Telenor blokerer kritiske medier under påskud af at hindre “fake news”

Der findes kun ganske få nyhedsmedier, der fortæller omverdenen om de forfærdelige overgreb, som finder sted mod Rohingya-folket i delstaten Rakhine i Myanmar. 

I 2017 flygtede mere end 700.000 Rohingyaer ud af landet som følge af det folkemord som Myanmars militær stod bag. Menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International har rapporteret om systematiske henrettelser og voldtægter, og ifølge disse organisationer oplever Rohingyaerne fortsat, at deres grundlæggende menneskerettigheder bliver trådt på i landet. 

Alligevel har Telenor – det norsk-ejede mobilselskab der med 12.000 ansatte og 1,6 millioner mobilabonnementer er Danmarks næststørste teleselskab – nu valgt at efterleve en ordre fra myndighederne i Myanmar, der under påskud af at begrænse “fake news” om corona-krisen har krævet, at kritiske nyhedsmedier, der rapporterer fra Rakhine-staten, blokeres af landets teleselskaber.

[Citat1]

221 hjemmesider har Telenor blokeret, efter direktiv fra Myanmars kommunikationsministerium, skriver Telenor Myanmar i en pressemeddelelse. 

Nægtede først, men gav så efter

I første omgang nægtede Telenor at lukke for de hjemmesider, som myndighederne kategoriserede som “fake news” med den begrundelse, at de ikke kunne finde lovhjemmel for at lukke dem.

Mandag den 30. marts gav Telenor dog efter for kravet. Blandt de hjemmesider, Telenor har blokeret, er medierne Narinjara og Development Media Group. De rapporterer begge om overgrebene, der fortsat finder sted i Rakhine. Det gør de på både burmesisk og engelsk, og de er drevet med bidrag fra journalister fra Rakhine der nu er i eksil.

Danwatch har spurgt Telenor Group, hvordan de kan forsvare at blokere for nyhedsmedier, der rapporterer om menneskerettighedskrænkelserne i Rakhine, og hvad der har været udslagsgivende for, at Telenor er endt med at give efter for myndighedernes krav.

[Citat2]

Det svarer Telenor ikke på, men skriver i en mail, at:

“I denne situation var det ikke muligt for Telenor Myanmar ikke at følge myndighedernes krav. Selskabet fortsætter med at følge op med myndighederne i Myanmar, for at tidsbegrænse blokeringen af hjemmesiderne”.

Censur udbredt magtmiddel i Myanmar

Human Rights Watch, der har fulgt folkedrabet mod Rohingya-folket tæt, mener, at det i det mindste er positivt, at Telenor, som det eneste af Myanmars teleselskaber, har oplyst offentligheden om kravet fra myndighederne og forsøgt at modstå det. 

Men der stopper den rosende omtale også. Telenor bidrager nemlig direkte til Myanmars regerings taktik om, at kalde al information de ikke kan lide for “fake news”. 

“Det her er censur i sin reneste form, med en global pandemi som undskyldning”, siger Phil Robertson, der er vicedirektør for Asien-afdelingen af Human Rights Watch.

“Så vidt vi kan forstå, har Telenor ikke haft noget andet valg end at følge ordre, hvis de vil kunne fortsætte sine forretninger i landet. Men Telenor vidste, da de bød på og vandt koncessioner i Myanmar, at de ville møde udfordringer som denne. De burde kæmpe hårdere imod og forsøge at stoppe ordrer som denne fra myndighederne i Myanmar”, siger Phil Robertson.

Human Rights Watch mener at nyhedsmedier som dem, Telenor nu har blokeret, er afgørende i kampen mod menneskerettighedskrænkelser i Myanmar.

“De væbnede styrker i Myanmar og deres medskyldige i den civile regering forsøger aktivt at udrydde enhver rapportering fra Rakhine der går imod deres egen version af, hvad der foregår på jorden”, siger Phil Robertson.

“Ved at censurere disse to vigtige nyhedssites, vil de væbnede styrker undertrykke nyheder omkring deres beskydning af uskyldige civile i landsbyer i Rakhine, deres arrestationer, tortur og henrettelser af personer de anklager for at være medlemmmer af Arakan Army, og deres fortsatte brug af tvangsarbejde i Rakhine.

Censuren betyder, at militæret i Myanmar kan fortsætte undertrykkelsen af Rohingyaerne, uden at møde den samme grad af international kritik og sanktioner.

“Det her handler om at sikre, at dem der bevidner overgrebene fra militæret, ikke kan informere internationale vagthunde og bekymrede donorlande om hvad de ser”, siger Phil Robertson.