På Alang-stranden i Inden skæres nogle af verdens største skibe op af lavtlønnede arbejdere iført klipklappere og baseball-kasketter. De skærer rør over og flytter tunge genstande uden sikkerhedsudstyr, og ophugningen foregår på ubeskyttede mudderbanker med risiko for at forurene både stranden og vandet.
Det fremgår af en rapport, som sidste år blev udgivet af den internationale ngo Shipbreakning Platform, der overvåger den globale ophugning af skibe.
Alligevel kunne Danwatch i februar i år fortælle, at de tre gamle Mærsk-skibe Tove Mærsk, MCC Ha Long og MCC Mergui i øjeblikket er ved at blive ophugget på netop Alang-stranden.
Den sag har Folketingets udenrigsudvalg nu kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i åbent samråd om.
“Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren mener om de arbejdsmiljømæssige uforsvarlige forhold omkring ophugningen”, lyder det i indkaldelsen til samrådet, som skal afholdes torsdag.
Efter Danwatchs afsløring kritiserede Shipbreaking Platform Mærsk for at sende de udtjente containerskibe til ophugning på Alang:
“Der er udbredt mangel på ordentlig indkvartering og lægehjælp til de ansatte, problemer med arbejdstagerrettighederne og problemer med at håndtere affaldet fra skibsophugningen”, lød det blandt andet fra kommunikationschef hos Shipbreaking Platform Nicola Mulinari.
Men over for Danwatch afviste Mærsk Shipping, at den slags problemer skulle eksistere på netop de to værfter, som den danske rederigigant benytter sig af.
“Arbejdet foregår på to værfter, som overholder alle de standarder, vi har fastlagt”, sagde blandt andet Prashant Widge, der er chef for Mærsks skibsophugning.
Mærsk erkendte imidlertid, at ingen af de to værfter er blevet godkendt til skibopshug af EU. Tværtimod har begge værfter fået afslag til at udføre skibsophug for EU-redere.
Det er netop én af de ting, som samrådet i udenrigsudvalget kommer til at fokusere på:
“Det fremgår af artiklen i Danwatch, at Mærsk finder, at forholdene på netop de strandværfter, de danske skibe ender på, er i orden, men hvad er så grunden til, at EU Kommissionen ikke kan godkende de indiske strandværfter?” lyder således et spørgsmål fra Enhedslistens medlem af Udenrigsudvalget, Christian Juhl, forud for samrådet.
Det er Christian Juhl, som har indkaldt til samrådet, og forud for mødet har han desuden spurgt ministeren, hvad hun mener, der kan gøres på global plan for at sikre, at skibsophugning kan foregå miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Ifølge rapporten fra Shipbreaking Platform er ophugning af skibe på strande generelt stærkt forurenende, og i Alang skader giftige affaldsstoffer fra skibsophugningen både havets økosystemer, lokalmiljøet og arbejdernes helbred.
Flere kritikere sagde i februar til Danwatch, at der er utvivlsomme miljømæssige problemer forbundet skrotningen på Alang, blandet andet fordi ophugningen foregår på sand- og mudderbanker, som giftigt materiale fra skibene let siver ned igennem.
“Du kan forbedre så meget du vil. En strand vil altid forblive en strand”, sagde Nicola Mulinari fra Shipbreaking Platform til Danwatch i februar.
Det er ikke første gang, Mærsk bliver kritiseret for at lade sine gamle skibe ophugge på asiatiske strande.
I 2016 kunne Danwatch påvise, hvordan de ansatte arbejdede uden kontrakt og blev udsat for farlige stoffer under ophugning af to Mærsk-skibe på Alang-stranden.
Dengang betegnede det internationale fagforbund ILO skibsophugning på stranden for det farligste arbejde i verden, og Mærsk erkendte, at der var behov for at rette op på forholdene.
Nikolaj Houmann Mortensen