Nyhedsoverblik

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik. Vi kigger frem mod FN´s klimatopmøde i Dubai, hvor COP28-chefen vil drøfte nye olie- og gasaftaler.

Skriv dig op til vores nyhedsbreve her
Al Jaber står i spidsen for både FN´s klimatopmøde COP28 og De Forenede Emiraters største fossile selskab. ”Fuldstændig latterligt”, siger Greta Thunberg. Foto: R.satish Babu/AFP/Ritzau Scanpix
30. november 2023

COP28-præsident vil drøfte nye olie- og gasaftaler med femten lande

Ulve har som bekendt et dårligt ry, når det kommer til at vogte får. Derfor har klimaaktivist Greta Thunberg allerede udråbt FN’s klimatopmøde COP28 i Dubai som ”fuldstændig latterligt”.

Forsamlingen har nemlig en oliedirektør som øverste chef. Han hedder Al Jaber og er CEO for Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC), der er De Forenede Emiraters største fossile selskab og blandt de fem selskaber i verden, der udvider den fossile produktion mest. 

Fronterne er således trukket skarpt op og klimabevægelsens forventninger til ”dramatic climate action”, som FN´s Generalsekretær Antonio Guterres formulerer det, er generelt beskedne.

Verden er på vej mod en global temperaturstigning på 2,9 grader i år 2100. Målsætningen fra klimaaftalen i Paris 2015 lyder på maksimalt to grader. Alligevel har COP28 præsident Al Jaber ifølge lækkede dokumenter planlagt at drøfte nye olie- og gasaftaler med femten lande.

Efter 2050 vil fossile brændsler udgøre tyve procent af den samlede energiproduktion, ifølge Det Internationale Energiagenturs Net Zero 2050-scenarie, som blandt andet EU og en række investorer binder deres klimamål op på.

Al Jaber ser derfor ingen grund til at udfase olie, hvis man har sat sig for at erobre den olieproduktion, verden har brug for, når klimakrisen er løst. 

Problemet er bare, at alle verdens olie- og gasselskaber tænker præcis det samme. 96 procent af verdens olie- og gasselskaber udvider den fossile produktion i håbet om, at netop de vinder markedet efter 2050.

Den ubekvemme sandhed er, at alle globale olieselskaber har store planer for at udvide deres fossile forretning. Og meget små planer for den grønne omstilling. Fortsætter det, øges CO2-udledningerne. Temperaturen stiger. Klimakrisen forværres.

Danske interesser

Flere danske investorer har meldt deres ankomst på COP28.  Deres ærinde er, ligesom Al Jabers, at lave forretning og påvirke den politiske proces i en retning, der støtter danske klimainteresser mest mulig. 

Samtidig er flere danske pensionskasser aktionærer i olieselskabet ADNOC, ligesom de poster penge i mange andre store globale olieselskaber, der også er taget af sted for at opstøve nye kontrakter – og måske for at redde klimaet!

Ifølge Det International Energiagentur (IEA) bidrager olie- og gasselskaber med blot 2,5 procent af de samlede globale investeringer i grøn energi.  60 procent af den fossile sektors beskedne finansielle bidrag kommer fra kun fire olieselskaber; Equinor, TotalEnergies, Shell, and BP. 

Men alle fire oliegiganter investerer mindre end 25 procent af deres samlede budget i vedvarende energi. Det tal skal betragteligt op, hvis de vil være på den grønne side af historien _ og hvis deres danske aktionærer skal bevare troværdigheden.

IEA vurderer, at olie- og gasindustriens investeringer i vedvarende energikilder skal udgøre mindst halvdelen af deres samlede investeringer, hvis målet om Net Zero 2050 skal realiseres.

Den kedelige sandhed op til COP28 er altså, at investeringerne i olie- og gasudvikling fortsat er markant og ødelæggende større end investeringerne i den grønne omstilling.

Klimatopmødets succes (i klimaforstand vel at mærke) afhænger, af om verdens ledere formår at indgå aftaler, som hurtigt fører til reelle fald i de globale CO2-udledninger.

Det kan kun ske, hvis de sikrer massiv udfasning – og ikke blot en afmatning – af den fossile produktion og hvis der indgås aftaler om klimatilpasning og kompensation i forhold til de hårdest ramte lande i det globale syd. 

Det globale syds motivation for grønne investeringer afhænger nemlig af, hvorvidt den vestlige verden omsider får betalt  ”loss and damage” på 100 millioner dollars, de selv lovede tilbage i 2020. Ellers kan de ikke finansiere den grønne omstilling.

Fra vores egen verden retter vi blikket mod COP28 gennem to nye afsløringer af nordiske penge i fossile projekter.

Den nordiske investeringsforening SKAGEN Fondene investerer over en milliard kroner i to selskaber bag en skandaliseret olierørledning i Uganda og Tanzania.

Og så er Danmarks tredje største pensionsselskab, Pensiondanmark, igen i konflikt med egen etik. Denne gang med en ny investering i olieproduktion fra den beskidte canadiske tjæresand.

Får du alle vores nyhedsbreve?

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down