Regeringen siger nej tak til uran. Det skaber usikkerhed om kritiseret mineprojekt

I otte måneder har bekymrede borgere og internationale interessenter kunnet stille spørgsmål og komme med indvendinger mod miljøvurderingen af et mineprojekt ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Den offentlige høring har været ramt af trusler om fårebomber og et grønlandsk valg udskrevet før tid blandt andet som følge af utilfredshed med mineprojektet. 

Utilfredsheden skyldes især at det australske mineselskab Greenland Minerals, der står for projektet, udover at udvinde sjældne jordarter også vil udvinde uran.

Men den nydannede regeringskoalition med uran-kritiske IA i spidsen vil med et nyt  lovforslag sætte en stopper for al udvinding af uran i Grønland. 

“Skulle der komme en ansøgning om at få lov til at udnytte uran fra for eksempel Greenland Minerals, så kan vi med denne her lov i hånden afvise,” siger minister for råstofområdet Naaja Nathanielsen til KNR. 

Det skal være forbudt at lede efter og udvinde uran, og så skal der være en bagatelgrænse for, hvor meget uran man må grave op under en forundersøgelse rettet mod andet end uran. 

Det kan ramme mineprojektet ved Kvanefjeld. For i lovforslaget er grænsen foreløbigt sat til 100 gram per ton, men i Kvanefjeld indeholder malmen omkring 300 gram pr ton, skriver KNR. Ifølge Naaja Nathanielsen vil lovforslaget ikke lukke mineprojektet ved Kvanefjeld, men det kan sætte en stopper for udnyttelsen af uran. 

Greenland Minerals, der siden 2007 har arbejdet med at få tilladelse til at udvinde mineraler og metaller fra Kvanefjeld, skriver i et høringssvar til lovforslaget: 

“Politik bør ikke stå i vejen for udnyttelse af sjældne jordarter, blot fordi åren indeholder uran og thorium”. 

Mineselskabet er ikke mødt op til de borgermøder, der har været afholdt hen over sommeren, for at diskutere Kvanefjeldsprojektets miljøvurdering. De har heller ikke meldt ud, hvorvidt de vil gå videre med projektet, som indtil videre har kostet flere hundrede millioner kroner.

Uanset mineselskabets position skal myndighederne, nu hvor høringen af mineprojektets miljøvurdering er afsluttet, svare på alle henvendelser fra høringsperioden. Svarene skal de samle i en hvidbog og udgive her. Derefter kan mineselskabet søge en udnyttelsestilladelse. Regeringskoalitionen der ud over IA også består af partiet Naleraq forventer, at forbuddet mod uran bliver vedtaget i løbet af efteråret, hvor det vil vise sig, om den endelige lov, vil spænde ben for Greenlands Minerals planer. 

Danwatch har tidligere i år undersøgt mineprojektet ved Kvanefjeld. Det kan du læse om her. 

Her kommer andre nyheder om mineprojekter fra resten af verden:

• I Madagaskar har man tæt ved en ilmenit-mine målt et uran- og blyindhold, der er 52 og 40 gange højere end WHO’s grænseværdier for drikkevand. Det skriver Mongabay. Minen er ejet af den britiske virksomhed Rio Tinto, der er verdens næststørste metal- og mineselskab. Omkring 15.000 mennesker er afhængige af det vand, der nu indeholder forhøjede værdier uran og bly. NGO’er i Storbritannien og Madagaskar kræver derfor, at Rio Tinto skaffer rent vand til befolkningen. 

• Med Taliban ved magten i Afghanistan råder de nu over den enorme mængde mineraler og metaller, der findes i undergrunden, skriver CCN. Tilbage i 2010 vurderede amerikanske militærfolk og geologer, at undergrunden rummer mineraler til en værdi af 6,3 trillioner kroner. Det drejer sig om metaller som jern, kobber og guld og en af verdens største forekomster af lithium, som er et kerneelement i den grønne omstillings genopladelige batterier.

• I Colombia bevæger kriminelle grupper sig væk fra handel med stoffer og våben over i ulovlig minedrift i Amazonas. Det viser en ny rapport fra Insight Crime. Det er simpelthen en sikrere indtægtskilde. Den ulovlige minedrift resulterer ofte i kviksølvsudslip til vandløb og floder til fare for befolkningen, dyrelivet og den omkringliggende natur.