Den danske fregat Esbern Snare, der er udsendt til Guineabugten, kom onsdag i ildkamp med otte formodede pirater ud for Nigerias kyst. En af piraterne er såret, mens fire er døde. Det oplyser Forsvaret torsdag i en pressemeddelelse. Ingen danske soldater kom til skade under ildkampen. Men nu står de til gengæld med en udfordring.
For ud over de fire døde befinder der sig nu fire formodede pirater ombord på Esbern Snare, og dem ved man endnu ikke, hvad der skal ske med.
Danmark har nemlig ingen udleveringsaftaler med landene omkring Guineabugten, som Danwatch tidligere har skrevet om. Men der er intet til hinder for, at Danmark selv kan tage sig af retsforfølgelsen af de fire tilbageværende pirater, oplyser Birgit Feldtmann, som er professor (mso) på juridisk institut ved Aalborg Universitet.
“Ud fra de oplysninger, vi har fra Forsvarets pressemeddelelse, så kan de mistænkte pirater godt retsforfølges i Danmark, fordi de angreb en gruppe danskere, der befandt sig på den danske båd”, siger hun og henviser til, at piraterne efter varselsskuddet, skød direkte på de danske frømænd, som sad i en dansk motorbåd.
Spørgsmålet er, siger Birgit Feldtmann, om man fra dansk side ønsker at retsforfølge piraterne i Danmark:
“I Østafrika så vi jo især i begyndelsen af missionen langs somalias kyst, at man måtte ilandsætte flere pirater. I nogle tilfælde fordi man ikke havde jurisdiktion til at retsforfølge dem, men i andre tilfælde, fordi man ikke ønskede at bringe dem til Danmark”, siger hun.
Ved den danske udsendelse til Østafrika i årene 2008-2016 fik Danmark over tid opbygget et system, hvor man tilbageholdt piraterne, overførte dem til retsforfølgelse i lande i regionen, for eksempel på Seychellerne, og lod piraterne afsone i Somalia i et fængsel, der drives med støtte fra det internationale samfund.
Men det setup har man, som Danwatch tidligere har omtalt, ikke med landene i Vestafrika.
“Det giver det her vakuum, hvis man ikke selv ønsker at tage dem til Danmark og gennemføre en straffesag, og hvor landene i området heller ikke ønsker at gøre det”.
Derfor har regeringen foreløbigt nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal finde ud af, hvad der skal ske med piraterne. Imens er der på Christiansborg en stor uenighed om, hvor piraterne skal ende. Men kl 14. i dag skal de fire overlevende formodede pirater fremstilles i grundlovsforhør in absentia i Københavns byret, oplyser SØIK, også kendt som bagmandspolitiet.
Inden den fatale ildkamp havde besætningen ombord på Esbern Snarre bemærket en hurtiggående motorbåd i et område, hvor mange handelsskibe sejler, med otte mistænkelige mænd ombord. De havde blandt andet en række genstande ombord på deres skib, som man ofte forbinder med pirateri, herunder stiger.
Esbern Snare sendte derfor Frømandskorpset af sted i deres hurtiggående motorbåde, kaldet RHIB-både, for at gå ombord i piratskibet. I pressemeddelelsen fra Forsvaret hedder det endvidere:
“Esbern Snare kaldte piraterne op for at bringe dem til standsning, så de danske soldater kunne komme ombord. Da piraterne ikke reagerede, afgav de danske styrker varselsskud”.
Det har de danske soldater ret til ifølge international lov, da alle ifølge havretskonventionen har ret til at standse et piratskib. Og ifølge den kan de danske soldater også konfiskere genstande. Men det var de formodede pirater ikke indstillet på:
“Piraterne åbnede derefter ild direkte mod de danske soldater. De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne”, skriver Forsvaret.
På billederne herunder kan du se de fængselsceller, de tilbageholdte formodede pirater opholder sig i.
Eva Flyvholm, forsvarsordfører i Enhedslisten, kalder det en meget bekymrende situation, “Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at de tilbageholdte ikke udleveres til tortur, dødsstraf eller lignende”, siger hun og tilføjer:
“I de foreløbige udmeldinger fra regeringen fremgår der ikke noget konkret. Man sparker bolden videre til en taskforce”, siger hun og efterlyser klare rammer og praksisser på området. Om muligheden for at tage piraterne til Danmark, henviser Flyvholm til den danske stats ansvar for ikke at udlevere mennesker, hvor der er risiko for tortur, og tilføjer:
“Hvis det betyder, at man må tage dem til en retssag og til afsoning i Danmark, så er det det man skal gøre”.
Men den løsning ser Dansk Folkepartis forsvarsordfører Søren Espersen ikke lige for sig. I stedet mener han, man bør gå efter, at Ghana tager imod de fire tilbageholdte pirater:
“Vi har et tæt samarbejde med Ghana, og Mette Frederiksen (S) er lige kommet hjem derfra”, siger han og tilføjer:
“Der er jo store chancer for, at det kan være ghanesere, og derfor bør man finde en aftale om at få dem dømt dernede”.
Fra Alternativets Torsten Gejl lyder det, at “hvis der ikke allerede er etableret procedurer for håndtering af den slags sager, er det på høje tid, og noget der skulle være tænkt på og iværksat, da Folketinget stemte ja, til disse missioner i maj måned”.
Alternativet stemte ikke for missionen, oplyser han og tilføjer:
“Det skal først og fremmest vurderes, hvilket grundlag Danmark holder disse mennesker tilbage på, og de tilbageholdte skal selvfølgelig behandles humant og efter de regler, der måtte være gældende på området”, siger han.
Det har ikke været muligt at indhente kommentarer fra de resterende partiers forsvarsordførere.
Netop de manglende udleveringsaftaler bekymrer Fritz Ganzhorn, som er direktør i Maritime People, der er en organisation for maritime ledere, specialister og selvstændige. Han mener derfor, at man sender det kraftigste signal til piraterne, om at deres gøren og laden har konsekvenser, ved at tage dem til Danmark og retsforfølge dem her.
Det bør man også gøre generelt, siger han, frem for at konfiskere de formodede piraters store motorer og andre ting, som kan bruges til at overtage et skib, sådan som der ellers lægges op til af både forsvarsministeren og af ledelsen ombord på Esbern Snare.
“Hvad er det for et signal, man sender til dem, man opfatter som kriminelle, hvis vi bare sætter dem i land?”, spørger han retorisk og svarer selv:
“Vi er dernede på en mission, som gerne skulle afskrække folk fra at gøre noget. Sidst viste det sig jo, at det ikke får piraterne til at stoppe, at man sætter dem i land. Der er så mange penge i det her, at de pirater, som gerne vil ud, nok skal finde nye både og nye våben”, siger han.
Derfor mener han, at man bør overtale et af de ni lande i Guineabugten til at påtage sig rollen som det land, hvor man retsforfølger piraterne. Men indtil da bør man, ifølge Fritz Ganzhorn tage dem hjem til Danmark og retsforfølge dem herhjemme.
På kortet til venstre herunder kan du se antallet af piratangreb i 2020. Hvis du trækker i pilen kan du på kortet til højre se antallet af piratangreb i Guineabugten i 2021. Der er forskellige typer af piratangreb. Farverne her indikerer, hvilke typer af piratangreb, der er sket i Guineabugten.
Gul: Forsøg på angreb, Orange: Boarded, Blå: Beskudt, Rød: Highjacket, Lilla: Mistænkeligt skib
Original
Modified Efter ildkampen sank piratskibet. De otte pirater, herunder altså også ligene af de fire afdøde pirater, er blevet taget ombord på fregatten Esbern Snare, hvor den ene sårede blev behandlet for sine skader.
I en skriftlig kommentar til Ritzau glæder forsvarsminister Trine Bramsen (S) sig over, at der ikke er sket de danske soldater noget:
“Det er selvsagt ikke ønskeligt, at menneskeliv går tabt. Men jeg glæder mig over, at ingen fra den danske besætning er kommet til skade. De løser en vigtig opgave med at beskytte danske og andre handelsskibe i regionen”, siger Bramsen.
Det er Freds- og Stabiliseringsfonden, der finansierer Danmarks pirat-missioner med sine godt 500 millioner kroner årligt. Ifølge fondens årsrapport går 69 millioner kroner til indsatsen ved Afrikas Horn og 23 millioner til indsatsen i Guineabugten, som primært har fokus på Nigeria og Ghana og “skal styrke regional, maritim sikkerhed”.
Guineabugtens kystlinje strækker sig ifølge Forsvarministeriets strategi over piratindsatsen fra 2019-2022 over adskillige tusinde kilometer – fra Liberia i nord til Gabon i syd. Det vil sige de ni lande Liberia, Ækvatorialt guinea, Ghana, Elfenbenskysten, Nigeria, Togo, Benin, Gabon og Cameroon.
I 2020 blev der registreret i alt 130 kidnapninger i området, hvilket er det højeste antal, International Maritime Bureau nogensinde har set i området.
Mere end 95 procent af alle kidnapninger til søs skete sidste år i Guineabugten. I 2021 er antallet af angreb dog dalet mærkbart.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er netop vendt hjem fra besøg i Ghana. Blandt andet for at besøge det danske Esbern Snare i Guineabugten, hvilket dog af praktiske årsager ikke lod sig gøre.
Ved redaktionens afslutning er det endnu uklart, hvilken nationalitet de fire overlevende formodede pirater har, eller hvad der skal ske med de afdøde. Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvilke forhandlinger der pågår i øjeblikket med lande i Guineabugten, ligesom det ikke har været muligt at få oplyst, hvor såret den overlevende beskudte pirat er. Denne fremstilles dog i grundlovsforhør klokken 14 torsdag in absentia i Københavns Byret sammen med de tre andre tilbageholdte pirater.
Ronja Pilgaard
Asser Rothe
