Historisk enighed i EU om virksomhedsansvar- desværre er den nye lov fuld af smuthuller

Torsdag i denne uge blev EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet endelig enige om en ny lov, der fastlægger rammerne for store multinationale virksomheders ansvar for at overholde menneskerettighederne og undgå at skade miljøet.

Aftalen om det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence Directive er historisk. Indtil nu har enkelte foregangslande som Frankrig, Storbritannien og Holland haft nationale love om virksomhedsansvar. Men det er første gang verden får en lovgivning, der dækker så stort et geografisk område og alle store virksomheder, som er hjemmehørende i EU eller har stor eksport til EU.

Den nye EU-lov pålægger alle store virksomheder i EU at udarbejde såkaldte due diligence vurderinger af, hvordan de selv og deres leverandører påvirker henholdsvis menneskerettighederne og miljøet med deres aktiviteter. 

Og så giver den eventuelle ofre mulighed for at rejse sag mod den ansvarlige  virksomhed ved en EU-domstol og idømme bøder på op til fem procent af en virksomheds internationale omsætning..

Men der er desværre også store forretningsområder, som ikke er omfattet af den nye lov.

• Først og fremmest er virksomhedens klimapåvirkning ikke omfattet af den nye due diligence lov.

Ifølge en rapport fra organisationen European Coalition for Corporate Justice betyder det, at mindst 107 ud af verdens 425 største fossile.  udvindingsprojekter slipper for at lave due diligence vurderinger af deres  klimaaftryk. Blandt de virksomheder som ifølge rapporten er undtaget for at regne på deres påvirkning af klimaet er f.eks.store oliefirmaer som franske Total, britiske Shell, tyske RWE og spanske ENI.

• Dernæst er hele finanssektoren undtaget fra forpligtelsen til at vurdere konsekvenserne af deres investeringer, hvilket også gør, at loven ikke kan anvendes til at retsforfølge f.eks. banker, pensionskasser og investeringsforeninger for et evt. medansvar.
  
• En tredje problem er forsvars- og sikkerhedsindustrien, som ifølge Amnesty International burde være pålagt et særligt ansvar for, hvor f.eks. våben og overvågningsudstyr ender og hvad de bliver anvendt til.
• Og endelig kritiserer begge organisationer også, at den nye lov kun omfatter virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning på mere end 150.000 euro (1,1 milliarder kroner) samt lidt mindre virksomheder inden for risikobrancher som tekstil, landbrug og byggeri med mere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner euro eller 298 millioner kroner) 

Som Danwatch tidligere har afdækket, betyder det i praksis, at cirka 400 af de største danske virksomheder vil være omfattet af den nye lov, mens omkring 300.000 små og mellemstore virksomheder går fri.