Top 2022: Dokumentar dykker ned i drabet på Shireen Abu Akleh og de mange forsøg på at dække over de ansvarlige

Siden en af den arabiske verdens mest prominente journalister, Shireen Abu Akleh, blev dræbt af skud i maj i år, er en kamp om ansvaret for hendes død blevet udkæmpet mellem alverdens medier, NGO’er og statsmagter.

Kort efter, at hun blev ramt af en kugle i hovedet i Jenin på den nordlige Vestbred, meldte israelske myndigheder ud, at den mangeårige Al Jazeera-journalist var blevet dræbt af de palæstinensiske militante, som israelske soldater havde været i kamp med i Jenin den samme morgen.
Men bare få timer efter kunne den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselem imidlertid tilbagevise den forklaring ved at udstille, hvordan palæstinenserne fra deres position på umulig vis skulle have skudt omkring flere hjørner for at have ramt Shireen Abu Akleh.

Fem dage senere konkluderede den undersøgende researchgruppe Bellingcat på baggrund af video- og lydmateriale uploadet på sociale medier, at israelske soldater sandsynligvis var ansvarlige for drabet. En uge senere kom en undersøgelse fra Associated Press frem til det samme.

Lydanalyse og simulerede sigtekorn

I den efterfølgende måned konkluderede først en meget udførlig undersøgelse af video- og lydmateriale fra Washington Post, at skuddet, der ramte Shireen, måtte komme fra den israelske konvoj, som havde været placeret længere nede af den vej, hun og andre journalister stod på. Blandt andet kunne tekniske analyser af lyden fra skuddene afsløre, at de var blevet affyret omkring 200 meter fra, hvor Shireen stod – hvilket passede med de israelske soldaters position.

Samme konklusion kom frem i en omfattende udgivelse fra New York Times’ undersøgende redaktion, som også påviste, at ingen palæstinensiske militante så ud til at have været i nærheden af journalisterne i tiden op til det dræbende skud. 

På baggrund af skudhullerne omkring gerningsstedet vurderede militæranalytikere kort efter over for CNN, at skuddene ikke var blevet affyret tilfældigt men havde været rettet direkte mod journalisterne. Der var simpelthen ikke mulighed for, at tilfældige skud på så lang afstand ville ramme inden for så lille et område, lød det fra eksperterne.

I juni blev de journalistiske undersøgelser bakket op af en rapport fra FN’s Menneskerettighedskontor, som bemærkede, at der tilsyneladende var blevet sigtet efter journalisterne. Og i september kunne den britiske forskningsenhed Forensic Architecture i samarbejde med den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq konkludere, at de israelske soldater bevidst havde sigtet efter presse-folkene på trods af, at det burde være tydeligt for dem, at der var tale om journalister.  

De to organisationer simulerede blandt andet, hvordan de Al Jazeera-ansatte har set ud i sniper-sigtet fra soldaternes position, hvorfra journalisternes blå presse-veste og -hjelme burde have været tydeligt synlige. Nye videooptagelser viste desuden, hvordan skuddene stoppede, da journalisterne søgte dækning og begyndte igen, da de viste sig for soldaterne – for eksempel i det, de forsøgte at få Shireen Abu Akleh trukket væk, efter hun var blevet skudt og lå livløs på jorden.

Skiftende forklaringer

En ny dokumentar fra Al Jazeera ‘The Killing of Shireen Abu Akleh’ gennemgår forløbet og de mange skiftende forklaringer og positioner, som Israel, USA og EU har taget, i takt med at nye oplysninger om drabet er blevet gravet op.

Senest har det det israelske militær i september i deres egen undersøgelse af forløbet medgivet, at der er “stor sandsynlighed” for, at Shireen Abu Akleh “ved et uheld blev ramt af [det israelske militærs] skud.” Men i samme rapport skriver militæret, at journalisterne blev fanget i krydsilden med palæstinensiske militante, “under hvilken der blev affyret livstruende, udbredte og vilkårlige skud mod israelske soldater.”

Det bliver modbevist i de ovennævnte undersøgelser såvel som i dokumentaren, i hvilken videooptagelser viser, at der er roligt og ikke foregår nogen kampe i tiden op til, at journalisterne bliver beskudt.

Biden trækker i land

Shireen Abu Akleh er amerikansk statsborger, og i juni meldte Det Hvide Hus ud, at man ønskede en uafhængig undersøgelse af hændelsen. Det trak man imidlertid tilbage efterfølgende, og i stedet hævder USA nu, at man baserer sin vurdering af sagen på både den officielle palæstinensiske undersøgelse af hændelsen og den undersøgelse, som det israelske militær selv har lavet. På den baggrund konkluderer man, at der ser ud til at være sket et uheld, hvor israelske skud med al sandsynligvis har ramt Shireen Abu Akleh, uden at det var intentionen.

I dokumentaren hører vi fra de af Shireen Abu Aklehs kolleger, som var til stede, da hun blev dræbt – og som enten selv blev ramt af skud eller forgæves forsøgte at redde hende. Det er hårdføre folk, som er vant til at dække væbnet kamp, men som nu ikke længere føler sig beskyttet af deres presseveste og som for fleres vedkommende har måttet tage pause fra journalistik.

I filmen kommer det frem, at ingen af disse hovedvidner er blevet interviewet til det israelske militærs undersøgelse af hændelsen. Dokumentaren konfronterer herefter flere gange amerikanske myndigheder med, at man baserer sig på det israelske militærs undersøgelse af sig selv. Men det lykkes hverken at få amerikanerne til at forholde sig til, at de palæstinensiske hovedvidner ikke er interviewet i den israelske undersøgelse, eller at videomaterialet og de journalistiske undersøgelser fra stedet fuldstændig modstrider militærets forklaring om, at drabet skete under krydsild.

FBI undersøger

Undervejs i dokumentaren, i november måned, melder FBI ud, at man nu – uafhængigt af Det Hvide Hus – vil undersøge drabet. Israelske myndigheder har meldt klart ud, at de ikke kommer til at samarbejde, og sammen med Det Hvide Hus’ uvilje gør det det uklart, hvor omfattende en undersøgelse, der vil være tale om.

Shireen Abu Aklehs amerikansk-palæstinensiske familie har forgæves forsøgt at mødes med Præsident Biden i både USA, og da han besøgte Israel. De har mistet tilliden til de amerikanske myndigheder og den amerikanske præsident, forklarer Shireen Abu Aklehs niece, Lina Abu Akleh, i filmen:

“Han prædiker pressefrihed og beskyttelse af journalister, men det har været ekstremt foruroligende at se, hvordan han ikke kærede sig om de værdier, da Shireen blev dræbt. Det viser de dobbeltstandarder, der er gældende, når der er tale om en palæstinensiske-amerikansk journalist”, siger hun.