Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Dine penge i deres regimer
- De danske pensionskasser forvalter nu en formue på over 5.000 milliarder kroner - et beløb så stort, at det næsten svarer til det dobbelte af Danmarks BNP.
- Danwatch undersøger, hvordan dine pensionskroner ender som investeringer i autoritære regimer, hvor politisk kontrol og undertrykkelse ofte prioriteres over menneskerettigheder og demokratiske værdier.
- Undersøgelsen kigger nærmere på det ansvar, der følger med den enorme økonomiske magt og om hvorvidt pensionskassernes investeringer lever op til de løfter, de giver deres medlemmer.
Dette forår har tre danske investorer købt statsobligationer i Republikken Congo.
Det har de gjort selvom, at landets præsident gennem mere end fyrre år, Denis Sassou-Nguesso, i midten af marts blev genvalgt med knap 95 procent af stemmerne i et valg, hvis troværdighed der er blevet sat store spørgsmålstegn ved af både opposition, civilsamfundsorganisationer og uafhængige iagttagere.
Danske Invest, Sydbank og Akademiker Pension har købt for samlet 63 millioner kroner statsobligationer i Congo. Landet ligger i det centrale Afrika og er kendt som en af kontinentets mest autoritære og korrupte stater.
Ifølge Danwatchs research er investeringerne foretaget i marts og april, altså lige omkring afholdelsen af det kontroversielle valg.
“Valget var på ingen måde et udtryk for folkets vilje, men et show til ære for præsidenten. Internettet blev lukket, og oppositionen blev forhindret i at føre en reel valgkamp. Det officielle valgresultat var komplet falsk”, siger Andrea Ngombet, stifter af Sassoufit Collective, en congolesisk organisation, der promoverer respekt for demokrati og menneskerettigheder.
Danske Invest og Sydbank har ikke svaret på Danwatchs spørgsmål. Vi ville gerne have haft svar på præcis, hvornår de foretog investeringerne, hvad der lå til grund for dem, og hvordan de forholder sig til den politiske situation i Congo og Denis Sassou-Nguessos seneste genvalg.
I en mail til Danwatch oplyser AkademikerPension, at de købte deres beholdning af congolesiske statsobligationer i april, det vil sige få uger efter valget.
“De udfordringer, vi ser i Congo, er ikke nye udfordringer. Men vi havde håbet på en mere positiv udvikling, særligt i forbindelse med præsidentvalget i år. Det har vist sig ikke at være tilfældet, og vi er nu i gang med at revurdere situationen”, skriver investeringsdirektør i AkademikerPension, Anders Schelde, til Danwatch.
Bare få uger efter investeringen i Congo overvejer de derfor nu at afhænde obligationerne og sætte landet på deres eksklusionsliste.
“Det er min umiddelbare vurdering, at det meget vel kan lede til en eksklusion af Congo ved næstkommende ordinære revurdering af vores lande-eksklusioner i 4. kvartal”, meddeler Anders Schelde.
AkademikerPension ejer statsobligationer i Congo for 20 millioner kroner.
Et kleptokrati
Republikken Congo – ikke at forveksle med det større naboland Den Demokratiske Republik Congo – er en af Afrikas største olieproducenter, men samtidig et af kontinentets mest forarmede lande med næsten halvdelen af befolkningen i fattigdom.
Denis Sassou-Nguesso kom første gang til magten i 1979, og den beholdt han indtil 1992, hvor han tabte Congos første frie flerpartivalg. Fem år senere, i 1997, brød et væbnet oprør ud, og Sassou-Nguesso blev præsident igen.
Det har han været lige siden, og undervejs har han opbygget sig et ry som en af Afrikas mest problematiske statsledere.
Udover en historik for grov valgsvindel samt klapjagt på oppositionskræfter og andre regeringskritikere slæber 82-årige Denis Sassou-Nguessos og hans inderkreds et langt spor af korruptionssager bag sig.
“Under præsidenten har vi set systematisk korruption i en skala, der gør, at Congo i dag er et klassisk eksempel på et kleptokrati, hvor præsidenten og hans allierede frarøver resten af befolkningen landets rigdomme. Vi ser det især i landets olieindustri”, siger Andrea Ngombet fra Sassoufit Collective.
Senest – i januar i år – blev to norske statsborgere og et datterselskab af det norske oliefirma Petronor E&P tiltalt i Norge for at have bestukket sig til olierettigheder i Congo.
Ifølge anklagen betalte de tiltalte millioner under bordet til præsident Denis Sassou-Nguesso og medlemmer af hans familie, da Petronor-selskabet Hemla Africa Holding i 2016 anskaffede sig råderet over et oliefelt ud for Congos kyst.
Omkring samme periode lænsede præsidentens egne børn, sønnen Denis Christel og datteren Claudia, statskassen for store millionbeløb, blandt andet gennem underslæb i det nationale olieselskab SNPC. Pengene gik til alt fra smykker og biler til mondæne boliger i Florida, har NGO’en Global Witness kunnet afsløre.
Flere menneskerettighedsorganisationer – herunder Sassoufit Collective – opfordrede tidligere i år de amerikanske myndigheder til at indføre sanktioner mod præsidenten og hans børn.
Anerkender dilemmaer
AkademikerPension anerkender, at investeringer i congolesiske statsobligationer er risikable.
“Det er klart, at når vi investerer i statsobligationer fra udviklingslande, så bliver vi stillet overfor nogle dilemmaer med hensyn til demokratiske principper, menneskerettigheder og korruption. Standarderne er ikke, som vi er vant til i vores del af verden. Vi er desuden meget opmærksomme på, at der er en betydelig risiko for, at midlerne ikke kommer hele befolkningen til gode”, skriver investeringsdirektør Anders Schelde i en mail.
Omvendt argumenterer pensionskassen for, at den congolesiske befolkning heller ikke er tjent med, at internationale investorer ikke tør røre landet.
“Samtidig vurderer vi, at fravær af investeringer ikke nødvendigvis forbedrer forholdene for den almene befolkning, men tværtimod kan begrænse landets adgang til kapital og dermed dets muligheder for udvikling”, tilføjer Anders Schelde.
Den forklaring giver Andrea Ngombet imidlertid ikke meget for.
“Det er altid det, man hører fra investorerne, men hvis man gerne vil udvikle Congo, hvorfor så ikke investere i landets virksomheder eller den uformelle sektor. Hvorfor investere i staten, når det er den, der er årsagen til alle landets problemer? Det forstår jeg ikke”, siger han.
Congo har tidligere været ekskluderet
Vælger Akademiker Pension senere i år at tilføje Republikken Congo til listen over lande, som pensionskassen forbyder sig selv at investere i, vil det ikke være første gang, at den centralafrikanske nation står på listen.
Det gjorde landet også indtil 2022.
“Eksklusionen blev ophævet i forbindelse med vores årlige vurdering af vores lande-eksklusioner i 2022. Ophævelsen skete på baggrund af en revidering af vores metode for, hvordan vi vurderer lande til eksklusion, da den tidligere metode havde en tendens til, at udviklingslande blev vurderet uhensigtsmæssigt hårdt”, skriver Anders Schelde.
Også Sydbank, der nu ejer statsobligationer i Congo for 33 millioner kroner, havde som minimum indtil sommeren 2023 sortlistet landet. Det viser bankens egne tidligere eksklusionslister.
Banken har ikke svaret på, hvornår Congo blev taget af listen, og hvad der lå til grund for beslutningen.
Andrea Ngombet forstår ikke, hvordan Akademiker Pension og Sydbank har kunnet beslutte sig for, at Congo i dag er et gangbart investeringsobjekt, når de indtil for ganske få år siden mente det modsatte.
Han afviser, at der skulle være sket en ændring i Congos politiske og sociale forhold, der kunne retfærdiggøre beslutningen.
Siden AkademikerPension og Sydbank fjernede Congo fra deres eksklusionslister, er en ledende oppositonspolitiker blev kidnappet og banket, og nye korruptionssager har set dagens lys.
“Regimet har ikke ændret sig, tværtimod er det kun blevet mere repressivt. Hvis man ikke mente, at man kunne investere i Denis Sassou-Nguessos stat i 2022 og 2023, giver det ingen mening, at man mener, at man kan gøre det i dag”, siger Andrea Ngombet.
