Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forbandet fiskemel
- Danmark har i årevis været fast køber af fiskemel- og olie fra Senegal og Mauretanien i Vestafrika. I 2024 har den nordjyske fodervirksomhed FF Skagen købt for over 430 millioner tons fiskemel- og olie hos to fabrikker i Senegal.
- Danwatch har besøgt fabrikkerne og har mødt fiskere, fiskesælgere, politikere og aktivister, der anklager FF Skagens samarbejdspartnere for overfiskeri og miljøforurening.
- Fiskemel- og olie består er pulveriserede småfisk, som primært bliver brugt til at fodre opdrættede fisk. Især den europæiske lakseindustri er en storforbruger af fiskemel- og olie.
I mange år flokkedes folk i Mauretanien til Nouadhibou i sommermånederne, fortæller Cheikh Ahmedou, mens han sipper til en hvinende sød myntete. Han sidder på en pude i sin stue med benene foldet over hinanden, mens arabiske nyheder på Al Jazeera kværner derudaf på et tv i baggrunden.
De friske saltvandsbriser i fiskerbyen på den alleryderste spids af halvøen Ras Nouadhibou gav et forfriskende afbræk fra landets indre, knastørre ørkenregioner.
Cheikh Ahemdou er 81 år, tidligere fisker og har boet i Nouadhibou hele sit liv. Han er iklædt en lyseblå boubou – en lang, løs kjole – og vejer sine ord omhyggeligt, mens han fortæller om, hvordan Nouadhibou i dag er forandret.
“Den friske luft i Nouadhibou er væk. Nu stinker her af fisk, der ligger og rådner på fabrikkerne”, sukker han.
Stanken skyldes de knap 30 fiskemel- og oliefabrikker, der de seneste ti-femten år er blevet grundlagt i byen af hovedsageligt tyrkiske og kinesiske forretningsmænd. Her bliver tonsvis af spisefisk ført ind i store bunker for at blive pulveriseret, sammenpresset og centrifugeret til mel og olie, der bliver eksporteret til brug som foder i fiskeopdræt.
Som Danwatch den seneste tid har kunne fortælle, har Danmarks mangeårige handel med fiskemel og -olie store konsekvenser for både mennesker og miljø i Senegal.
Det samme gælder i Senegals nordlige nabo, Mauretanien, hvor de såkaldte moka-fabrikker har drevet hele fiskebestande ud på randen af udryddelse.
“Fabrikkerne har overfisket bestandene i årevis. Hvis fiskeriet fortsætter som i dag, så vil arter som sardineller og bonga blive helt udryddet”, siger Alioune Niang, biolog hos IMROP, et national forskningscenter for fiskeriet.
Alligevel køber Biomar, en af verdens største producenter af fiskefoder med hovedsæde i Aarhus, fiskeolie i Mauretanien.
Det bekræfter virksomheden i en mail til Danwatch, hvor de skriver, at de i 2023 og 2024 købte en “relativt lille” mængde fiskeolie fra Mauretanien til deres egne fabrikker i Norge.
Biomar omsætter for 18 milliarder kroner årligt og har produktion i Danmark, Norge, Skotland, Frankrig, Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Chile, Ecuador, Costa Rica, Vietnam, Kina og Australien.
Virksomheden oplyser ikke hvilke fabrikker, de handler hos i Mauretanien, men en aktindsigt hos Fødevarestyrelsen viser, at Biomar i 2022 modtog fiskeolie fra fabrikken Omaurci i Nouadhibou.
Danwatch ville gerne have spurgt Biomar om, hvordan de finder det forsvarligt at købe fiskeolie i Mauretanien, men virksomheden har ikke ønsket at stille op til interview.
Biomars leverandører er fortrolige, nøjes de med at meddele i en mail.
En fiskerby uden fisk
Fiskemel og -olie-fabrikkernes rovfiskeri har mærkbare konsekvenser for befolkningen i Nouadhibou. Fordi fabrikkerne støvsuger havet for fisk, er de lokale småfiskere henvist til blæksprutter.
“Engang fangede vi sardineller, ansjoser og tun. Men ikke mere”, siger Sid’ Ahmed Abeid, der er formand for fiskeriforeningen i Nouadhibou.
Af samme grund er det de seneste år også blevet sværere og sværere at købe frisk spisefisk for Nouadhibous indbyggere.
“Fiskemel og -olie-industrien har drevet fiskepriserne så højt op, at almindelige mennesker i Nouadhibou ikke længere spiser fisk”, siger Bah Abdallah Khrjouf, leder af NGO’en Nouadhibou D’Abord, der leverer sociale ydelser til byens mest udsatte familier.
Cheikh Ahemdou stemmer i:
“I dag er det billigere for os at købe ét kilo kød end ét kilo fisk på markedet, selvom vi har fiskene lige ude i havet. Sådan var det ikke før, vi begyndte at producere fiskemel og -olie”, siger han.
Deres udtalelser bliver bakket op af en rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, der i 2022 konkluderede, at de lokale fiskere i Nouadhibou fanger færre og færre fisk på grund af fiskemel og -olie-fabrikkerne – og at fiskepriserne som konsekvens er steget.
For havmiljøet er især overfiskeriet af den sardin-lignende fisk, sardinel, problematisk, forklarer Sandra Kloff, havbiolog med speciale i den vestafrikanske kyst.
Havet ud for Mauretanien er ekstremt frugtbart takket være opstrømningen af koldt og næringsrigt vand, der møder den intense tropiske sol. Denne kombination skaber store mængder plankton, som små pelagiske fisk som sardinellerne spiser.
“Hvis vi overfisker den type fisk betyder det altså, at en stor del af havets plankton ikke bliver spist, men i stedet synker og rådner. Det har konsekvenser for iltniveauet i havet og derfor hele havets økosystem”, siger Sandra Kloff.
Som om det ikke var nok, har fabrikkerne i årevis også udledt spildevand fra deres produktion direkte ud i havet gennem store, sorte rør, der ligger tværs over stranden.
Ny lovgivning med tvivlsom effekt
De mauretanske myndigheder mener, at de gør en indsats for at sikre en ansvarlig produktion i Nouadhibou.
I et interview med Danwatch i hovedstaden Nouakchott, seks timers kørsel mod syd, siger departementschefen i fiskeriministeriet, at regeringen de seneste år har stillet en række krav til moka-fabrikkerne.
Fabrikkerne skal bruge fiskeaffald i stedet for frisk fisk, ligesom der er blevet indført en kvote på, hvor mange tons fisk som fabrikkerne både må fange om dagen, forklarer Sidi Ali Boubacar.
“De høje fiskepriser skyldes ikke fabrikkerne, men i stedet konkurrence fra fiskerbåde fra EU-lande”, siger departementschefen.
Om disse krav rent faktisk bliver efterlevet, er imidlertid tvivlsomt. Danwatchs research og kilder i Nouadhibou indikerer, at det ikke er tilfældet.
“Vi fanger alle fisk, vi kan komme i nærheden af og kører dem direkte ind på fabrikken”, siger en anonym ansat hos en af fabrikkerne i Nouadhibou.
Det samme siger Sid’ Ahmed Abeid, formand for fiskeriforeningen i byen: “Vi er blevet lovet, at fabrikkerne ikke bruger frisk fisk i deres produktion. Men det bliver ikke overholdt”, siger han.
Ifølge biolog Alioune Niang er flere af bestandene i de mauretanske farvande så overfiskede, at der kun er én løsning på problemerne.
“Der er kun én måde, man kan få bestandene op igen: Ved at pause fiskeriet til produktion af fiskemel og -olie”, siger han.
