“Det er på tide at holde Starbucks ansvarlig for at profitere på menneskehandel”

I april 2024 henvendte en menneskehandler sig til en dreng fra den brasilianske delstat Minas Gerais. Med løftet om en god løn og rimelige arbejdsforhold på en kaffeplantage blev drengen – der var under 16 år – overbevist om at tage jobbet. 

Virkeligheden skulle dog vise sig at være en anden, da den unge dreng kom frem til plantagen efter en 16 timers bustur: Arbejdstiden var 11-12 timer syv dage om ugen, og han blev mødt med konstante trusler om vold fra menneskehandleren, som også førte opsyn med plantagen. Der var heller ikke noget sikkerhedsudstyr, selvom høsten fandt sted på meget stejle områder.

Drengen blev sammen med seks andre arbejdere befriet af de lokale myndigheder i juni 2024, da politiet ransagede plantagen. Myndighedernes rapport konkluderede, at den unge dreng havde været udsat for menneskehandel og tvangsarbejde under slavelignende forhold, der var “nedværdigende for den menneskelige værdighed”.

Plantagen er direkte leverandør af kaffe til Starbucks, der også har caféer spredt over hele Danmark. 

Drengens historie er blot én blandt flere vidnesbyrd, som NGO’en Coffee Watch har indsamlet, og nu har organisationen indgivet en såkaldt 307-klage til de amerikanske toldmyndigheder. 

En 307-klage er et juridisk værktøj, privatpersoner og organisationer i USA kan bruge til at få forbud mod import af varer fremstillet under helt eller delvist tvangsarbejde.

NGO’en ønsker ikke et generelt forbud mod al brasiliansk kaffe, men specifikt produkter produceret på plantager, hvor der er dokumenteret brug af tvangsarbejde.

Ifølge Coffee Watch er det særligt kaffegiganterne Starbucks, Dunkin’, Nestlé og McDonald’s, som køber kaffe produceret under kummerlige forhold.

I den knap 60 sider lange klage henviser organisationen til rapporter udarbejdet af de brasilianske myndigheder, som beskriver forholdene på kaffeplantager landet over: Arbejderne bor i uhygiejniske og primitive omgivelser uden adgang til rent drikkevand eller madrasser, og flere får konfiskeret deres ID-papirer ved ankomst. Lønnen er ofte langt under det aftalte beløb eller udebliver helt. 

I klagen påpeger Coffee Watch dog også, at problemet formentlig er langt mere udbredt, end hvad myndighedernes rapporter afslører, da kun 0,1 procent af Brasiliens mere end 200.000 kaffefarme er blevet inspiceret.

Organisationen henviser i klagen også til en række Danwatch-artikler, som afdækker forholdene i den brasilianske kaffeindustri – blandt andet artiklen “Vores kaffe kommer fra Brasilien, hvor der er flere slaver end nogensinde før. Hvorfor bliver det ved?”

Selvom klagen er indgivet i USA, rejser sagen også spørgsmål i en dansk kontekst. Danske caféer og supermarkeder sælger kaffe direkte fra de globale kaffebrands eller fra de samme brasilianske leverandører, der er nævnt i klagen.

Danwatch skrev i 2022, hvordan danske virksomheder køber kaffe fra samme plantager som Starbucks og co. på trods af anklager om slavearbejde og tilbageholdelse af arbejdernes løn.

307-klagen i brug mod tvangsarbejde

Terry Collingsworth er advokat med speciale i internationale arbejdsrettighedsspørgsmål, og det er ham, der sammen med Coffee Watch har udarbejdet 307-klagen til de amerikanske toldmyndigheder.

Det er også ham, der har været i Brasilien for at indsamle vidnesbyrd fra den unge dreng fra Minas Gerais og andre, der er blevet befriet fra landets kaffefarme. 

“Det er på tide at holde Starbucks ansvarlig for at profitere på menneskehandel” udtaler Terry Collingsworth i den officielle pressemeddelelse og tilføjer over for Danwatch, at kaffevirksomhederne selv slår sig op på at have en etisk forsvarlig forsyningskæde:

“Det handler derfor ikke om nye krav. Vi beder dem bare om at overholde deres egne løfter”, siger han. 

USA’s beskyttelse af arbejdstagerrettigheder i international handel har eksisteret siden 1930 under sektion 307 i landets toldlov, og der er flere eksempler i nyere tid på, at loven er blevet håndhævet.

I 2020 blev import af varer fra Top Glove – verdens største producent af gummihandsker – fra Malaysia blokeret på grund af anklager om tvangsarbejde og gældsslaveri som følge af en 307-klage. Top Glove valgte efterfølgende at forbedre arbejdsvilkårene og tilbagebetale udskældte “rekrutteringsgebyrer” til de ansatte. 

Der er også eksempler på at 307-klage vedrørende produkter fremstillet i Xinjiang-regionen i Kina, hvor der er dokumenteret tvangsarbejde af uighurer og andre etniske minoriteter, har ført til, at import af en række varer er blevet blevet blokeret.

307-klagen vedrørende kaffeimporten fra Brasilien blev indgivet 24. april 2025, og det er nu op til de amerikanske myndigheder at vurdere, hvorvidt der er hold i anklagerne.

Starbucks afviser anklagerne

I en mail til Danwatch skriver Starbucks, at anklagerne i 307-klagen er ubegrundet og tilføjer: “Starbucks er forpligtet til etisk indkøb af kaffe, herunder at hjælpe med at beskytte rettighederne for de mennesker, der arbejder på de gårde, hvor vi køber kaffe fra.” Starbucks henviser til, at virksomheden kun køber kaffe fra farme, der er godkendt gennem et verifikations-program, Starbucks har udarbejdet sammen med eksperter på området.

Nestlé skriver til Danwatch, at virksomheden ønsker at fremme ordentlige arbejdsforhold og at de arbejder aktivt for at bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne. Nestlé skriver desuden, at de vil træffe de nødvendige foranstaltninger, såfremt der er hold i anklagerne.

Danwatch har også forsøgt at få en kommentar fra Dunkin’, og McDonald’s, men de har ikke besvaret henvendelserne.