Børnehjem er et oplagt mål for pædofile, der rejser afsted som frivillige til udlandet, på grund af den uregulerede kontakt med sårbare børn uden opsyn.
Det har Danwatch dokumenteret i en artikel om børnehjemsturisme i det globale syd.
På trods af det kan danske organisationer, foreninger eller virksomheder, der sender frivillige afsted til børnehjem i udlandet, ikke få lov til at indhente en børneattest på dem, de sender afsted.
Det er ikke godt nok, mener flere partier, der nu siger til Danwatch, at de vil se på, om loven kan tilpasses.
I Kenya er den hollandske statsborger Hans Vriens Egon Dieter for tiden på anklagebænken for at have forgrebet sig seksuelt på flere mindreårige børn på et børnehjem, som han selv havde oprettet.
Men inden han flyttede til Kenya, sad han 2,5 år i fængsel i Holland for at have forgrebet sig på børn over en lang årrække. Dengang stod 182 ofre frem. Men det var der ingen i Kenya, der vidste.
Hans Vriens Egon Dieter er bare et eksempel på mennesker fra hovedsageligt Vesten, der poserer som velgørere, men reelt rejser ud i verden for at udnytte velgørenhedsindustriens infrastruktur til at forgribe sig på børn.
Velgørenhedsindustrien, som den såkaldte frivilligturisme er en del af, gør det muligt, at mennesker fra hele verden kan komme og være sammen med sårbare og udsatte børn, som de kan lege med, putte til lur og give bad – helt uden opsyn.
Den tætte kontakt til sårbare børn er et oplagt mål for pædofile, og det bliver udnyttet ifølge ECPAT, der er et internationalt netværk af organisationer, der arbejder for at stoppe seksuel udnyttelse af børn.
Ifølge ECPAT er det et stort problem, at frivillige kan købe et ophold af en udbyder af frivilligophold og med ingen eller meget lidt baggrundstjek være sammen med børn uden opsyn under deres ophold.
ECPAT forklarer, at børn på børnehjem er meget sårbare over for overgreb. Det er de blandt andet, fordi de ofte er meget omsorgssøgende, men også fordi strømmen af frivillige i deres hjem normaliserer et uregelmæssigt samvær med fremmede mennesker, og det kan gøre det sværere for børnene at lægge mærke til faresignaler i voksnes adfærd.
Til trods for børnenes sårbarhed sender danske organisationer hvert år frivillige afsted til børnehjem, uden at der er indhentet børneattest. Problemet er ifølge organisationer, der udsender frivillige til projekter med børnekontakt i udlandet, at det slet ikke er muligt at indhente børneattest på dem, de sender afsted, fordi de frivillige ikke er ansat ved den danske organisation.
Hvis de frivillige var ansat i Danmark, ville det derimod være pålagt en ren børneattest.
“De kan ikke indhente børneattester på en person, medmindre personen har et kontraktuelt ansættelsesforhold ved organisationen eller virksomheden”, fortæller Ulrick Junge, der er Enheds- og Juridisk chef ved Politiets Administrative Center.
Børneattesten er en særskilt straffeattest, der indeholder domme og bøder for seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.
På det danske politis hjemmeside skriver politiet, at børneattesten adskiller sig fra den traditionelle straffeattest ved, at overtrædelserne står på attesten i minimum 10 år og nogle særlige grove straffe vil stå på børneattesten, indtil den dømte fylder 80 år eller dør.
Ifølge ECPAT er det vigtigt, at der er en lovgivning, der sikrer, at frivilligindustrien har tiltag på plads, der beskytter børn mod seksuelle overgreb fra frivillige.
De forklarer, at på trods af frivilligrejsebureauernes velgørende intentioner, har de også kommercielle hensyn for øje, da de skal sælge deres frivilligrejser.
Derudover har de ofte ikke den nødvendige ekspertise til at kunne implementere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Børneattestloven ligger under kulturministeriet, hvor Ane Halsboe-Jørgensen er kulturminister. Hun er godt klar over, at mange af dem, der sælger frivilligophold på børnehjem, opererer inden for det kommercielle marked som rejsebureauer.
“Det er vigtigt, at børn kan føle sig trygge, når de er i voksnes varetægt”, skriver kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen til Danwatch. “Udfordringen opstår, når en organisation ikke selv ansætter de frivillige, men blot agerer rejsebureau”.
Derfor har hun nu bedt sit ministerium om at gå i dialog med de relevante organisationer, som f.eks. ECPAT for at finde en løsning.
Om der er brug for ny lovgivning på området, har hun ikke forholdt sig til.
Jan E. Jørgensen, der er rets- og kulturordfører for Venstre, mener, at loven skal ændres: “Det er et hul i lovgivningen, som der bør lukkes”.
Han siger til Danwatch, at han vil bringe det for kulturministeren. “Jeg vil stille et spørgsmål til kulturministeren og høre, om hun vil tage initiativ til at lukke det hul i lovgivningen.”
Christina Thorholm, der er familieordfører for de Radikale Venstre, mener også, at det er problematisk, at udbydere af frivilligrejser i Danmark ikke kan indhente børneattest på dem, som de sender afsted.
“Det synes jeg grundlæggende, ikke er okay. Det burde vi kunne lovgive om, som vi har kunnet det med foreninger”, siger hun.
Christina Thorholm har sagt til Danwatch, at hun vil tale med sin retsordfører, for at høre, hvad man eventuelt ville kunne justere på.
Det samme vil Brigitte Klintskov Jerkel, der er børneordfører for de Konservative.
“Jeg synes, at det er noget bekymrende, at organisationer der sender frivillige ud til at tage sig af børn på børnehjem, der er i en udsat situation, ikke kan indhente en børneattest og sikre sig, at den er ren”, siger Brigitte Klintskov Jerkel.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Hvis du er mere interesseret i frivilligturisme på børnehjem, kan du finde Danwatch’ podcast om frivilligturisme på børnehjem under Danwatch Undersøger på hjemmesiden eller i din favorit podcastapp, og en uddybende artikel om børnehjemsturisme her.
Nadja Touzari