En tredjedel af Bidens nye forsvarsstab kommer fra firmaer, der modtager penge fra våbenindustrien

USA’s våbeneksport steg til usete højder under Obama og slog endnu flere rekorder under Trump. Politikken kommer ikke til at være radikalt anderledes under en kommende Biden-regering, forudser eksperter.

Joe Biden besøger som daværende vicepræsident amerikansk militærbase i Afghanistans Maidan Wardak Provins i 2011. Foto: US Army

US Army

Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

På det hold af folk, som skal forberede en ny Biden-regerings prioriteter på forsvarsområdet, har mere end en tredjedel direkte eller indirekte modtaget penge fra våbenindustrien i deres seneste ansættelse, viser en opgørelse fra det amerikanske medie In These Times. Hvad siger det om våbenindustriens magt i Washington? Og om USA’s udenrigspolitik i fremtiden? Det har Danwatch spurgt nogle af de førende eksperter på området om.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Efter 11. september 2001 blev Joe Biden kaldt demokraternes “de facto talsmand for krigen mod terror”. Senere blev han en af sit partis fremmeste støtter af Irak-krigen. Og så sad han som vicepræsident i Obama-regeringen, der i forhold til Bush-administrationen tidoblede anvendelsen af drone-bombninger af mål i Pakistan, Somalia og Yemen.

Men i løbet af sin valgkampagne har den kommende præsident lovet en mere diplomatisk udenrigspolitisk kurs end Donald Trump, og han har sagt, at der skal sættes en stopper for USA’s ”uendeligheds-krige, som har kostet ufattelige mængder blod og penge”.

I sidste uge offentliggjorde Biden-kampagnen så det ‘overgangshold’ af folk, som skal forberede politikområder og prioriteter under en kommende Biden-administration – og som dermed kan give et fingerpeg om den kommende regerings kurs.

Den gruppe, som er ansvarlige for forsvars-området, udgør 23 mennesker. Af dem har otte – altså mere end en tredjedel – haft seneste arbejdsplads i en organisation, tænketank eller virksomhed, der enten modtager penge fra våbenindustrien eller er en decideret del af den. Det har det amerikanske medie In These Times opgjort på baggrund af en gennemgang af listen.

Seks medlemmer af det nye hold har indtil dette efterår arbejdet i tre tænketanke, som er blandt de amerikanske organisationer, som har modtaget de største bidrag fra våbenindustrien over de seneste år. Pengene er blandt andet kommet fra firmaet Northrop Grumman, der producerer droner, som det amerikanske militær har anvendt i Afghanistan, Irak og Somalia. Og fra milliardvirksomheden Raytheon, som er en de største leverandører af bomber, som Saudi-Arabien har anvendt i Yemen-krigen – og som har lobbyet intensivt mod at indføre restriktioner på våbenleverancer til Saudi-Arabien.

Derudover er en af de nye Biden-folk ansat i virksomheden Rebellion Defense, som blandt andet hjælper militæret med at analysere drone-videoer, mens en anden er ansat i forsvarsvirksomheden CACI, som sælger efterretnings- og forhørsløsninger til det amerikanske militær – og blandt andet er blevet sagsøgt af irakiske fanger fra det berygtede Abu Ghraib-fængsel for medvirken til tortur i en retssag, som stadig kører.

Men hvad fortæller de ansættelsesforhold så om en kommende Biden-regerings udenrigspolitik? Og hvad siger det om våbenindustriens magt i Washington i det hele taget? Det har Danwatch spurgt nogle af de førende eksperter på området om.

Alle har nok fået penge

Direktør for tænketanken Center for International Policy og ekspert på international våbenhandel William D. Hartung understreger, at Bidens ’overgangshold’ ikke er hans endelige udenrigspolitiske stab.

”Men det her tyder på, at han kommer til at rekruttere fra den traditionelle garde af folk på forsvarsområdet med tætte bånd til våbenindustrien. Og så er der en rimelig chance for, at forsvarsbudgetterne forbliver høje, at USA vil forblive meget aktive i Mellemøsten, og at man for eksempel vil blive ved med at opruste på atomområdet”, siger han.

I In These Times’ gennemgang understreges det, at man kun har set på Biden-folkenes seneste arbejdsgiver, og at det i øvrigt ikke var muligt at spore, hvordan samtlige af det nye holds arbejdspladser var finansieret. Og spørger man Trevor Thrall, lektor ved George Mason University, som har forsket i sammenhængen mellem amerikansk våbeneksport og udenrigspolitik, så kan man godt regne med, at det er flere end de otte, som har fået penge fra våbenindustrien.

“Jeg vil med ret stor sikkerhed sige, at de nok alle sammen har fået penge fra våbenindustrien på et tidspunkt”, siger han.

“De penge er alle steder i tænketankene i Washington, og folk springer hele tiden mellem jobs i industrien og politik. Det er ikke unormalt men fuldstændig mainstream for såvel republikanere som demokrater”, siger Trevor Thrall.

Indflydelsen fra våbenfirmaerne er ikke så meget i form af lobbyvirksomhed for en konkret politik – såsom for eksempel at gå i krig mod Iran. Det er nærmere, at de nære forbindelser mellem Washington og våbenindustrien skaber rammerne, der kan tænkes og debatteres inden for, siger Trevor Thrall.

”Det skaber et mindset om, at det der er godt for våbenindustrien, også er godt for USA. Og at et enormt militær og forsvarsbudget er den bedste måde, USA kan lede verden på”, siger han.

Konstant stigende eksport

Langt størstedelen af amerikanske våben sælges til USA’s eget militær. Men USA er også verdens uden sammenligning største våbeneksportør – med leverancer, der ifølge det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI har ligget 76 procent over den næststørste eksportør, Rusland, over de sidste fire år. 

USA begyndte især at eksportere våben til Europa efter Anden Verdenskrig, og efter Den Kolde Krig blev  global våbeneksport tilskyndet både under George Bush Senior og Clinton-regeringen.

Våbeneksporten steg til uset højde under Obama og endnu mere under Trump. Mellem 2010-2014 og 2015-2019 steg USA’s våbenleverancer med 23 procent til ifølge SIPRI i dag at tælle 36 procent af verdens samlede våbeneksport.

På det seneste er halvdelen af  af USA’s våbensalg gået til Mellemøsten og særligt til stater som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten.

“Vi så en stor stigning under Obama og en endnu større stigning under Trump. Så Biden kommer stadig til at sælge våben. Men jeg tror ikke, han kommer til at overgå Trump”, siger Jodi Vittori, der forsker i sammenhænge mellem amerikansk sikkerhedspolitik, finansiering og korruption ved Washington-tænketanken Carnegie Endowment for International Peace.

Alle forsvarsministre var lobbyister

Jodi Vittori har tidligere, blandt andet i rapporter for Transparency International, identificeret våbenindustriens indflydelse på amerikansk politik gennem særligt kampagnebidrag, lobbyvirksomhed, blød magt og svingdøre mellem industri og politik.

”I sidste ende kan det opsummeres i en række interne afhængigheder, som gør det meget svært at ændre grundlæggende på de nuværende politikker – blandt andet at medlemmer af kongressen har brug for både kampagnebidrag fra våbenlobbyen og at beskæftigelsen ikke falder, hvis de vil blive på magten,” siger hun.

Hun peger på, at Trump-administrationen på flere områder tog våbenindustriens indflydelse til nye højder – blandt andet havde samtlige af de fire forsvarsministre, som Trump-regeringen nåede at have, tidligere været våbenlobbyister. Og chefen for indkøb på forsvarsområdet er tidligere direktør i våbenvirksomheden Textron.

På den anden side har Biden lovet at indføre mere generel regulering af virksomheders politiske kampagnebidrag. Stemmer i det demokratiske parti presser på for, at en sådan regulering bliver mere omfattende.

”Men jeg tvivler på, at de får nogen reel indflydelse. Stort set alle, der ser ud til at få topposter i en kommende regering, har opbakning fra industrien – Michele Flournoy har i hvert fald”, siger Jodi Vittori med henvisning til den tidligere Clinton- og Obama-forsvarsrådgiver, som for øjeblikket regnes for favorit til at blive Biden-regeringens forsvarsminister.

Våbenindustriens myter

Når våbeneksporten debatteres i USA, argumenteres der som regel med, at det giver eksportindtægter og et overskud på betalingsbalancen, at det er med til at skabe jobs – og at det udgør en vigtig strategisk del af USA’s udenrigspolitik at kunne bevæbne allierede og fjenders fjender.

Under Trump har hjemlige arbejdspladser fyldt meget, når nye våbenhandler er blevet fremlagt, mens geopolitiske overvejelser har fyldt mere i retorikken hos tidligere præsidenter, forklarer Trevor Thrall og William D. Hartung.

Men de gode argumenter for våbeneksporten er i høj grad blæst ud af proportioner på grund af blandt andet våbenindustriens indflydelse, mener de.

”USA’s våbensalg ender jævnligt med at svække USA’s sikkerhed, når vi pludselig ender i krig med grupper, der har modtaget amerikanske våben i sin tid”, siger William D. Hartung.

”Og så er argumentet om arbejdspladser stærkt overdrevet. Det drejer sig virkelig om en tiendedel af de tal, som Trump præsenterer”, siger han og henviser til en rapport, han selv har været med til at udarbejde for Center for International Policy

Den konkluderer, at Trumps våbenhandler med Saudi-Arabien har skabt 20-40.000 amerikanske arbejdspladser – frem for en million, som Trump havde hævdet.

Våbenlobby fik bombesalg igennem

Selvom de tre eksperter understreger, at industriens indflydelse som regel er mere indirekte, end at den kan spores direkte til enkelte våbenhandler, så findes der også en række meget konkrete eksempler på enkelte virksomheders indblanding i den politiske proces.

For eksempel lykkedes det i 2019 Charles Faulkner, et dengang højtstående medlem af Trumps udenrigspolitiske stab, at få presset et salg af 120.000 missiler fra den amerikanske våbenvirksomhed Raytheon til Saudi Arabien igennem. 

Handlen, som drejede sig om to milliarder dollars, var ellers blevet sat i bero af en demokratisk senator med henvisning til Saudi-Arabiens ageren i Yemen-krigen. Men på Faulkners initiativ erklærede Trump-regeringen en officiel undtagelsestilstand, der tillod, at salget kunnet gennemføres uden indblanding fra senatet. 

Faulkner havde indtil to år forinden været ansat som lobbyist for Raytheon, og hans meget direkte rolle i salget udløste efterfølgende voldsom kritik, der førte til, at han blev opsagt fra sin post. Men milliardhandlen var gået igennem.

Finder nye markeder

Intet sted viser de konkrete konsekvenser af USA’s våbeneksport sig i det hele taget sig lige så tydeligt som i Yemen, fremhæver Jodi Vittori og William Hartung.

”Den måde, krigen i Yemen bliver udkæmpet, ville være fuldstændig utænkelig, hvis ikke USA’s regering havde lavet store handler om eksport af bombefly og missiler og tilladt, at mandskab fra Lockheed Martin og Boeing kunne rejse dertil for at vedligeholde udstyret”, siger Jodi Vittori.

De Forenede Arabiske Emirater har lobbyet den amerikanske regering intensivt over de senere år, og et læk af emails har blandt andet vist, at Emiraternes ambassadør har udviklet meget tætte relationer til store dele af Washington – inklusiv Michele Flournoy, der som sagt ser ud til at være favorit til at blive Biden-regeringens forsvarsminister.

Ikke desto mindre har Biden annonceret, at man vil granske relationerne til både Saudi-Arabien og Emiraterne på grund af menneskerettighedsbrud og krigen i Yemen. Og flere forventer, at man vil se knap så stor en amerikansk eksport af angrebsvåben til de Golf-staterne under en ny regering.

Det er blandt andet derfor, at Trump-regeringen i øjeblikket haster et salg af F-35 kampfly og andet materiel for 23 milliarder dollars til Emiraterne igennem, siger Jodi Vittori. Og derfor at Emiraterne netop som det første land nogensinde har opkøbt amerikanske kampdroner – hvilket der indtil for få måneder siden var et amerikansk forbud imod at eksportere.

”Intet af dette betyder, at en Biden-regering ikke vil eksportere våben til Emiraterne og Saudi-Arabien. Man vil bare være påpasselig med at sælge våben, der i lige så tydelig grad som F35-flyene er angrebsvåben”, siger hun.

Flere af de eksperter, Danwatch har talt med, forudser at den kommende regering vil søge nye eksportområder – blandt andet med våbenhandler med Taiwan.

”En ny regering bliver bedømt på sine nye eksportaftaler – og om de forbedrer forholdet til andre magter af den vej”, siger Jodi Vittori.

”Der er et enormt pres på hele administrationen for at indgå nye aftaler om eksport. Og der er ikke så meget pres den anden vej for at indgå færre”.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden​

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.