Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Regeringen siger nej tak til uran. Det skaber usikkerhed om kritiseret mineprojekt

I Grønland stiller regeringen nu et lovforslag, der skal gøre det forbudt at udvinde uran. Men det lukker ikke nødvendigvis omdiskuteret mineprojekt ved Kvanefjeld i Sydgrønland.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Mie Obbekær
Mie Obbekær
Journalist

Kvanefjeldet rejser sig over Narsaqdalen. Her er som et af de eneste steder i Grønland med landbrug. Foto: Scanpix.

I otte måneder har bekymrede borgere og internationale interessenter kunnet stille spørgsmål og komme med indvendinger mod miljøvurderingen af et mineprojekt ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Den offentlige høring har været ramt af trusler om fårebomber og et grønlandsk valg udskrevet før tid blandt andet som følge af utilfredshed med mineprojektet. 

Utilfredsheden skyldes især at det australske mineselskab Greenland Minerals, der står for projektet, udover at udvinde sjældne jordarter også vil udvinde uran.

Men den nydannede regeringskoalition med uran-kritiske IA i spidsen vil med et nyt  lovforslag sætte en stopper for al udvinding af uran i Grønland. 

“Skulle der komme en ansøgning om at få lov til at udnytte uran fra for eksempel Greenland Minerals, så kan vi med denne her lov i hånden afvise,” siger minister for råstofområdet Naaja Nathanielsen til KNR. 

Det skal være forbudt at lede efter og udvinde uran, og så skal der være en bagatelgrænse for, hvor meget uran man må grave op under en forundersøgelse rettet mod andet end uran. 

Det kan ramme mineprojektet ved Kvanefjeld. For i lovforslaget er grænsen foreløbigt sat til 100 gram per ton, men i Kvanefjeld indeholder malmen omkring 300 gram pr ton, skriver KNR. Ifølge Naaja Nathanielsen vil lovforslaget ikke lukke mineprojektet ved Kvanefjeld, men det kan sætte en stopper for udnyttelsen af uran. 

Greenland Minerals, der siden 2007 har arbejdet med at få tilladelse til at udvinde mineraler og metaller fra Kvanefjeld, skriver i et høringssvar til lovforslaget: 

“Politik bør ikke stå i vejen for udnyttelse af sjældne jordarter, blot fordi åren indeholder uran og thorium”. 

Mineselskabet er ikke mødt op til de borgermøder, der har været afholdt hen over sommeren, for at diskutere Kvanefjeldsprojektets miljøvurdering. De har heller ikke meldt ud, hvorvidt de vil gå videre med projektet, som indtil videre har kostet flere hundrede millioner kroner.

Uanset mineselskabets position skal myndighederne, nu hvor høringen af mineprojektets miljøvurdering er afsluttet, svare på alle henvendelser fra høringsperioden. Svarene skal de samle i en hvidbog og udgive her. Derefter kan mineselskabet søge en udnyttelsestilladelse. Regeringskoalitionen der ud over IA også består af partiet Naleraq forventer, at forbuddet mod uran bliver vedtaget i løbet af efteråret, hvor det vil vise sig, om den endelige lov, vil spænde ben for Greenlands Minerals planer. 

Danwatch har tidligere i år undersøgt mineprojektet ved Kvanefjeld. Det kan du læse om her

Her kommer andre nyheder om mineprojekter fra resten af verden:

  • I Madagaskar har man tæt ved en ilmenit-mine målt et uran- og blyindhold, der er 52 og 40 gange højere end WHO’s grænseværdier for drikkevand. Det skriver Mongabay. Minen er ejet af den britiske virksomhed Rio Tinto, der er verdens næststørste metal- og mineselskab. Omkring 15.000 mennesker er afhængige af det vand, der nu indeholder forhøjede værdier uran og bly. NGO’er i Storbritannien og Madagaskar kræver derfor, at Rio Tinto skaffer rent vand til befolkningen. 
  • Med Taliban ved magten i Afghanistan råder de nu over den enorme mængde mineraler og metaller, der findes i undergrunden, skriver CCN. Tilbage i 2010 vurderede amerikanske militærfolk og geologer, at undergrunden rummer mineraler til en værdi af 6,3 trillioner kroner. Det drejer sig om metaller som jern, kobber og guld og en af verdens største forekomster af lithium, som er et kerneelement i den grønne omstillings genopladelige batterier.
  • I Colombia bevæger kriminelle grupper sig væk fra handel med stoffer og våben over i ulovlig minedrift i Amazonas. Det viser en ny rapport fra Insight Crime. Det er simpelthen en sikrere indtægtskilde. Den ulovlige minedrift resulterer ofte i kviksølvsudslip til vandløb og floder til fare for befolkningen, dyrelivet og den omkringliggende natur. 
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I Burkina Faso er der på tredje uge gang i et spektakulært redningsarbejde. Siden midten af april har otte minearbejdere været fanget i en zinkmine i 100 kilometer vest for hovedstaden Ouagadougou. Minearbejderne blev spærret inde, da minen blev oversvømmet efter et stort tordenvejr.

Zinkminen er ejet af det canadiske mineselskab Trevali Mining. Sammen med de burkinske myndigheder forsøger de at få kontakt til de otte minearbejdere. Det vides stadig ikke, om de er i live, men til BBC Africa fortæller pårørende, at de ikke har opgivet håbet endnu. Samtidig kritiserer de Trevali Mining for ikke at handlet resolut nok.

Af de otte minearbejdere er seks fra Burkina Faso. De sidste to er fra henholdsvis Zambia og Tanzania.

Mere

Taliban er i fuld gang med at skrue de afghanske kvinders rettigheder tilbage til Middelalderen. I weekenden meddelte regeringen, at kvinder som ikke er for gamle eller for unge skal dække sig fra top til tå, når de bevæger sig ud i det offentlige rum.

I praksis betyder det, at burkaen bliver genindført som obligatorisk beklædning for kvinder. Dekretet kommer oveni at kvinder i store dele af landet nægtes adgang til uddannelse, og mange har mistet deres arbejde efter den islamistiske bevægelse tog magten i august sidste år.

Men som the New Humanitarian skriver, er de afghanske kvinder i dag ikke de samme, som rettede ind under Talibans rædselsregime i 1990’erne. De kan bl.a. fortælle om Aaila fra den centrale provins Bamyan, der var den første kvinde i byen, som fik kørekort. Og det har hun tænkt sig at blive ved med at bruge, uanset hvad Taliban mener.

Mere

I Danmark og mange andre vestlige lande føles det efterhånden, som om corona-pandemien for længst er forbi. Men det er langt fra situationen ude i verden. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen har næsten 15 millioner mennesker mistet livet til corona og pandemien fortsætter med at hærge. Mindst 515 millioner mennesker har efterhånden haft corona, og den seneste uge er yderligere 3,5 millioner nye tilfælde kommet til.

Til gengæld går det fortsat langsomt med at vaccinere befolkningerne i lavindkomstlandene, hvor kun 15,2 procent har fået første dose vaccine. Ifølge New York Times vaccine tracker er der især mange lande i Afrika, men også i det tidligere Østeuropa, herunder Ukraine, hvor under tyve procent af befolkningen har fået første vaccinedosis.

Mere

Fremstillingen af corona-vacciner og corona.medicin er fortsat en rigtig god forretning. Det viser nye kvartalsregnskaber, som netop er offentliggjort. Det amerikanske firma Moderna har tredoblet sin indtjening i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år. De første tre måneder har salget af corona-vaccine indbragt Moderna seks milliarder dollars. For det amerikanske firma Pfizers vedkommende er indtjeningen på corona-vaccine vokset med 61 procent i forhold til sidste år og har dermed indbragt firmaet otte milliarder dollars i løbet at årets første tre måneder.

Mere

Allerede før Ruslands invasion af Ukraine var fødevarepriserne på vej op. Men invasionen af Europas spisekammer har fået priserne til at eksplodere. Det hollandske researchcenter Lighthouse Reports har sammen med en række europæiske medier set nærmere på, hvem der allerede nu tjener penge på at spekulere i hvedepriser og den globale hungersituaion, som er i vente.

Mere

Det viser en omfattende undersøgelse, foretaget af det globale techmedie restoftheworld.com. Baseret på interviews med mere end 70 eksperter viser undersøgelsen, at hele 60 lande har lukket for internettet ialt 935 gange siden 2015. Internetcensuren dækker over et hav af menneskeretskrænkelser, ikke mindst i Myanmar, hvor mere end 120 journalister er blevet fængslet siden sidste års militærkup, skriver restoftheworld.com.

Som Danwatch løbende har afdækket, har bl.a. Telenor spillet en afgørende rolle i militærets bestræbelser på at stoppe kritiske medier og overvåge befolkningen.

Mere

Det skriver det amerikanske onlinemedie The Intercept i en stor artikel, der fortæller, hvordan handelsportalen Amazon har hyret en dyr konsulent med den ene opgave, at overbevise de ansatte om, at det er en rigtig dårlig idé at organisere sig i en fagforening.

Mere

Fra Myanmar til Palæstina har pressefrihden trange kår. I denne uge er der fokus på medier og journalisters arbejdsvilkår over hele verden i anledning af World Press Freedom Day The New Humanitarian inviterer på en rundtur til nogle af de lande, hvor pressefrihden er under pres. Tag med.

Er det ikke nok til at give et overblik, har Statista netop offentliggjort et stort index, der viser hvordan pressefriheden har det i hele verden. Bedst ser det ud i Danmark, Norge og Sverige, mens Iran, Eritrea og Nordkorea er de lande, hvor pressefrihden har det sværest.

Mere

Den gigantiske yacht Sheherazade, som menes at tilhøre den russiske præsident Vladimir Putin, slipper måske for at blive konfiskeret. Det skriver New York Times, der kan fortælle, at skibet netop er blevet søsat efter flere måneder i tørdok, uden at de italienske myndigheder har grebet ind.

Italienske medier har tidligere afsløret, at skibets fornmeller ejer er Eduard Khudainatov, en russisk oliemagnat, som ikke er sanktionsramt, selvom han er en af Putins nære allierede og formand for det statsejede russiske olieselskab Rosneft. Den reelle ejer kan være Putin, men hverken medier eller myndigheder har kunnet dokumentere ejerskabet.

Som Danwatch har afsløret, har Putins oligarker et stort of forgrenet netværk af økonomiske interesser over hele Europa, herunder i Danmark.

Mere

Migrantarbejderne i Qatar opnår “værdighed og stolthed” ved at “arbejde hårdt”.

Sådan lyder svaret fra Gianni Infantino, præsident for det internationale fodboldforbund FIFA, da han i denne uge blev bedt om at forholde sig til rapporter om flere tusinde migrantarbejderes død i forbindelse med byggeri af stadions og anden infrastruktur forud for verdensmesterskabet i fodbold.

Det skriver den australske tv-station ABC.

Omkring 6.500 migrantarbejdere har mistet livet under byggeriet, der blandt andet udføres af en række danske firmaer.

Mere

For første gang. siden borgerkrigen i Yemen begyndte i februar 2015. er der ikke faldet en eneste bombe over landet i en hel måned. Det skriver ngo’en Yemen Data Project, som overvåger antallet af bombeangreb og civile ofre i den mere end syv år lange krig.

Årsagen er en to måneder lang våbenhvile, som krigens parter indgik den 2. april.

Den saudisk-ledede koalition, som støtter Yemens regering mod iransk-støttede houthi-oprørere, er ifølge FN ansvarlig for et stort antal civile tab som følge af koalitionens bombardementer af skoler, markedspladser, hospitaler og civile boligkvarterer samt en flåde- og flyblokade, der forhindrer nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende yemenitter.

Koalitionen anvender blandt andet våben og militært udstyr, som er fremstillet af den danske forsvarsvirksomhed Terma.

Trods våbenhvilen, melder FNs særlige udsending til Yemen, at militære operationer fortsætter på jorden.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.