“JA! til virksomhedsansvar” lyder budskabet fra et væld af plakater, som i disse dage pryder schweiziske gader og stræder. Fra plakaterne stirrer en lille pige med triste øjne ind i kameraet under teksten: “Forurenet drikkevand. Band forgiftet. Råstof-firma ansvarlig.”
Plakaterne skyldes, at 5,5 millioner schweizere i denne weekend skal stemme om noget så usædvanligt som en ny lov om virksomhedsansvar.
Og hvis man skal tro meningsmålingerne, ser det ud til, at forslaget bliver vedtaget med cirka 55 procent af stemmerne.
Hvis det sker, melder Schweiz sig ind i den voksende række af europæiske lande, der i de seneste år har forpligtet deres virksomheder til at sikre en ansvarlig produktion, også når den foregår langt fra hjemlandet.
“Det schweiziske forslag er en er del af en europæisk tendens”, siger Andreas Wieland, lektor på Afdelingen for Ledelsesoperationer på Copenhagen Business School. Blandt de lande, som allerede har lovgivet på området nævner han Frankrig, Storbritannien og Holland.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Business and Human Rights Resource Centre (BHRRC) har 13 lande indtil videre enten lovgivet om virksomheders ansvar for overholdelse af menneskerettighederne, er på vej til at gøre det – eller under kraftigt pres fra NGO’er, fagforeninger og progressive virksomheder for at komme i gang.
Hos Amnesty international er Sanne Borges, seniorrådgiver om menneskerettigheder og erhverv hos Amnesty International enig med Andreas Wieland.
“Det er meget positivt, at Schweiz nu ser ud til at lovgive på det her område”, siger hun og hæfter sig især ved, at forslaget er stillet af en række civilsamfundsorganisationer, som har indsamlet mere end 100.000 underskrifter og dermed sikret sig retten til at sende forslaget til folkeafstemning.
“I de fleste lande vil forbrugerne jo gerne have, at de varer, de køber, er produceret på en ansvarlig måde, og det er så også tilfældet i Schweiz. Både forslaget og den opbakning, det ser ud til at få, siger noget om, hvad borgerne synes er vigtigt”, mener Sanne Borges.
Det schweiziske forslag pålægger alle schweiziske virksomheder med mere end 500 ansatte at sikre sig, at deres aktiviteter foregår ansvarligt, også hos deres underleverandører.
De skal blandt andet løbende sikre sig, at deres aktiviteter ikke krænker menneskerettighederne eller miljøet. Og hvis det er tilfældet, skal virksomheden sørge for at rette op på det.
Forslaget gør det også muligt at stille en schweizisk virksomhed til ansvar for eventuelle overtrædelser, hvis overtrædelserne er begået af firmaet selv, et datterselskab eller et andet selskab, som virksomheden har ledelsesansvaret for.
Ifølge Andreas Wieland og Sanne Borges har det schweiziske forslag både en række svagheder og styrker i forhold til lovgivningen i Frankrig, der anses for at være den mest omfattende på området.
“Det er meget positivt, at det schweiziske forslag omfatter alle virksomheder over 500 ansatte. I Frankrig gælder lovgivningen kun virksomheder med over 5.000 ansatte, så blandt andet på det punkt er forslaget mere vidtgående” siger Sanne Borges.
Hun understreger,at alle virksomheder uanset størrelse bør være ansvarlige for, hvad der foregår i deres varekæde. Men både FN’s og OECD’s regler anerkender også, at de ikke har lige så mange resurser som store virksomheder, siger hun.
Andreas Wieland hæfter sig især ved manglerne.
“Det schweiziske forslag er interessant, fordi det omfatter datterselskaber, men det omfatter ikke leverandører. Hvis en lovgivning om virksomhedsansvar skal være effektiv, bør den omfatte leverandørerne i alle led,” siger han og minder om, at det ofte er i tredje eller syvende led, de store problemer med menneskerettigheder og miljø optræder.
Han peger også på, at det schweiziske forslag ikke giver mulighed for at retsforfølge ledelsen af en virksomhed, kun virksomheden som samlet enhed. Og desuden kan virksomhederne ikke holdes ansvarlige, hvis de kan bevise, at de gjort, hvad der er muligt for f.eks. at forhindre børnearbejde.
“Loven ville være væsentlig mere effektivt, hvis virksomhedens ledelse kunne stille til ansvar, ikke kun firmaet,” siger Andreas Wieland.
Både Borges og Wieland mener, at forslaget er til at leve med for de schweiziske virksomheder, også selv om de fortsat er i konkurrence med virksomheder i andre lande,som ikke er pålagt samme krav.
“Der er selvfølgelig en del virksomheder som er imod forslaget, fordi det kræver at de skal investere i due diligence (risikovurderinger red.). Men der er også progressive virksomheder, som støtter lovforslaget”, siger Wieland.
“Når forslaget ser ud til at gå igennem skyldes det, at der er mange i Schweiz – også virksomheder – der gerne ser, at landet bevarer sit ry for kvalitet og høje etiske standarder.
Desuden har der været en række skandaler i mineindustrien og sprøjtemiddelindustrien, som mange er trætte af”, påpeger han.
Og det er Sanne Borges fra Amnesty enig i.
“Der er heldigvis ret mange virksomheder, som også kan se, at det giver mening for dem.ange virksomheder vil gerne optræde ansvarligt. Det får de nu bedre mulighed for at gøre, fordi der bliver fælles regler for alle”.
Når schweizerne skal stemme om virksomhedsansvar skyldes det deres særlige direkte demokrati, som eksisterer parallelt med det repræsentative demokratiske system i Schweiz.
Cirka fire gange om året skal de 5,5 millioner stemmeberettigede schweizere til stemmeurnene for at tage stilling til forskellige lovforslag, som kan handle om alt fra jagtregler til barselsorlov forfædre.
Afstemningen om virksomhedsansvar foregår søndag den 29. november 2020, hvor schweizerne også skal stemme om et forbud mod eksport af krigsmateriel.
Hvis forslaget bliver vedtaget, er det schweiziske parlament forpligtet til at vedtage loven, men politikerne har mulighed for at forhandlet detaljer på plads inden for den ramme, som er vedtaget.
Charlotte Aagaard