Store naturødelæggelser bag dansk sojaimport fra Sydamerika

Kæmpe områder bliver afskovet i Argentina og Paraguay for at producere soja til blandt andet dansk kødproduktion. Det går ud over lokalbefolkninger. Her er det afskovede områder i Argentina.
Mighty Earth
Christian Erin-Madsen

Journalist



Husk at dele
Mighty Earth
Ny rapport konkluderer, at der ligger enorme naturødelæggelser bag den soja, der bliver produceret i Argentina og Paraguay, hvoraf en del ender i Danmark. Også lokale minoriteter lider, siger ekspert.
Christian Erin-Madsen

Journalist



Ulovlig afskovning og afbrændinger i Argentina og Paraguay har ført til enorme ødelæggelser af naturlige økosystemer og dyreliv, hvilket ikke mindst går ud over lokalbefolkningen.

Det er en af konklusionerne i en ny omfattende rapport fra miljøorganisationen Verdens Skove lavet i samarbejde med den britiske NGO, Mighty Earth. Formålet med afskovningen er at etablere flere sojamarker for at efterkomme en enorm efterspørgsel på soja til især kødproduktion rundt om i verden. Og både afskovningen og de efterfølgende sojamarker, hvor der bliver sprøjtet med pesticider, er problematiske.

Om rapporten

Den britiske NGO Mighty Earth rejste i samarbejde med Regnskogsfondet i Norge og Fern i Belgien til Sydamerika for at undersøge forholdene indenfor sojaproduktion.

Om rapporten

Den britiske NGO Mighty Earth rejste i samarbejde med Regnskogsfondet i Norge og Fern i Belgien til Sydamerika for at undersøge forholdene indenfor sojaproduktion.

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark i alt 1,6 mio. tons soja i 2017, hvoraf hovedparten kommer fra Argentina. Næsten det hele bliver brugt til dyrefoder i landbrugsproduktionen, viser rapportdelen fra Verdens Skove, der har etableret den danske del af varekæden.

Krise kunne undgås

Mighty Earth, der har været på feltrejse i Sydamerika, har døbt deres rapport “Den undgåelige krise”, fordi det netop er muligt at undgå afskovningen. Holdet besøgte soja-plantager fordelt på 4.200 km af Argentina og Paraguay’s Gran Chaco økosystemer. De kan dokumentere omfattende ødelæggelser og også ulovlig skovhugst.

Mighty Earth skriver derudover:

“Der er mere end 650 millioner hektar af tidligere ryddet land spredt over Latinamerika alene, hvor soja kan dyrkes og kvæg kan opdrættes uden at true de lokale økosystemer. Selvom ikke alt dette devaluerede land er tilgængeligt til at dyrke landbrugsvarer, kan selv en lille procentdel imødekomme fremtidens planlagte udvidede sojaproduktion”, skriver rapporten blandt andet.

Problemet er, at en masse af de her områder, som havde en fantastisk høj biodiversitet er ved at blive smadret. Og indianerne som havde ret til det område bliver marginaliserede og trængt mere og mere op i en krog.

Søren Hvalkof, Miljø-antropolog

Langt mest bliver brugt til dyrefoder

Det meste af sojaen, omtrent 75 pct. af verdens samlede sojaproduktion, bliver brugt til dyrefoder og dermed til kødproduktion. Rapporten lister tal fra OECD, der estimerer at de europæiske forbrugere i gennemsnit spiste 32 kg grisekød, 24 kg. kylling og 11 kg. oksekød pr. person i 2016. Det er en efterspørgsel, der går ud over lokalbefolkningen.

Søren Hvalkof er miljø-antropolog og har i over fyrre år arbejdet med lokalbefolkningers rettigheder i Sydamerika. Han er for nylig vendt hjem fra feltarbejde i Gran Chaco-regionen – et tørt, lavlandsområde, som er særligt hårdt ramt af den afskovning som bliver beskrevet i rapporten.

“Problemet er, at en masse af de her områder, som havde en fantastisk høj biodiversitet er ved at blive smadret. Og indianerne som havde ret til det område bliver marginaliserede og trængt mere og mere op i en krog”, siger han.

Ifølge Søren Hvalkof er problemet netop, at der er mange penge at tjene på, at dyrke soja. Dermed bliver andre hensyn tvunget i baggrunden.

“Indianerne og deres jord er truet. De bliver presset længere og længere ud, de slås dagligt for deres rettigheder, og de lever i yderste fattigdom”, siger han.

LÆS Mighty Earths rapport “The Avoidable Crisis”

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load