Russisk gasskib i Østersøen sejler med tunge maskingeværer og soldater 

Det store ‘G’ på skibets skorsten står for Gazprom.

Et før så hæderkronet selskab, der op til Ruslands invasion af Ukraine havde Europa i sin hule hånd med ansvar for knap halvdelen af kontinentets gasforbrug. 

Men nu bliver det statsejede selskabs gasskibe beskyttet af soldater og efterretningsagenter, når det sejler gennem Østersøen. Forbi kyst og havn hos sine tidligere europæiske kunder, som i dag er fjender.

Danwatch kan sammen med flere internationale medier afsløre, hvordan der er opsat kampstillinger oven på kommandobroen af det særlige gasskib Marshal Vasilevsky, som er ejet af Ruslands statslige energiselskab Gazprom. 

Her står tunge maskingeværer på begge sider af skibet med sandsække til beskyttelse af soldaterne.

Det kan vi fortælle på baggrund af billeder fra et estisk overvågningsfly, som Danwatch er i besiddelse af. Billederne er taget i midten af maj. 

Ifølge orlogskaptajn og selvstændig militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen er der tale om en direkte advarsel til nabolandene i Østersøen: 

“Det gør man for at signalere over for NATO, I skal bare ikke tage det her skib”, siger han. 

“Hvis Estland eller nogle andre nærmer sig den her slags skibe, så kunne man godt forestille sig, at der kunne blive affyret varselsskud. Så er vi jo i en eskalationsspiral”. 

Det kan starte med advarselsskud og ende med skarpt, hvis situationen spinner ud af kontrol, vurderer Jens Wenzel Kristoffersen.

Maskingeværerne er monteret på et stativ bag sandsække allerøverst på skibet. 

Det er de blandt andet for at sikre, at man har den bedst mulige manøvreevne, hvis fjendtlige mål dukker op bagfra, siger den hollandske forsvarsspecialist ved tænketanken HCCS i Haag, Patrick Bolder. 

Han kalder det samtidig for “imponerende” våben, som kræver træning at bruge.

“Du skal vide, hvordan du bruger det, hvordan du bevæger sig, vindfaktorer og endda dit eget åndedræt. I det øjeblik du trykker på aftrækkeren, betyder måden, du gør det på, meget. Det skal gøres meget forsigtigt; ellers rykker du i våbnet”, siger han. 

Der er muligvis tale om russiske KORD 12,7 millimeters maskingevær.

En gennemgang af skibets besætningslister og lækket russisk persondata lavet af Danwatch og flere internationale medier afslører, at flere personer ombord på skibet er i tjeneste for Ruslands hær og efterretningstjeneste, FSB. 

De er registreret som “passagerer” på skibet og er ikke en del af den almene besætning.

I alt har skibet sejlet med 50 såkaldte passagerer siden august 2025, og 24 af dem har arbejdet eller arbejdede stadig for militæret, efterretnings- eller sikkerhedstjenester, mens de var på skibet. 

24 passagerer har ikke nogen officiel jobhistorik, hvilket i Rusland typisk indikerer, at de er i militæret. De sidste to er civile.  

Den samme FSB-agent har sejlet med på alle skibets ture til Kaliningrad siden august 2025. 

Kaliningrads plan B

Skibet Marshal Vasilevsky er et forsyningslager til eksklaven Kaliningrad, der bliver mere og mere isoleret i Østersøen.

Flyveforbud og lukkede grænser i Baltikum betyder, at Ruslands eneste adgang til Kaliningrad går over Østersøen. For at forsyne eksklaven med gas har russerne en rørledning, der går gennem Litauen, som fortsat fungerer. 

Men konflikten mellem Rusland og det øvrige Europa gør, at russerne er nødt til at have en nødplan klar, hvis rørledningen pludselig lukkes. 

Siden 1. december 2024 har Marshal Vasilevsky derfor ikke sejlet andre ruter end mellem Kaliningrad og gasterminalen Portovaya i den russiske havn Vysotsk ved Finskebugten. 

Skibet har ifølge eksportdata fra den maritime analysevirksomhed Kpler leveret mere end 600.000 tons gas fra Gazprom til Kaliningrad i perioden – altså knap 385.000 tons om året. 

Til sammenligning strømmer der i omegnen af 1,8 millioner tons gas om året gennem rørledningen, der går via Litauen. 

Ukrainerne har haft for vane det seneste års tid at bombe russiske handelsskibe med droner – men indtil videre ikke i Østersøen. 

Soldater, efterretningsfolk og tunge våben på civile skibe lyder stadig voldsomt, men det passer godt ind i den maritime eskalationsstige, Rusland træder op af.

I hvert fald hvis man spørger Marco Giannangeli, der arbejder for det private efterretningsbureau Sybillyne, som laver geopolitiske risikoanalyser for internationale virksomheder.

“Jeg har forventet det her i noget tid nu”, siger han. 

“Når det nu er Gazprom, så vil jeg sige, det er en del af den stigende militarisering af Ruslands statsselskaber, vi har set siden fuldskala-invasionen (af Ukraine, red.)”. 

I forhold til spørgsmålet om, hvad russerne beskytter sig mod, mener Giannangeli, at det både kan være NATO og ukrainske droner. 

En af grundene til det ekstra forsvar kan skyldes, at olie og gas er pulsåren i Ruslands økonomi. Det mener ifølge seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel. 

Han har dog svært ved at se, hvorfor russerne skulle forsvare et skib, der kun sejler mellem russiske havne.

“Om nogen kan finde på at gribe ind over for russisk naturgas i transit, det har jeg svært ved at tro. Det er lidt overraskende, at de har det her på skibet”, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Gazprom.

Droner eller soldater?

Senest kunne Danwatch og flere internationale medier afslører, at russiske lejesoldater fra Wagner-gruppen og andre private militærgrupper sejler hemmeligt rundt på skyggeflåden – også i Danmark. 

Det nuværende sikkerhedsmijlø til søs er simpelthen blevet så ustabilt, at det vil blive mere og mere normalt for russiske handelsskibe at have enten militær eller privatmilitær ombord, når de sejler gennem Europa, mener Marco Giannangeli. 

Russerne kan forsøge at skræmme Vesten væk fra deres handelsflåde med advarselsskud og lignende, men de ønsker i virkeligheden ikke en konfrontation, forklarer han.

“De vil vise, at de er villige til at forsvare deres fartøjer. Så man bør tænke sig om en ekstra gang, før man forsøger at beslaglægge dem. Det er i bund og grund det, afskrækkelse handler om”. 

Det stemmer også overens med den våbentype, der er på Marshal Vasilevsky. Den tidligere oberst i det amerikanske marinekorps, Marc Cancian, som i dag er senioranalytiker hos CSIS Defense and Security Department.  

“Det ligner ikke, de har et særligt godt skudfelt. Og så ser det midlertidigt ud, der står jo bare et stativ”, siger han. 

Geværet er ifølge den tidligere marinesoldat helt forkert til at beskytte skibet mod droner fra luften. Det er også usandsynligt, at Rusland ønsker en væbnet konflikt med NATO-landene i Østersøen.

Til gengæld er det godt til at skyde mod havdroner, som Ukraine flittigt bruger i Sortehavet mod Ruslands flåde og handelsskibe. 

At russerne har sat geværet på Marshal Vasilevsky flere tusinde kilometer væk fra Sorterhavet skal ses i forlængelse af, at mange europæiske lande er begyndt at beslaglægge skibe fra skyggeflåden. 

Det har gjort Rusland usikre, lyder det.

“Det her er en naturlig respons”, siger han om den russiske oprustning på civile skibe, som altså forventes at fortsætte.

Senest sendte Frankrig specialstyrken ud på helikopter i Middelhavet mellem Sicilien og Libyen og tog skyggeskibet ‘Deliver’. 

Hvis konflikten i Østersøen skulle blive mere anspændt, og et vestligt land forsøger at stoppe et skib som Marshal Vasilevsky, er det en farlig situation – og af flere grunde end bare maskingeværerne, vurderer Jens Wenzel Kristoffersen.

“Hvis man penetrerer lasten, så siger den bang”, siger han.