Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi dykker ned i, hvordan vores pensionspenge bliver brugt til at påvirke verden. For vores opsparing har en enorm indflydelse, som de færreste nok tænker over.
For et par år siden lavede den britiske organisation Make My Money Matter (MMMM) sammen med forsikrings- og pensionsselskabet Aviva et opsigtsvækkende regnestykke.
Ved at sammenligne CO2-aftrykket fra en normal indeksfond og en bæredygtig fond viste de, at det var 21 gange mere effektivt at skifte pensionsfond end at bytte alle sine flyrejser ud med tog, blive vegetar og skifte til et bæredygtigt elselskab. Til sammen.
Nu skal man gerne tage den slags regnestykker med et gran salt (også selvom en professor fra LSE kalder det et “stærkt stykke analyse”), men det gemmer alligevel på en vigtig pointe:
Måden din opsparing bliver investeret på kan have langt større betydning for klimaet, end hvis du ændrer din livsstil.
Det skyldes, at pensionsselskaberne flytter rundt på rigtig, rigtig, rigtig mange penge. Og hvis de lander i grøn energi frem for olie, kan det gavne klimaet.
Globalt investerer pensionsselskaber for over 340.000 milliarder kroner. Og i Danmark, der er et af de lande i verden, hvor der bliver sparet mest op til alderdommen, flytter pensionsselskaberne rundt på over 3.000 milliarder kroner.
På grund af pensionspengenes store indflydelse på klimaet og klodens tilstand, har vi på Danwatch bygget Pensionsmaskinen, hvor du kan se godt halvdelen af de investeringer, pensionsselskaberne har, og tjekke om dine penge er investeret i kontroversielle olieselskaber, atomvåbensproducenter eller tobaksfirmaer.
Som noget nyt har vi tilføjet en stor række obligationer til de aktier, vi har i maskinen, og onsdag i denne uge kunne vi for eksempel fortælle historien om, at danske pensionsselskaber har investeret 6 milliarder kroner i afrikanske lande, der har fundamentale problemer med korruption og menneskerettighedskrænkelser.
Investeringerne viser et dilemma: På den ene side hævder pensionsselskaberne, at de investerer i de afrikanske stater for at hjælpe deres udvikling på vej, men på den anden side har de en meget begrænset kontrol over, hvad deres penge bliver brugt til. Det gælder særligt, når man investerer i obligationer.
Når pensionsselskaberne investerer i aktier, har de lidt mere indflydelse og mulighed for at yde det, de gerne kalder “aktivt ejerskab”. For eksempel kan de som aktionærer stille forslag og stemme på virksomhedernes generalforsamlinger. Derudover indgår de nogle gange i en dialog med virksomhedernes ledelse og allierer sig med andre investorer for at få indflydelse.
Aktieinvesteringerne og aktivt ejerskab giver et andet dilemma, om hvad der er mest effektivt: At ekskludere olieselskaber og lade dem vide, at man ikke kan stå inde for den slags forretning eller at investere i olieselskabet og forsøge at påvirke dem indefra.
Først og fremmest går pensionsselskaberne dog efter at få folks pension til at vokse. Og det kan give et andet dilemma, når olieselskaber i USA og Europa i disse måneder udbetaler store beløb til deres aktionærer for at gøre dem glade – og måske få det til at glide lidt lettere ned, at de ikke leverer på deres klimamål og i nogle tilfælde satser mere på fossile brændsler igen.
Det er altså ikke dilemmaer, som pensionskasserne mangler, når de investerer vores penge. Når alt kommer til alt, er vores pension dog ikke meget værd, hvis kloden ligger i ruiner på grund af klimaforandringer eller krig. Og undersøgelser tyder rent faktisk på, at investorer undervurderer, hvor dyre klimaforandringer kan blive for vores opsparinger.
Det var alt for dette overblik, som også er det sidste fra min hånd.
Fra næste uge vil nyhedsbrevene blive forfattet af andre af Danwatchs dygtige medarbejdere. Tak, fordi du har læst med.
De bedste hilsner
