På Alang-stranden i Inden skæres nogle af verdens største skibe op af lavtlønnede arbejdere iført klipklappere og baseball-kasketter. De skærer rør over og flytter tunge genstande uden sikkerhedsudstyr, og ophugningen foregår på ubeskyttede mudderbanker med risiko for at forurene både stranden og vandet.

Det fremgår af en rapport, som sidste år blev udgivet af den internationale ngo Shipbreakning Platform, der overvåger den globale ophugning af skibe. 

Alligevel kunne Danwatch i februar i år fortælle, at de tre gamle Mærsk-skibe Tove Mærsk, MCC Ha Long og MCC Mergui i øjeblikket er ved at blive ophugget på netop Alang-stranden.

Læs også: Mærsk skrotter fortsat gamle skibe på udskældt strand i Indien

Den sag har Folketingets udenrigsudvalg nu kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i åbent samråd om.

“Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren mener om de arbejdsmiljømæssige uforsvarlige forhold omkring ophugningen”, lyder det i indkaldelsen til samrådet, som skal afholdes torsdag.

EU vil ikke godkende strand

Efter Danwatchs afsløring kritiserede Shipbreaking Platform Mærsk for at sende de udtjente containerskibe til ophugning på Alang:

“Der er udbredt mangel på ordentlig indkvartering og lægehjælp til de ansatte, problemer med arbejdstagerrettighederne og problemer med at håndtere affaldet fra skibsophugningen”, lød det blandt andet fra kommunikationschef hos Shipbreaking Platform Nicola Mulinari.

Men over for Danwatch afviste Mærsk Shipping, at den slags problemer skulle eksistere på netop de to værfter, som den danske rederigigant benytter sig af.

“Arbejdet foregår på to værfter, som overholder alle de standarder, vi har fastlagt”, sagde blandt andet Prashant Widge, der er chef for Mærsks skibsophugning.

Mærsk erkendte imidlertid, at ingen af de to værfter er blevet godkendt til skibopshug af EU. Tværtimod har begge værfter fået afslag til at udføre skibsophug for EU-redere. 

Det er netop én af de ting, som samrådet i udenrigsudvalget kommer til at fokusere på:

“Det fremgår af artiklen i Danwatch, at Mærsk finder, at forholdene på netop de strandværfter, de danske skibe ender på, er i orden, men hvad er så grunden til, at EU Kommissionen ikke kan godkende de indiske strandværfter?” lyder således et spørgsmål fra Enhedslistens medlem af Udenrigsudvalget, Christian Juhl, forud for samrådet.

Forurening siver igennem sandet

Det er Christian Juhl, som har indkaldt til samrådet, og forud for mødet har han desuden spurgt ministeren, hvad hun mener, der kan gøres på global plan for at sikre, at skibsophugning kan foregå miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ifølge rapporten fra Shipbreaking Platform er ophugning af skibe på strande generelt stærkt forurenende, og i Alang skader giftige affaldsstoffer fra skibsophugningen både havets økosystemer, lokalmiljøet og arbejdernes helbred.

Flere kritikere sagde i februar til Danwatch, at der er utvivlsomme miljømæssige problemer forbundet skrotningen på Alang, blandet andet fordi ophugningen foregår på sand- og mudderbanker, som giftigt materiale fra skibene let siver ned igennem.

“Du kan forbedre så meget du vil. En strand vil altid forblive en strand”, sagde Nicola Mulinari fra Shipbreaking Platform til Danwatch i februar.

Det er ikke første gang, Mærsk bliver kritiseret for at lade sine gamle skibe ophugge på asiatiske strande. 

I 2016 kunne Danwatch påvise, hvordan de ansatte arbejdede uden kontrakt og blev udsat for farlige stoffer under ophugning af to Mærsk-skibe på Alang-stranden.

Læs også: Mærsk og det livsfarlige affald

Dengang betegnede det internationale fagforbund ILO skibsophugning på stranden for det farligste arbejde i verden, og Mærsk erkendte, at der var behov for at rette op på forholdene.

Det er olieskibet North Sea Producer, der fra 1984 til 2016 har sejlet med olie i Nordsøen for Mærsk, der er genstand for en dugfrisk højesteretsdom fra Bangladesh. 

I 2016 solgte Mærsk skibet til virksomheden GMS, der er verdens største opkøber af udtjente skibe. Senere samme år dokumenterede Danwatch i samarbejde med Politiken og TV2, at skibet, der indeholder radioaktivt affald, lå klar til ophug på en strand i Bangladesh. 

Det til trods for, at det ifølge internationale konventioner er ulovligt at eksportere skibe til skrot på sydøstasiatiske strande, fordi der er tale om farligt affald. 

Mærsk er medskyldig i de livsfarlige arbejdsforhold, som fattige mennesker udsættes for, mens de arbejder med ophugningen af rederiets udtjente flåde.

Carl Valentin, SF

SF mener, at Mærsk nu må stå til ansvar for, hvad der sker med deres udtjente skibe, når de bliver hugget op. 

"Det er totalt uacceptabelt, at de bare shipper problemet ud af landet og om på den anden side af kloden som skrot. Det er farligt for både de arbejdere, der hugger det op og for miljøet", siger SF's miljøordfører, Carl Valentin.

"Mærsk er medskyldig"

Nu er der faldet dom i sagen i højesteret i Bangladesh. De konkluderer, at både import og ophugning af skibet i Bangladesh er ulovlig. SF mener, at det må få konsekvenser, også for Mærsk, der har solgt skibet.

“Mærsk er medskyldig i de livsfarlige arbejdsforhold, som fattige mennesker udsættes for, mens de arbejder med ophugningen af rederiets udtjente flåde. Det skal de stå til ansvar for, og de skal også stå til ansvar for det voldsomme miljøsvineri, som de efterlader til resten af befolkningen i området”, siger Carl Valentin.

Udover højesteretsdommen i Bangladesh, er britiske myndigheder i gang med at efterforske sagen. De undersøger, om Mærsk var vidende om, at skibet blev solgt til ophugning. 

SFs miljøordfører håber at en dansk politianmeldelse også kan bidrage til at sætte skub i efterforskningen i Storbritannien.

“Vi skal gøre det helt klart for både Mærsk og resten af shipping-verdenen, at det er en praksis, vi ikke vil acceptere, og som de skal holde sig langt væk fra. En politianmeldelse vil samtidig også hjælpe de britiske myndigheder med at komme til bunds i sagen”, siger Carl Valentin.

Enhedslisten vil have svar fra ministeren

Også Enhedslisten reagerer på dommen fra Bangladesh. De vil kalde både miljøminister Lea Wermelin og udenrigsminister Jeppe Kofod i samråd.

"Det er rigtigt positivt, at Bangladesh har taget sådan et skridt i den rigtige retning mod en global bæredygtig ophugning af skibe", siger Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten.

Han vil have svar på, hvordan Danmark kan bidrage til at sætte en stopper for farlig og miljøskadelig ophug af blandt andet udtjente Mærsk-skibe.

"En ting er, at der kommer en dom, det gør der overalt. Men denne dom har overhalet Danmarks intentioner på det her område, og jeg vil naturligvis tage op med ministeren, hvordan vi kan tage den gode udvikling i nye retninger", siger Christian Juhl. 

Mærsk oplyser til Danwatch, at de ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere sagen. 

Miljøminister Lea Wermelin har ikke haft mulighed for at kommentere på sagen inden Danwatchs deadline. 

 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram