I denne uge ser vi nærmere på hvordan det egentlig går med store danske og internationale virksomheders aktiviteter i Rusland. Overraskende mange har ingen problemer med at fortsætte deres forretninger, selvom en del af overskuddet ender i Putins krigskasse.
Bombning af civile boligområder, skoler, hospitaler, vandværker og varmeforsyning er hverdag i Ukraine. Det samme er tortur, voldtægt og allehånde overgreb begået af russiske styrker mod civilbefolkningen, konkluder FN i sin seneste rapport om situationen.
Siden Rusland invaderede Ukraine den 24 februar sidste år er mindst 27.447 civile blevet dræbt eller såret ifølge septembers opgørelse fra FN. Og på slagmarken lyder vurderingen, at op mod en halv million ukrainere og russere har mistet livet.
Selv om overgreb og krigsforbrydelser fortsætter, har mange danske og internationale virksomheder valgt at fortsætte deres forretninger i Rusland med risiko for, at de i praksis bidrager med vigtige milliarder til Putins krigskasse.
Ifølge en rapport udarbejdet af forskere fra Kievs Universitet, betalte udenlandske firmaer i Rusland mindst 3,5 milliarder dollar i skat til den russiske stat i 2022. Det svarer til mere end 27 milliarder danske kroner. Og ifølge Deutsche Welle er det en tendens, der fortsætter i 2023.
Ifølge undersøgelsen har omkring 17 procent af de 1.387 vestlige firmaer, som havde datterselskaber i Rusland ved invasionen start, forladt landet.
En af forklaringerne er ifølge rapporten, at det russiske marked fortsat er meget lukrativt. Ifølge rapporten havde de vestlige firmaer, der valgte at blive i Rusland i 2022 en samlet omsætning på mere end 1772 milliarder kroner. Og det kan tilsyneladende få mange en direktør til at se stort på ulovlige invasioner, overgreb og krigsforbrydelser i en krig.
Kun tretten danske firmaer figurerer på de internationale lister over selskaber, som har besluttet, at de ikke vil være med til at finansiere krigen.
Det fremgår af de oversigter, som det amerikanske Yale University og det ukrainske svar på Copenhagen Business School KSE Insitute of Economics har lavet.
Her finder vi blandt andet kendte koncerner som Arla, Danfoss, Cheminova, Mærsk, Topsøe, ISS og Aarsleff.
Flere andre har begrænset deres aktiviteter, heriblandt Carlsberg, som stadig er på vej ud af Rusland. I ugens løb har de bla. anlagt sag mod deres tidligere datterselskab i Rusland for at på sigt at stoppe deres produktion af bl.a.Tuborg.
Ifølge FN’s Retningslinher for Erhverv og Menneskerettigheder (UNGP) er virksomheder ansvarlige for, hvad deres aktiviteter bidrager til, uanset om det sker hos leverandører, via datterselskaber eller via bidrag til en krigsførende magts statskasse.
Alligevel vælger mange danske virksomheder at blive trods kritik.
En af dem er skogiganten Ecco, der ifølge KSE Institute har mere end 200 butikker i Rusland og sidste år havde en omsætning på mere end 2,5 milliarder kroner i landet.
Et andet stort dansk firma, som Danwatch har fulgt tæt, er Rockwool, som ud over at skæppe i statskassen med et trecifret millionbeløb sidste år, også synes det er OK at forsyne både det russiske militær og efterretningstjenesterne med isoleringsmateriale.
Følg med i vores dækning af Putins danske venner.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
