Hvis man stillede sig på Storebæltsbroen i begyndelsen af 2023 og kiggede ned på vandet indtil maj i år, vil man se 2500 tankskibe, fyldt med russisk olie, sejle under broen.
Hvert andet af de tankskibe lever dog ikke op til industristandarder i forhold til både forsikring og ejerskab – og ofte heller ikke sikkerhed. Formålet med skibene er nemlig at sejle sanktionsbelagt olie og at gøre det så billigt som muligt.
Det er det, man kalder skyggeflåden. En stribe gamle, slidte tankskibe, som Rusland bruger til at omgå de vestlige sanktioner, mens de samtidig udsætter europæiske kyststater som Danmark for betydelig risiko for en miljøkatastrofe.
Det bliver slået fast i en ny analyse, som Lloyd’s List Intelligence og Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) for Danwatch og Information.
Analysen viser, at skibene i stigende grad sejler med sanktionsbelagt olie samtidig med, at skyggeflåden vokser hastigt. I 2023 var 46 procent af alle tankskibene på vej fra Rusland gennem Storebælt en del af skyggeflåden, og i 2024 er antallet steget til 61 procent.
De nye tal får forsvarsanalytikere til at reagere og advare mod, at Rusland forsøger at fremprovokere en miljøkatastrofe i Danmark.
”I en tid med stigende russisk hybridkrigsførelse er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvad Ruslands anvendelse af et eller to fuldlastede olietankskibe i de danske farvande kunne føre til af forurenings- og miljømæssige katastrofe”, lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen fra Nordic Defence Analysis. Han tilføjer:
”Jeg er af den overbevisning, at et hybridt angreb med eksempelvis olietankskibe som våben ville være et af de redskaber, som kunne tages i brug, såfremt Putin vurderer, det vil gavne Rusland”.
Han står ikke alene med sin frygt. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, opfordrer også til, at Danmark forbereder sig på en fremprovokeret oliekatastrofe.
“Jeg kan sagtens se sådan noget som det her ske”, siger han.
Jens Wenzel Kristoffersen mener, at konsekvenserne i tilfælde af et forulykket olieskib vil være ”uoverstigelige” og ramme både det danske samfund og den internationale handelsrute fra Østersøen hårdt, mener han.
Samtidig påpeger han, at Danmark er bundet på hænder og fødder på grund af internationale konventioner. Derfor kan vi ikke stoppe skibene, fordi vi er forpligtet til at lade alle skibe sejle gennem danske farvande.
En anden forsvarsanalytiker, Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet, er mindre bekymret. Han siger, at man “ikke kan komme uden om, at det er en mulighed”, men at det ikke er det, der holder ham “søvnløs om natten”
“Der er så mange tangenter, Rusland kan spille på. Ja, det er da en mulighed, at de kan skabe en miljøkatastrofe, og det vil da gøre ondt. Men det kan håndteres”, mener han.
Forsvarets Efterretningstjeneste advarede i deres trusselsvurdering fra 2023 mod Ruslands hybride krigsførelse. I rapporten lød det, at Rusland har planer klar for at udføre sabotage af kritisk infrastruktur, og:
“Rusland forsøger desuden undertiden at understøtte sine hybride virkemidler ved at rette militære trusler”.
I begyndelsen af maj advarede Rusland Danmark mod at stoppe tankskibe i at sejle gennem Øresund og Storebælt, og den trussel bør vi tage alvorligt i lyset af den nye analyse, mener Splidsboel.
“Hvis de trækker bundproppen på sådan en tanker, hvad gør vi så? Tør vi gøre noget, eller lader vi dem bare sejle igennem. Er vi klar til, at de optrapper? De vil ryge helt op i det røde felt, hvis vi forsøger noget”, siger han.
Hvis sådan et fartøj sejler ind i Storebæltsbroen, så kan det jo være svært at bevise, at det er tilsigtet?
“Det vil være svært at løfte bevisbyrden i sådan en sag. Det er foruroligende. Det vil være et uheld. Der er jo en grund til, at de bruger de der virkeligt gamle skibe. Nogle af de her fartøjer er så dårlige, at man med rette kan sige, at de vil falde fra hinanden af sig selv, hvilket kan udløse miljømæssig skade”.
I Sverige skete der et olieudslip i efteråret fra færgen Marco Polo, som lækkede 25 tons olie. Oprydningen af olien blev kaldt “den største operation i moderne tid” for flåden og beredskabet.
Siden 1. januar 2023 har Rusland sejlede 200 millioner tons olie gennem Storebælt. Hvert enkelt skib er lastet med i omegnen af 100.000 tons.
De store, anerkendte forsikringsselskaber vil ikke have noget at gøre med skibe, der bryder sanktionerne.
Derfor bruger mange skibe fra skyggeflåden det russiske selskab Ingosstrakh til at få forsikringspapirer, som Danwatch og Financial Times afslørede i marts.
Ingosstrakh har dog en klausul i sine aftaler, der annullerer forsikringen, hvis skibene bryder sanktionerne. Det har fået flere eksperter til at vurdere, at der er tale om en ”selvannullerende” forsikring.
Derfor vil der ikke være nogen at stille til ansvar, hvis et skib forulykker – om det er med vilje eller ej. Det skyldes også, at skibenes egentlige ejerskaber er gemt bag komplicerede strukturer, som i sidste ende fører ingen vegne hen.
Læg dertil, at tankskibene i stigende grad er begyndt at afvise internationale anbefalinger om at lade specialiserede lodser navigere skibene gennem danske stræder, fordi de er så snævre og lavvandede.
Forsker i hybridkrigsførelse ved Syddansk Universitet, Andre Ken Jakobsen, ser muligheden for at bruge olieskibe som våben som noget, “der giver rigtig god mening” i forhold til Ruslands strategi.
“Det drejer sig om at skabe omkostninger for vores støtte til Ukraine. De omkostninger har indtil videre ikke været ret høje”, siger han.
Men hvis Rusland beslutter sig for, at der skal alvorlige konsekvenser til, der kan mærkes hos befolkningen i Europa, kan en oliekatastrofe være en mulighed.
De nye analyser af skyggeflådens egentlig omfang i Danmark bekymrer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som slår fast, at Forsvaret overvåger ”særligt interessante” skibe i dansk farvand.
”Regeringen ser med stor alvor på Ruslands forsøg på at omgå de maritime sanktioner, og de risici det medfører for dansk havmiljø”, siger han i et skriftligt svar.
Han har ikke ønsket at kommentere havmiljøberedskabet i forhold til den seneste analyse, som Danwatch og Information nu bringer, men henviser til et tidligere svar fra 24. maj.
Her sagde ministeren blandt andet, at regeringen arbejder på at få forbedret havmiljøberedskabet i tilfælde af et olieudslip.
Som en del af sanktionerne indførte EU og G7-landene et prisloft på 60 dollars for russisk olie i et forsøg på at svække den russiske økonomi. De vestlige forhåbninger var, at prisloftet ville gøre det for dyrt at fortsætte invasionen af Ukraine.
Men prisloftet virker ikke. Derfor har over halvdelen af alle tankskibe i Storebælt, der har sejlet med russisk olie, været lastet med sanktionsbelagte produkter. Prisdata fra det anerkendte analyseinstitut Argus Media viser nemlig, at intet af den olie, Rusland eksporterede i den periode, skibene blev lastet, blev handlet til under 60 dollars.
Det forklarer Michelle Bockmann, chefanalytiker hos Lloyd’s List Intelligence. I april alene sejlede 75 tankskibe gennem Storebælt med olie, der vurderes til at bryde prisloftet. Hun slår samtidig fast, at det i stor stil er skyggeflåden, der står bag de forbudte sejladser.
”Størstedelen af olien blev transporteret af det, vi kalder skyggeflåden, som er de her gamle tankskibe med anonyme ejere, hvoraf størstedelen ikke har nogen kendt forsikring. Det er tilfældet for 42 af skibene i april”, siger hun.
Tallene viser, at prisen på olien i de 75 tilfælde fra april oversteg prisloftet i en sådan grad, at skibene indbragte fem milliarder kroner ekstra udenom sanktionerne til Rusland.
”Flere skibe sejler nu russisk råolie uden for lovgivningens rækkevidde (fra landene bag sanktionerne, red.), hvilket betyder, at det ikke er muligt at håndhæve prisloftet”, lyder det fra Michelle Bockmann.
I 2023 var det 46 procent af alle tankskibe, der sejlede med russisk råolie, der var forsikret og registreret udenfor vestlige lande og anses som værende en del af skyggeflåden.
For 2024 er det tal steget til 61 procent ifølge analysen fra CREA.
