Flugten fra Myanmar. Verdens autokratiske udvikling sætter virksomheder i et nyt dilemma

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, der lander et år efter, at militæret kuppede magten i Myanmar. I den anledning har vi set på, hvilken situation det sætter internationale virksomheder i, og hvordan det rækker ud over landet.

Should I stay or should I go?

For godt ti år siden stod repræsentanter for 17 danske virksomheder og kiggede på vandpumper i Myanmars største by Yangon. Det var bl.a. folk fra Arla, FLSmidth, Grundfoss og Novo Nordisk, som var med i den første danske erhvervsdelegation til landet, der i 50 år havde været lukket for vestlige virksomheder. 

Nu var Myanmars militærjunta trådt (lidt) tilbage, og daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) havde opfordret danske virksomheder “til at tjekke mulighederne ud”, som han havde sagt det til Berlingske. 

I de følgende år rykkede en række store danske og internationale virksomheder til Myanmar for at udforske det nye marked. Men for et år siden stoppede det demokratiske eksperiment ret brat, da militæret kuppede magten og vendte tilbage til deres autoritære måde at styre tingene på. 

Det har sat virksomhederne i et tidstypisk dilemma. Mange lande bevæger sig i disse år i en mere autoritær retning, og det efterlader vestlige selskaber, der opererer i landene, med et valg, der minder om hittet fra det britiske punkband The Clash, ‘Should I stay or should I go”. 

Hvis virksomhederne bliver risikerer de at finansiere- og bakke op om tyrannerne, der har taget magten, men hvis de forlader landet, kan det ramme almindelige mennesker, der for eksempel mister deres job. Eller som forsanger i The Clash, Joe Strummer synger:

“If I go there will be trouble, if I stay it will be double”.

I Myanmar har de danske virksomheder Bestseller og Carlsberg i første omgang valgt at blive. Bestseller har undervejs indstillet visse aktiviteter, imens har Carlsberg rent faktisk øget deres andel af landets ølmarked, fordi befolkningen i landet boykotter lokale øl med forbindelse til militærjuntaen.

Imens udenrigsministeriet har været ivrig for at hjælpe de danske virksomheder afsted til Myanmar, har hjælpen været mindre konkret efter kuppet. I efteråret skrev udenrigsministeriet til Danwatch, at de “opfordrede” danske virksomheder i Myanmar til at undersøge deres forretninger i landet og sikre “at aktiviteter, der gavner militæret og de facto de lokale myndigheder, undgås”.

Lad os se lidt på nogle andre aspekter af flugten:

• Telenor er et af de selskaber, der ikke har kunne forsvare at blive. Derfor har de solgt deres aktiviteter i Myanmar til M1 Group. For nylig godkendte militærjuntaen salget, som samtidig bliver kritiseret af aktivister, fordi M1 Group har indgået et partnerskab med et lokalt firma, der har tætte bånd til militærdiktaturet, skriver Bistandsaktuelt.
• En række energi- og olieselskaber har også valgt  at trække sig fra Myanmar. Blandt dem er TotalEnergies, Chevron og Woodside Petroleum. Reuters har lavet en tidslinje over flugten fra landet.
• I Hong Kong har en lang række multinationale virksomheder også taget flugten. Dels på grund af covid-restriktioner, og dels fordi Kina er godt i gang med at fjerne Hong Kongs autonomi, skriver Barrons
• Den danske regering har lige lanceret en udenrigspolitisk strategi. En af emnerne i den er økonomiske diplomati, hvor regeringen vil have”en tredobbelt bundlinje, hvor vi skubber på for en global bæredygtig omstilling med danske løsninger som løftestang og fokus på gode arbejdstagerforhold”.