Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor det skal handle om danske virksomheders ansvar, når de direkte eller indirekte leverer udstyr til andre landes krig og konflikter.
Lørdag den 7. oktober angreb Hamas Israel og dræbte flere hundrede israelere. Lige siden har missilerne krydset grænsen til Gaza i begge retninger, mens Israel har afskåret palæstinensere i Gaza fra de mest basale fornødenheder.
Ligesom krige er flest, er det civilbefolkningen, der i høj grad betaler prisen. Især børnene bliver ramt. Red Barnet anslår blandt andet, at over 1000 børn allerede har mistet livet i Gaza, siden krigen begyndte, mens israelske børn også har måttet bringe det største offer: livet. Deres eneste brøde var, at de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og det kostede dem og ofte hele deres familie livet.
Børnene i Gaza og Israel er ikke alene om den skæbne. Ifølge Red Barnet lever 426 millioner børn i dag i konfliktzoner, hvor næsten halvdelen af dem befinder sig midt i de mest dødbringende krige. En af de krige foregår lige nu i Ukraine.
Her er mere end 500 børn siden Ruslands invasion blevet dræbt. En af dem er en otte-årig dreng fra den ukrainske by Kolomyia. Den 11. august i år ramte et missil familiens baghave og bragte død og ødelæggelse med sig. To dage senere så en tolv-årig dreng og en nyfødt pige sammen med resten af deres familie også dagens lys for sidste gang. En kavalkade af skud tog livet af dem, da de blev fanget midt i en krydsild i Kherson-regionen.
Børnenes uretfærdige lod sker på trods af internationale anerkendte konventioner og love, der ellers skal beskytte børn mod et liv blottet for drømme, håb, uskyld og ikke mindst døden. Alligevel estimerer UNICEF, at der i gennemsnit døde 20 børn om dagen i perioden 2015-2022 på grund af alvorlige krænkelser af børns rettigheder såsom drab i forbindelse med krig, angreb på skoler og hospitaler og nægtet adgang til humanitær nødhjælp.
De mange tabte børneliv sætter danske virksomheders ansvar under pres. Ikke mindst set i lyset af, at vi lige nu ser ind i en fremtid med militæroprustning og et muligt våbenkapløb. For som Danwatch flere gange har afsløret, så har danske virksomheder enten direkte eller indirekte leveret komponenter til andre landes krigsmaterial. Krigsmaterial, der kan være brugt i strid med krigens love.
Lad os se nærmere på, hvad Danwatch har kunnet dokumentere:
Spørgsmålet er, om danske virksomheder overholder deres ansvar, når deres produkter anvendes mod en civilbefolkning og de mange børn, der står i skudlinjen. Ifølge flere eksperter tyder det på, at det ikke altid er tilfældet. Hverken juridisk eller moralsk.
Til Danwatch har flere af dem henvist til både FN’s Våbentraktat, som Danmark tiltrådte i 2014, og EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel, som Danmark har været forpligtet til at følge siden 2008. I grove træk tilsiger de begge, at alle regeringer skal vurdere risikoen for brud på menneskerettighederne ved overførsler af våben, ammunition og udstyr til et andet land. Hvis vurderingen lyder, at udstyret kan krænke menneskerettighederne, skal Danmark stoppe al eksport.
Nogenlunde samme formulering går igen i FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, som en stor del af de danske virksomheder, herunder dem som leverer militært udstyr, har forpligtet sig til. Godt nok er forpligtelsen frivillig, men retningslinjerne understreger, at virksomhederne skal kunne dokumentere, at de respekterer menneskerettighederne.
Om de så gør det, er en anden ting. Det er dog vigtigere end nogensinde før, at de begynder på det. Det er nemlig ikke uden grund, at en velkendt frase lyder, at de største tabere i krig altid er børnene. Bare se på tallene fra de sidste par dage.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
