9. apr '19Fødevarer

Sådan hænger danske grise sammen med misdannede børn i Argentina

Danwatch fortæller i en ny undersøgelse, hvordan et massivt pesticidforbrug i Argentinas sojaproduktion har ført til markante stigninger i kræft og misdannelser hos børn. Dansk landbrug gik med i forhandlinger om et initiativ til bæredygtig soja for år tilbage, men afviser i dag problemet som “udokumenteret”.

Bynl1006696
Argentinske børn bliver født med misdannelser, fordi der bliver sprøjtet så intenst med pesticider over sojamarker i Argentina. Her er det syvårige Thiago Cabral til højre, der bor i Chaco-regionen med sin familie.Foto: Pablo Piovano

Denne artikel er en del af undersøgelsen Sojaens syge slagside

  • Argentinas lokalbefolkning bliver ifølge forskere dødeligt kræftsyge og børn bliver født med misdannelser på grund af pesticider, der bliver spredt over sojamarker. Problemet er ifølge argentinske forskere blevet værre og værre over årene.
  • Skoler i Argentina oplever også, at børn bliver påvirket af pesticider, fordi der bliver sprøjtet, mens børn er i skole.
  • Den danske landbrugssektor mener ikke, det er muligt at bevise, at det er pesticiderne og ikke noget andet, der er skyld i sygdommene. De fastholder, at dansk import af soja er bæredygtigt.
  • I 2014 forsøgte NaturErhvervsstyrelsen på vegne af Fødevareministeriet at samle virksomheder, brancheorganisationer, detailhandlen og NGO’er for at lande en aftale, der skulle gøre dansk import bæredygtig. Aktindsigter viser imidlertid at landbrugssektoren forhindrede, at det lykkedes.
  • Danwatch har besøgt fem regioner i Argentina for at interviewe eksperter og tale med argentinere, der er blevet kræftsyge, og børn, der er blevet født med misdannelser. Få hele historien og hør deres historier herunder.

De ville egentlig have taget ansvar allerede i 2011. Da Danwatch første gang kunne vise, hvordan danske grise, æg og bøffer hænger sammen med kræft og misdannelser hos børn i Argentina.

“Vi vil til bunds i det her”, sagde foderimportøren DLG dengang.

Få år senere, i 2013, inviterede NaturErhvervsstyrelsen på opfordring fra Fødevareministeriet landbrugets aktører til at finde en løsning, der gjorde import af soja bæredygtigt. DLG var sammen med seks andre landbrugsvirksomheder repræsenteret ved interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De gode tanker blev til ingenting, og siden er problemet kun vokset i takt med at dansk import af soja stadig ligger stabilt på omtrent 1,6-1,7 millioner tons om året, mens argentinske landmænd spreder større og større mængder pesticider over sojamarkerne.

Sammenhængen mellem sojaproduktionen i Argentina og dødelige sygdomme har været omdiskuteret – men også påvist – i årevis af forskere over hele verden.

Alligevel siger Landbrug & Fødevarer i dag, at Danwatchs undersøgelse “beror på udokumenterede påstande”.

Det er internationale forskere dybt uenige om.

På den ene side konkluderer det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. På den anden side mener WHO’s forskergruppe IARC det modsatte.

EFSA har kigget på glyfosat, mens IARC også har set nærmere på glyfosatbaserede herbicider. Det vil sige, de også har set nærmere på følgestofferne i de pesticider, der bliver sprøjtet med.

I februar 2019 udkom et studie som mange forskere fremhæver, fordi det er helt opdateret. De fem amerikanske forskere bag metastudiet nåede frem til, at glyfosat er kræftfremkalendende, og at det øger risikoen for non hodgkins lymfekræft med 41 pct. Og i marts 2019 afgjorde en dom i Californien, at glyfosat var årsagen til at en mand fik kræft. Sagen er interessant, fordi eksperter mener, at den vil sætte præcedens for tusinder af andre sager.

Giften fra himlen

Med undersøgelsen, ‘Sojaens syge slagside’, har Danwatch fulgt sporet fra soja i foderet i dansk landbrug via danske indkøbere til eksportører i Argentinas havne, der hver dag skiber tonsvis af soja med endelig destination i Danmark.

Fra havnene har vi fulgt fodsporet til Argentinas sojaregioner, hvor massive mængder sprøjtemidler sprøjtes ud over et af verdens største sojamarkeder – og hvor en magtesløs lokalbefolkning bliver stadigt mere syg. Vi ville undersøge, hvilke konsekvenser vores forbrug af soja har for det land, der producerer det.

I Argentina har vi interviewet protestgrupper mod pesticider, mennesker, der har mistet familie eller førlighed på grund af pesticider, der falder fra fly som regn eller bliver sprøjtet ud af maskiner. Og vi har forelagt interviews og fotos for danske og argentinske forskere, der i årevis har undersøgt sammenhængen mellem pesticider og kræft og misdannelser.

FAKTA

Soja fra Argentina

Få et hurtigt overblik

Det samlede areal, der bliver dyrket soja på i Argentina svarer til ca. fire gange Danmarks størrelse.
Kilde: Rosario Stock Exchange
Danmarks årlige import af sojaskrå er på 1,7 millioner tons om året. Heraf kommer ca. 650.000 tons, fra Argentina.
Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og Trase.Earth
Så meget soja er der blevet fortæret pr. kg slagtet grisekød.
Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Så mange grise bliver produceret i Danmark hvert år. Det svarer til knap 6 grise pr. dansker.
Kilde: Danmarks Statistik

Health Camps

  • Damian Verzenassi er professor og leder af Institut for Folkesundhed og Miljø på det Nationale Universitet i Rosario og har arrangeret såkaldte health camps, hvor medicinstuderende har kortlagt pesticidpåvirkningen fra sojamarker i mindre byer.
  • Indtil videre har de studerende undersøgt i alt 35 byer siden 2010 og snakket med over 150.000 mennesker. Det gør studiet til det mest omfattende på området i Argentina.
  • De har fundet at kræftraterne er 2-4 gange højere i sojaområderne sammenlignet med gennemsnittet i landet.

Vores research begynder i Argentina, i Chaco-provinsen i begyndelsen af 2000. Her, i det lille område, La Leonesa, har sojaen gunstige forhold, og det er her, at en national undersøgelse ti år senere viser, at kræft hos børn er tredoblet i området. Undersøgelsen zoomer også ud og viser, at misdannelser hos børn i hele Chaco-provinsen blev firedoblet på ti år.

Grunden er glyfosat-baserede pesticider, viser undersøgelsen.

I Rosario forsker professor Damian Verzenassi i pesticiders påvirkning på mennesker i bl.a. sojaproduktion. Han er professor på Institut for Folkesundhed og Miljø på det Nationale Universitet.

“Det høje forbrug af pesticider på sojamarker er en kæmpe trussel mod den argentinske folkesundhed og er på vej til at ødelægge samfundet”, siger Damian Verzenassi.

Image
Damian Verzenassi, professor og leder af Institut for Folkesundhed på det nationale universitet i Rosario, har forsket i pesticiders skadelige virkning på folkesundheden.

Professor Verzenassi bakkes op af Dr. Medardo Avila Vazquez, børnelæge på Det Nationale Universitshospital i en anden soja-region, Cordoba.

“Der er ikke længere tvivl om, at det er pesticider med glyfosat, der ligger bag de sygdomme, vi ser”, siger Dr. Medardo Avila Vazquez.

Det meste soja kommer fra Argentina

  • Argentina er det land, vi henter næstmest soja fra – Danmark importerede 496.000 tons direkte fra Argentina i 2018 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
  • Danmark får ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet også soja igennem Tyskland, Holland og Storbritannien, der blandt andet fungerer som transitlande for soja fra Argentina til Danmark.
  • Spørgsmålet er, hvor meget soja fra Argentina vi får igennem de lande? Vurderingen fra IFRO baseret på de seneste tal lyder, at 39,1 pct. af Danmarks sojaimport stammer fra Argentina. Det vil sige, at 667.000 tons soja kommer fra Argentina eller i runde tal: 650.000 tons.
  • Sveriges totale import af soja lå til sammenligning på 224.000 tons i 2017 svarende til omtrent 1/8 af den danske import.

“Det er en tidsindstillet bombe mod det argentinske samfund, og det værste er, at udviklingen fortsætter”.

Med udviklingen mener Dr. Medardo Avila Vazquez, at glyfosat ikke alene udgør problemet. Den stigende mængde sprøjtemidler, der ofte blandes sammen med andre sprøjtemidler udgør den livsfarlige cocktail, der i sprøjteperioder også har konsekvenser for mennesker overalt i området. På markerne, i landsbyer og selv for skoler, der ligger i vejen for en af landets mest lukrative eksportvarer.

Pesticider er ude af kontrol

Når Argentinas massive brug af sprøjtemidler som glyfosat fortsætter på trods af at flere og flere eksperter påviser, hvor farligt det er, skyldes det sojaens popularitet. Soja er bedst og billigst som grisefoder.

Og det er ikke små tal, vi taler om. I Danmark producerer vi knap 6 grise pr dansker eller cirka 32 millioner grise i alt. Hertil kommer kyllinger og køer, der også har brug for soja for at blive store nok til køledisken. Derfor er vi i sammenligning med andre lande storimportører af soja, og vi er dermed både en del af problemet og løsningen.

Det handler til dels om omkostninger.

Sidste år åd vores landbrugsdyr det meste af de 1,7 millioner tons soja Danmark importerede, hvoraf omtrent 650.000 tons, kom fra Argentina. Til sammenligning importerer svenskerne kun godt 200.000 tons i alt, altså ⅛ af den danske import.

Derfor har svenskerne råd til at købe bæredygtig soja, lyder forklaringen i det danske fødevareministerium. I Sverige lykkedes det allerede fra 2015 at gøre al import af soja certificeret bæredygtigt.

FAKTA

Kilder, vi interviewede i Argentina:

Screen Shot 2019 04 03 At 15.23.31
Det er en tidsindstillet bombe mod det argentinske samfund, og det værste er, at udviklingen fortsætter.
Dr. Medardo Avila-Vazquez
Børnelæge på Det Nationale Universitshospital, Cordoba

Det samme gælder for Arla, der i 2015 vedtog, at al deres køb af soja skulle være bæredygtigt.

I Danmark er Philippe Grandjean forskningsleder i miljømedicin på Syddansk Universitet, hvor han bla. følger udviklingen i Argentina, som han kalder bekymrende.

“Det her er jo ude af kontrol, og vi må se på det med alvor. Vi har efterhånden temmelig god evidens for, at pesticider er kræftfremkaldende og kan medføre hormonforstyrrende påvirkninger”, siger Philippe Grandjean.

Ti forskere siger til Danwatch, at der er en sammenhæng imellem glyfosat-baserede herbicider (GBH) i sojaproduktion og kræftsygdomme og misdannelser hos børn i Argentina.

Alligevel afviser Landbrug & Fødevarer et ansvar.

Sådan ser det ud, når transporttrucks med soja bliver tømt hos Louis Dreyfus Company ud for havnen ved San Lorenzo i Argentina. Video: Pablo Piovano.

Sådan ser det ud, når transporttrucks med soja bliver tømt hos Louis Dreyfus Company ud for havnen ved San Lorenzo i Argentina. Video: Pablo Piovano.

Beror på antagelser

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. I 2011 udtaler DLGs daværende koncerndirektør på baggrund af den udgivne argentinske undersøgelse i Chaco-provinsen.

“Vi går i gang med at undersøge det her med det samme”.

Det var også i 2011, at Danwatchs undersøgelse af forholdene udkom. Det fik Fødevareministeriet til at bestille undersøgelser af forholdene i Argentina og førte til, at ministeriet inviterede landbrugets parter til en rundbordssamtale om bæredygtigt soja i 2014. Men aftalen forpurredes, før den blev undfanget, viser aktindsigter som Danwatch har fået.

Pesticiddunke, der bliver efterladt er også et stort problem i Argentina. Udover at det er et miljøproblem er der også fattige argentinere, der samler dunkene op og bruger dem til at indsamle vand. Her er det bunker af dunke efterladt tæt ved en hovedvej i Cordobaregionen.

De seks indkøbskriterier

    I stedet opstillede landbruget, anført af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, seks kriterier for bæredygtig soja, der blev offentliggjort i 2014. De seks kriterier kalder professor i etisk handel på CBS, Peter Lund Thomsen, senere for “et markedsføringsstunt”.

    Vi har spurgt Landbrug og Fødevarer, og de største indkøbere af soja i Danmark, DLG og Danish Agro, om deres ansvar for, at børn fødes med misdannelser og voksne får kræft på grund af de pesticider, der spredes i Argentina.

    Men ingen af dem ønsker at stille op til et interview.

    I en mail fra kommunikationsdirektør i Danish Agro, Søren Møgelvang Nielsen, lyder det, at Danish Agro læner sig op ad de seks indkøbskriterier:

    “Vores leverandører har konstant fokus på bæredygtighed”.

    Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra direktør, Flemming Nør-Pedersen:

    ”Danmark er en relativt lille spiller i det globale marked. Hvis vi udover vores indkøbspolitik ønsker at påvirke forholdene i andre lande, er det ikke noget, vi kan gøre alene”.

    Dansk landbrug forventer bla. at kunne supplere soja-behovet med alternativer som hestebønner, græsprotein og andre proteinholdige afgrøder, der kan dyrkes i Danmark.