30. november 2016

Ny rapport: Fødevaregiganter bruger palmeolie produceret med tvangs- og børnearbejde

Fødevaregiganter køber olie fra verdens største producent af palmeolie Wilmar, der bruger både tvangs- og børnearbejde i deres plantager i Indonesien. Det viser ny rapport fra Amnesty International. “Vi vil undersøge de fremlagte påstande”, udtaler Nestlé og Colgate til Danwatch.


Børn helt ned til otte år arbejder under farlige forhold, kvinder tvinges til at arbejde overtid med trusler om ikke at få løn, og arbejdere bliver syge af at påføre det farlige og forbudte sprøjtemiddel Paraquat uden nødvendig beskyttelse.

Det er nogle af de alvorlige krænkelser af arbejdstagerrettigheder, som Amnesty International har fundet på adskillige Wilmar palmeplantager i Indonesien. Det viser ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen. Palmeolie er verdens mest anvendte vegetabilsk olie, og den findes i ca. 50 % af vores dagligvarer, f.eks i tandpasta, chokolade og shampoo.

Wilmar, der er verdens største producent af palmeolie, leverer palmeolie til verdens største fødevaregiganter og kontrollerer 43% af den globale handel med palmeolie.

Amnesty International kan nu dokumentere, at bl.a. Nestlé, Colgate-Palmolive og Kellogg’s anvender palmeolie fra Wilmars indonesiske plantager, der benytter sig af børne- og tvangsarbejde. Også giganten Unilever, der står bag produkter som Knorr, Frisko og Dove, køber palmeolie fra Wilmar.Alle fire nævnte virksomheder er medlemmer af RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil), som arbejder for at fremme ansvarligt produceret palmeolie og mange af deres produkter er RSPO-certificeret.

Senior researcher ved Amnesty International Meghna Abraham siger:

“Vores dokumentation vil chokere forbrugere, der tror, de handler etisk, når de køber produkter, der påstår at benytte bæredygtig palmeolie”, siger Meghna Abraham.

“Virksomheder vender det blinde øje til udnyttelse af arbejdere. Giganter som Colgate, Nestlé og Unilever forsikrer forbrugerne om, at deres produkter bruger bæredygtig palmeolie, men vores resultater viser, at det på ingen måder forholder sig sådan. Der er ikke noget bæredygtigt ved palmeolie fremstillet ved hjælp af børnearbejde og tvangsarbejde. De overgreb, vi har dokumenteret på Wilmars palmeplantager, er ikke isolerede tilfælde, men er systemiske”, siger Megham Abraham.

Wilmar erkender krænkelser

Ifølge Amnesty Internationals rapport erkender Wilmar, at der foregår menneskerettighedskrænkelser i virksomhedens plantager. Det har ikke været muligt for Danwatch at få en udtalelse fra Wilmar i dag.

Nestlé får omkring omkring 10 % af den samlede palmeolie, virksomheden bruger i sine produkter, fra Wilmar. Det oplyser Nestlé til Danwatch i et skriftligt svar. Nestlé skriver ydermere:

“De praksisser, som er dokumenteret i Amnesty Internationals rapport, hører ingen steder hjemme i vores forsyningskæde. Vi vil undersøge de fremlagte påstande, som vedrører vores indkøb samt vores underleverandører”, skriver Nestlé og afslutter:

“Hvis vores underleverandører ikke lever op til vores krav, herunder arbejdstagerrettigheder, vil vi suspendere dem”.

Nestlé og Colgate vil undersøge Wilmar

Colgate-Palmolive udtaler til Danwatch, at de er “bekymrede” over de forhold, som Amnesty International beskriver i den nye rapport ‘Den store palmeolie skandale’. I et skriftligt svar til Danwatch udtaler kommunikations- og juridisk chef ved Colgate-Palmolive i Danmark, Rita Skånstrøm:

“Wilmar vil blive holdt ansvarlig for at håndtere sagerne. Vi arbejder med leverandører for at afhjælpe uacceptabel praksis. Som vi også har gjort tidligere, vil vi stoppe samarbejdet med enhver leverandør, der ikke adresserer problemer med arbejds- og menneskerettigheder. Vores brug af 100% certificerede olier repræsenterer vigtige fremskridt for bæredygtighed, og vi støtter en styrkelse af RSPO-programmet, der i højere grad adresserer problemer indenfor arbejds- og menneskerettigheder”, skriver Rita Skånstrøm.

Amnesty International interviewede 120 personer, som arbejder på fem forskellige plantager i Indonesien, som ejes af to datterselskaber til Wilmar og tre af selskabets underleverandører. Amnesty International analyserede 12 af verdens største dagligvareproducenter, og kunne spore palmeolie fra de undersøgte Wilmar palmeplantager direkte til syv selskaber:  Colgate-Palmolive, Nestlé, ADM, Reckitt Benckiser, Elevance, AFAMSA, og Kellogg´s. Amnestys rapport dokumenterer, at Unilever og Procter & Gamble også køber palmeolie fra Wilmar, dog kan rapporten ikke påvise, at de to virksomheder får palmeolie fra de undersøgte plantager.

Udover tvangs- og børnearbejde dokumenterer Amnestys Internationals rapport, at arbejderne ikke få minimumslønnen (ca. 870 kroner om måneden), men en dagsløn på helt ned til 18 kroner. Arbejderne arbejder uden kontrakt og har hverken sygeforsikring eller pension.

Danwatch undersøgte sidste år danske pensionsselskabernes investeringer i palmeolieproducenter, der var involveret i  krænkelser af arbejdstagerrettigheder i Asien og Afrika. Danwatchs undersøgelse viste, at fem ud af de ti største danske pensionsselskaber havde over 24 millioner kroner i direkte investeringer i Wilmar.

Opdatering d. 1.12.2016

Danwatch kontaktede Wilmar telefonisk og skriftligt i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel. På udgivelsestidspunktet havde Danwatch ikke modtaget et svar fra Wilmar. D.1.12.2016 svarede Wilmar på Danwatchs henvendelse. Her er Wilmars svar:

Thank you for getting in touch with Wilmar.

Wilmar welcomes the Amnesty International report and our response is through the attached press release. There are several links within the document so I would like to just highlight a few key points:

·         That we were already made aware of the issues raised by AI in August 2016 (before AI approached us) and we had immediately embarked on an internal assessment
·         Findings of the assessment are made publicly available through our Grievance Procedure. There is a link that leads directly to the internal assessment report
·         Wilmar’s stand on child labour is very clear – it has no place in Wilmar’s operations and is a non-negotiable requirement for our suppliers – and has reiterated this in our first reply letter to AI. (There are links to our correspondences with AI)
·         The issues raised by AI are systemic and not unique to Wilmar, therefore we seek collaborations between governments, companies and civil society oragnisations like AI to bring about a labour transformation. A number of industry peers have also consecutively released statements echoing the sector-wide labour issues in the industry that need to be addressed collectively and collaboratively.
Musim Mas: http://www.musimmas.com/news/ general-news/2016/musim-mas- responds-to-labour-risks-in- the-palm-oil-industry
Golden-Agri: http://goldenagri.com.sg/wp- content/uploads/2016/11/ Statement_in_response_to_ Amnesty_International_Report. pdf
·         Wilmar is separately working with Golden Agri-Resources (GAR) and Business for Social Responsibility (BSR), a global non-profit organisation that works to build a just and sustainable world by developing sustainable business strategies and solutions. The collaboration will begin with a review of current labour practices in the palm oil sector in Indonesia, and is intended to formulate practical approaches to improving labour practices.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down