De næste tre dage, tirsdag, onsdag og fredag i denne uge, skal regeringens advokater møde op i Østre Landsret og forsvare sig mod anklager om ulovlig våbeneksport.
Retssagen kommer, efter at Danwatch i tæt samarbejde med dagbladet Information har afdækket, hvordan danske myndigheder tillader eksport af dele til F-35 kampfly, som Israel bomber med i Gaza.
Eksporten er sket uden, at myndighederne har foretaget en vurdering af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser.
Danwatch og Information har konsulteret en lang række både danske og internationale juridiske eksperter om sagen. De har alle vurderet, at eksporten er i strid med EU’s og FN’s regler for våbeneksport, som Danmark har forpligtet sig til.
Regeringen nægter sig skyldig i sagen.
Den danske jurist og professor i international ret og menneskerettigheder ved University of Dundee i Skotland, Jacques Hartmann, har fulgt sagen tæt.
“Jeg synes, der står meget på spil for den danske retsstat i den her sag”, siger han.
Han mener, at EU’s og FN’s regler for våbeneksport er “meget klare” og “ret åbenlyse”: Du skal lave en risikovurdering, før du giver tilladelse til våbeneksport, og hvis der er klar eller overvejende risiko for, at våbnene bliver brugt i strid med folkeretten, så må du ikke give eksporttilladelse.
“Der har jo stået i ansøgningspapirerne, at våbnene skal til Israel i sidste ende. Alligevel vælger den danske stat at se bort fra reglerne af realpolitiske hensyn”, siger Jacques Hartmann.
“Jeg har svært ved at forestille mig en situation, hvor du kan have flere beviser på, at der sker overtrædelser af den humanitære folkeret, end det vi har i øjeblikket i Israel. Og jeg har svært ved at forestille mig en situation, hvor de her regler kan finde anvendelse, hvis de ikke finder anvendelse over for Israel nu”, siger han.
Hvem er parterne i sagen?
Den danske stat – nærmere bestemt Udenrigsministeriet og Rigspolitiet – er blevet sagsøgt af fire ngo’er. De hævder, at eksporten er i strid med EU’s og FN’s regler for våbeneksport, og kræver at al militær eksport til Israel stoppes.
Sagsøgerne er organisationerne Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq.
De fire organisationer mener, at der er en klar risiko for, at våben og militært udstyr, som Danmark direkte og indirekte eksporterer til Israel, bliver brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.
Regeringens advokater afviser, at de danske eksporttilladelser er givet i strid med reglerne og advarer samtidig i sit svarskrift til Østre Landsret mod at indsnævre den danske regerings mulighed for at drive sikkerhedspolitik.
“Danske myndigheder bør have en betydelig skønsmargin ved vurderingen af rækkevidden af den type folkeretlige normer, som påstås tilsidesat, herunder fordi denne vurdering har sammenhæng med vurderingen af, om de anfægtede tilladelser harmonerer med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser”, skriver regeringens advokater.
“Det gælder navnlig i en sag som den foreliggende, der bl.a. omhandler dansk deltagelse i samarbejdet om F-35-programmet, som har til formål at styrke Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed”, skriver de.
Vil sagen blive afvist?
Regeringens advokater har nedlagt afvisningspåstand. Det vil sige, at de mener, at dommerne skal afvise sagen. De mener, at de fire sagsøgende organisationer ikke er “konkret og individuelt berørt” af sagen.
Juraprofessor Jacques Hartmann mener, at reglerne for, hvem der har ret til at sagsøge den danske stat, er forholdsvis uklare i dansk ret. Og at det vil blive særligt spændende at følge med i, om sagen afvises.
“Det skaber i så fald en mærkelig situation. Man kan stå med et tilfælde, hvor regeringen gør noget, der er åbenlyst ulovligt, men der ikke er nogen måde at stoppe det på. Fordi der så ikke er nogen, der har såkaldt “retlig interesse” i at indbringe sagen for domstolene”, siger han.
Jacques Hartmann håber, at sagen kan føre til, at der kommer klarhed om de danske regler for, hvornår interesseorganisationer og ngo’er kan anlægge sager mod regeringen i andre sammenhænge, såsom i sager der handler om klima og menneskerettigheder.
Han henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at det er vigtigt, at organisationer får udvidet adgang til at anlægge sådanne sager, fordi de ofte er de eneste, der har ressourcer til at anlægge dem.
“Det vil have stor betydning, hvis den danske domstol kommer ud og siger noget lignende. For vi ved ikke rigtigt, hvor Danmark ligger. Men hvis dommerne ikke har lyst til at røre ved den her sag om våbeneksport, så vil det være nemt at gemme sig bag retlig interesse, netop fordi at reglerne er uklare”, siger Jacques Hartmann.
Såfremt domstolen lader sagen gå videre, så burde de komme til samme konklusion som den hollandske domstol, der i februar måned sidste år kom frem til, at en tilsvarende hollandsk eksport var i strid med EU’s og FN’s regler, mener Jacques Hartmann.
“Jeg har svært ved at se, hvordan retten skal kunne gå ind i substansen i sagen, uden at komme frem til at den danske regering har brudt reglerne. Der er ikke noget i reglerne, der giver ret til at lave et skøn for, hvornår du vil følge reglerne, eller giver mulighed for at afvige reglerne på grund af realpolitiske hensyn”, siger han.
