Klima-brevet

Kære læser

I nat kulminerede måneders intens amerikansk valgkamp.

Bølgerne er gået højt, og de to kandidater har ligget tæt helt frem til det sidste, men nu står det ifølge nyhedsbureauet AP klart, at USA’s næste præsident bliver republikanske Donald Trump. Igen.

Selv kalder han valgsejren historisk, og flere analytikere giver ham ret. Spørgsmålet er, om vi om fire år kan sige det samme om hans præsidentperiode, ikke mindst i forhold til klimadagsordenen.

Meget peger i hvert fald på – hvis Trumps udtalelser står til troende – at vi går en ny – og sortere – tid i møde, som vil få store konsekvenser for verdens befolkning og den grønne omstilling.

Hvad det indebærer, handler Klimabrevet om denne gang.

God fornøjelse.

Republican Presidential Nominee And Former U.s. President Trump Visits Alro Steel Manufacturing Plant In Potterville
Donald Trump på besøg hos stålfabrikken Alto Steel i Potterville, Michigan, den 29. august 2024.Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

6. nov '24

Drill, baby, drill

Det er egentlig ikke, fordi klimaet har fyldt så meget i den amerikanske valgkamp. Alligevel har der været et slogan, som er blevet gentaget til de mange Trump rallies, der er blevet afholdt, og som har vakt begejstring hos hans tilhængere, “drill, baby, drill”. 

Budskabet bag sætningen giver sig selv. Vandt Trump, skulle der gang i olie – og gasboringen, og dermed indfanger sloganet også, hvad vi nu kan forvente af USA’s klimapolitik de næste fire år: Velkommen til fossil energi og klimafornægtelse og farvel til klimaløfter og grøn omstilling. 

Lad os starte med velkomn’erne. I forbindelse med Trumps valgkampagne har han flere gange kaldt klimaforandringer for “fup“ og “en af tidens største svindelnumre”, og det er derfor ikke den største overraskelse, at han vil gå all-in på sort energi. 

USA blev allerede under Joe Biden verdens største producent af olie og gas, og ifølge flere medier agter Trump at følge i samme spor, dog med planer om at udvide offshore-boringer massivt i et forsøg på at gøre livet billigere for amerikanerne. 

Det leder os lynhurtigt hen til farvel’erne. For mens Trump vil jagte fossil energi i undergrunden, vil han samtidig mindske – eller helt fjerne – udgifterne til grøn energi. Helt konkret vil Trump rulle det amerikanske klimainitiativ Inflation Reduction ACT (IRA), der har til formål at reducere udledningerne af drivhusgasser, støtte ren energi og fremme elektrificering, tilbage. “IRA sætter os tilbage i stedet for at flytte os fremad”, som han har sagt,

Og apropos at melde sig ud af klimaaftaler, så vil Trump igen trække USA ud af Paris-aftalen, der forpligter lande til at holde den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 grader.

Alt i alt er det nogle store farvel’er og velkomn’er i forhold til klimaet, som USA og resten af verden har udsigt til med Trump siddende på den mest magtfulde position i verden. Og det sker på et tidspunkt, hvor klimaet ellers skriger på handling. 

Eksempelvis konkluderede en ny FN-rapport for nylig, at verden har kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader på globalt plan på trods af løfter om det modsatte. Rapportens forfattere advarede i den forbindelse om, at det vil have “invaliderende effekt” på både mennesker, planeten og økonomien, hvis ikke vi handler nu. 

At vi er langt fra 1,5 grader-målet, som er anført i Paris-aftalen, mærkes allerede rundt om på kloden. Bare i sidste uge var et kraftigt regnskyl skyld i katastrofale oversvømmelser i det østlige og sydlige Spanien, som har kostet mindst 217 mennesker livet, mens mange flere stadig meldes savnet. 

En Carbon Brief-analyse fra tidligere i år viste desuden, at en sejr til Trump kunne føre til, at USA vil udlede fire milliarder ekstra tons CO2 i 2030 sammenlignet med Joe Bidens klimaplaner. Det svarer til, hvad verdens 140 mindst udledende lande udleder tilsammen. 

Med andre ord kan valget af Trump som USA’s 47. præsident få stor betydning for klimaet og verdens befolkning. Blandt andet har vicedirektør og international chef for den grønne tænketank Concito, Jarl Krausing, sagt til Danwatch, at det vil være en “kolossal udfordring for hele verden”, hvis Trump ender som sejrherre. 

Dengang var det bare spekulation, nu ser det ud til at blive virkelighed. Til det er det bare at sige: God bless us all. 

Hvad ellers?

USA til COP29. Om et par uger mødes verdens statsledere i Baku til COP29. Det er den nuværende Biden-administration, der skal varetage forhandlingerne, men spørgsmålet er, hvad der sker med aftalen, når Trump træder ind i Det Hvide Hus den 20. januar. 

Som Danwatch har skrevet, skal man til COP29 definere de nye klimafinansieringsmål, herunder et nyt mål for, hvad de rige lande skal betale til de lande der rammes hårdest af klimakatastrofer. 

Indtil videre har USA ifølge Jarl Krausing fra Concito spillet en central rolle i klimaforhandlingerne, men hvis Trump melder sig ud af Paris-aftalen, når han til januar overtager præsidentembedet, vil det “lamme klimaforhandlingerne” på sigt. Hovedsageligt fordi USA dermed signalerer, at de ikke ønsker at bidrage. 

Worst case scenario er, at USA trækker sig ud af alle aftaler, COP29 kommer frem til. 

Grønne aktier i krise. Allerede inden den endelige vinder var kåret, led Vestas og Ørsted markante kursfald onsdag morgen som reaktion på Trumps udnævnelse af ham selv som USA’s næste præsident. 

I valgkampen har Trump lovet at stoppe offshore vindenergiprojekter “fra dag ét”, mens han ved flere lejligheder har beskyldt vindprojekter for at dræbe hvaler. 

“De (vindmøller, red.) ødelægger alt, de er forfærdelige, den dyreste energi, der findes”, har Trump tidligere sagt, “de ødelægger miljøet, de dræber fuglene, de dræber hvalerne.”

Ifølge Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, viser kursfaldet, at der er stor usikkerhed om markedsforholdene for vindenergi i USA med Donald Trump som præsident.

Danwatchs dækning af valget

USA skal have ny præsident: “Det kan lamme klimaforhandlingerne”. USA kommende klimapolitik vil få betydning både internt i landet, men også for resten af verden alt efter, hvem der ender som USA’s næste præsident.

Skæbnevalg for grønne virksomheder. Det vil påvirke danske grønne virksomheder, hvis Donald Trump vinder valget. Et helt bestemt område vil komme i fare, lyder vurderingen fra Ulrich Bang, underdirektør for Dansk Erhverv.

Trump eller Harris: Den globale sikkerhed kommer på prøve. Udfaldet af det amerikanske valg vil få markant betydning for den globale sikkerhed. Både hvad angår Europa og resten af verden. “Jeg er alvorligt bange for, at retorikken bliver, at Europa skal lære at klare sig selv”, lyder det fra en ekspert.

Danske pensionskroner forgylder Trumps valgkamp. I en gennemgang af de 25 største donorer til den amerikanske valgkamp kan Danwatch koble flere milliarder danske pensionskroner til virksomheder, som støttede den republikanske valgkampagne.

Det var alt for denne gang. Tak for at læse med. 

Har du tips, ideer, ris, ros og alt der imellem til Klimabrevet, hører vi meget gerne fra dig. 

Bedste hilsner 

Sandra Blenner Rasmussen