2.000 CFA (11-22 kroner, red.). I dag koster den samme mængde fisk minimum 6.000 CFA (68 kroner, red.).
Derfor har kvinderne selv måtte hæve prisen på deres varer, og det har fået konsekvenser.
“Vores kunder forstår ikke, hvorfor vi har sat priserne op, når vores kolleger, der ikke bor ved siden af en fiskemelsfabrik, sælger deres varer til samme pris som før. Det er ikke en fair konkurrence”, siger Ndouka Ndiaye.
I 2023 og 2024 har FF Skagen købt i omegnen af 440 tons fiskemel- og olie fra Omega i Joal.
Et spørgsmål om ligestilling
Længere oppe ad kysten, i fiskerbyen Yenne, kæmper de lokale kvinder med samme udfordring. De ligger i konkurrence med en anden af FF Skagens samarbejdspartnere, fabrikken Africa Feed.
Ifølge de to transformatrices, Goumba Samba og Fatou Samba, har fiskemel- og oliefabrikkernes indtog i Senegal skadet kampen for ligestilling i landet.
“Vi vil gerne kunne klare os selv og sørge for vores børn, men konkurrencen gør, at vi i dag er afhængige af vores mænds indtægt”, siger Goumba Samba.
Paradoksalt nok er mange af de kvindelige fiskesælgere, Danwatch møder i Joal og Yenne, gift med de samme fiskere, der tjener på at afsætte deres fisk til fiskemelsfabrikkerne. Men ifølge kvinderne får de ikke gavn af den øgede indtjening, som visse af deres mænd har fået.
“I Senegal forventes det, at det er mødrene, der betaler for børnenes skolegang og mad. Det hjælper vores mænd os ikke med. Derfor er det afgørende, at vi kan tjene vores egne penge”, forklarer Fatou Samba
Omkring 40.000 kvinder i Senegal arbejder som transformatrices.
Hverken FF Skagen eller brancheorganisationen Marine Ingredients Denmark har ønsket at stille op til interview med Danwatch. Det har heller ikke været muligt at få interviews med ejerne af Omega Fishing eller Africa Feed.
Men i et mailsvar til Nordjyske, der har fulgt op på Danwatchs afdækning, understreger FF Skagens direktør, at deres handel med fiskemel- og olie fra Senegal følger gældende lovgivning.
“Så længe råvarer, der anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie, er fanget på lovlig vis, produceret og leveret, overholder gælden love og reguleringer, så er de bæredygtige. Vi oplever, at der er øget fokus i verden på udnyttelse af alle råvarer og restråvarer af fisk, som ikke finder anvendelse direkte til konsum. Disse råvarer er meget vigtige til brug i foder”, skriver direktør Johannes Palsson til lokalmediet.
